De to oprindelige Fright Night (da: Gysertimen) film fra hhv. 1985 og 1988 står stadig som glimrende eksempler på vellykkede gyserkomedier. Muligvis gør anmelders svigtende erindring om disse to film dem bedre end de egentlig er, hvis man genså man dem i dag, men Roddy McDowell som den koleriske bangebuks af en vært på gyserprogrammet ”Fright Night” står stadig helt klart tilbage i hukommelsen.

I 2011 kom en genindspilning af den første film med Colin Farrell som den charmerende, men farlige vampyr, der flytter ind i nabohuset og David Tennant i rollen som den førnævnte tv-vært, Peter Vincent. Filmen havde et par gode øjeblikke, men kunne på ingen måde leve op til originalen. Nu er turen så kommet til en form for genindspilning af Fright Night 2. Det er en film, som har sprunget biograferne over og er udkommet direkte på DVD og Blu-Ray: noget man godt kan forstå især når man nærmer sig filmens (anti)klimaks.

Filmen har kun meget få lighedspunkter med den originale to’er, ud over vores hovedpersons fjollede ven, med kælenavnet ”Evil ”, vampyrer der vil have fat i Charlies kæreste og tilstedeværelsen af en forførerisk kvindelig vampyr, Gerri, denne gang spillet af Jaime Murray. Det er stort set også de eneste lighedspunkter, for filmen foregår denne gang langt fra forstæderne i USA. I stedet er handlingen er blevet forflyttet til Rumænien, nærmere bestemt Transylvanian. Gerri er heller ikke som i originalen søster til vampyren fra den første film, men er derimod en af de måske mest berømte blodtørstige grevinder – Elizabeth Báthory – der faktuelt dog var ungarer. Det betyder dog ikke så meget, for Fright Night 2 er bestemt ikke en film, der synes at respekterer hverken vampyrmytologi, historiske facts eller for den sags skyld den film den deler sit navn med.

Der er nemlig ikke ret meget at hverken grine af eller gyse over i 2013-udgaven af Fright Night 2, for skuespillet er decideret utroværdigt, handlingen kastet skødesløst sammen og en del af effekterne lader meget tilbage at ønske. Nuvel, der er da blod, endda en hel svømmepøl fyldt med det, der er også blottede bryster, men selv dette gør ikke filmen til en man bør bruge sin tid på, hvis man holder af vampyrer.

Filmens hovedperson Charlie Brewster (der, lige som Peter Vincents figur, spilles af en helt anden skuespiller end i den første film) er, af uransaglige årsager, taget til Rumænien for her, sammen med sin High School klasse, at deltage i et kursus om Europæisk kunsthistorie, ledet af førnævnte MILF, Clarissa. Charlie opdager dog hurtigt, at der er noget helt galt med den smækre professor, idet han fra sit hotelværelse tilfældigvis har udsigt til vampyrkvindens lejlighed. Han oplever nogle meget foruroligende syn og beslutter sig for at snige sig ind i kvindens lejlighed. Det skulle han aldrig have gjort, for her er han vidne til at Clarissa tager sig et vaskeægte, varmt blodbad.

Det lykkes ikke Charlie at overbevise de lokale myndigheder om, at der er en vampyr på spil, i stedet lokker vennen Evil Peter Vincent en masse penge for at deltage i vampyrjagten. Det viser sig dog at Vincent overhovedet ikke tror på hverken spøgelser eller vampyrer, idet han i sit arbejde med sit tv-program aldrig har oplevet noget overnaturligt. Han skal dog snart få ændret mening.

Filmen starter dog med en, i denne anmelders øjne, helt umotiveret scene, hvor en fransk kvinde, der ingen relation har til resten af filmen at gøre, bliver overfaldet af en vampyr på en tankstation. Det kan godt være, at filmens start er tænkt som en appetitvækker til det som kommer senere, men det er misvisende, for den scene hører (sammen med den ovennævnte scene hvor Charlie lurer på grevinden) til filmens bedste. Ud over disse to scener, er der ret beset ikke meget at komme efter.

Resten af filmen byder nemlig ikke på en handling eller en billedside, der kan betegnes som overraskende eller interessant. Der er naturligvis sørget for at Charlie har en ekskæreste, som han bliver nødt til at redde fra vampyren. Der er også scener hvor vi ser Gerri/Bathory klikke højlydt med sine hugtænder, så hun på bedste ekkolod-manér kan finde frem til sine ofre, der løber gennem nogle labyrintiske, underjordiske gange i stroboskoplys. En totalt lam idé, som der bruges alt for meget tid på.

Normalt sørger undertegnede for ikke at nævne slutninger på film, men åbenbart har blod-pølen været det dyreste i filmen, for seeren bliver i hvert fald spærret inde i næsten et kvarter sammen med filmens hovedpersoner på denne kulisse. Her kaster figurerne sig tumultarisk rundt, ruller sig og dukker op og ned i den røde væske til den helt store guldmedalje – uden at man sidder og føler nogen form for spænding. Det er snarere en slags afmagt der manifesterer sig, inden filmen endelig beslutter sig for at smide rulleteksterne på.

Så selv om du holder af vampyrer, selv om du har lyst til at se splattereffekter, og selv om ideen om halvt- og helafklædte kvinder i sagens natur kan lyde tillokkende, så slå korsets tegn, idet du får øje på nyindspilningen af Fright Night 2 og gå hurtigt videre. Måske er du så heldig at din lokale butik ligger inde med et eksemplar af originalen.