Før fantasy og eventyrgenren på film blev nærmest synonym med overvældende CGI effekter, var filmmagere begrænset af hvad kunne skabes på mere konventionel vis. En af de mest effektfattige eventyrfilm som undertegnede kender til, er samtidig en af de mest underholdende og ikoniske. I skrivende stund er The Princess Bride (Der fik den latterlige danske titel: Prinsessen og de skøre riddere) nemlig blevet genudgivet i en meget flot BluRay version, der ikke kun er fyldt med ekstramateriale for alle de der holder af filmen, men som også nu er blevet tilgængelig for endnu en generation af fans, der med garanti vil tage den til sig med lige så stor iver som tidligere generationer.

I introduktionen til Heksen, Løven og Garderobeskabet skriver C.S. Lewis en direkte henvendelse til hans guddatter Lucy, som bogen er dedikeret til. Han skriver, at små piger vokser hurtigere end bøger og at selv om hun måske ikke vil sætte pris på hans værk nu, som ung kvinde, vil hun måske sætte pris på historien igen når hun selv får børn. Sagt på en anden måde, eventyr appellerer til de yngste og til voksne, mens teenagepublikummet indimellem står helt af. De fokuserer måske i stedet på de problemer virkeligheden byder dem. Af selvsamme årsag havde nærværende anmelder et lidt anstrengt forhold til The Princess Bride, da den kom frem.

Lakmustesten der skulle afgøre hvorvidt genudgivelsen stadig kan appellere til et moderne, ungt publikum var, at den blev set sammen med hjemmets yngste anmelderspirer – to drenge på hhv. 5 og 10 år og de var mildest talt vildt begejstrede over det de så. Som det siges på et sted i det meget omfattende ekstramateriale, så er The Princess Bride en film, der har appelleret til mere end tre generationer af fans, for ikke at tale om alle de, der lærte historien at kende gennem William Goldmans roman af samme navn, der første gang blev udgivet i 1973.

En af de første ting der springer i øjnene er fraværet af fantastiske effekter og unødig staffage. Der er godt nok nogle farlige ”skrigende” ål som angriber prinsessen, men ellers er der ikke mange fantastiske væsener eller special effects at finde. Det gør heller ikke noget, for det er og bliver historien og eventyret som er det centrale. En historie der er lige så enkel, som den er god.

Filmen starter med at vise tilskueren en tiårig dreng der ligger syg med influenza. Hans bedstefar (spillet at selveste Peter ”Columbo” Falk) kommer forbi for at holde øje med knægten, mens hans forældre tager på job. Bedstefar har taget en bog med og selv om drengen er ganske skeptisk over for det koncept, begynder bedstefaren at læse højt. Det er denne historie, der udgør hovedhandlingen i filmen. På væsentlige tidspunkter bliver denne historie dog afbrudt af drengen, der eksempelvis (lige som mine egne anmelder-drenge) ikke holder meget af de scener, hvor der bliver kysset. Disse afbrud fungerer fint, for selv om de griber ind i den centrale fortælling, så er den sengeliggende drengs spørgsmål yderst relevante, idet de adresserer de indvendinger man selv sidder med, idet eventyret skrider frem. Dette metalag er derfor stadig forfriskende og fungerer efter hensigten.

Hovedhistorien handler om den adelige pige Buttercup (Smørblomst), der forelsker sig hovedkulds i sin tjenestedreng. Det er naturligvis lidt af et problem, for han har ingen penge og så kan man jo ikke blive gift med en pige af hendes stand. Så i et forsøg på at få skabt sig et liv og en titel, drager han væk fra deres bolig men fortællerstemmen informerer os om at han desværre faldt i kløerne på den frygtelige pirat Robinson, som straks dræbte ham.

Da nyheden når Buttercup bliver hun dybt ulykkelig og da hendes store kærlighed nu er død, beslutter hun sig aldrig at elske igen. Den unge prins i kongeriget – den noget sleske Humperdinck - falder dog over pigen og i et forsøg på at virke mere folkelig, beslutter han sig for at ville gifte sig med hende. Imidlertid kidnappes hun af et trekløver ganske usandsynlige banditter. Banden ledes af den rotteagtige Vizzini og med sig har han den suveræne sværdkæmper Inigio Montoya og kæmpen Fezzik. De sætter straks sejl mod fjerne himmelstrøg, men opdager at de pludseligt at de bliver forfulgt. Tilsyneladende har både den ondskabsfulde pirat og Prins Humperdinck fulgt efter kidnapperne.

Som man nok kan høre minder dette om et utal af eventyr og det er præcis det som er meningen, for The Princess Bride er nemlig meget klassisk. Det er de godes kamp mod de onde krydret med en masse overraskelser undervejs. Så har man lyst til at se eller gense denne hyggelige eventyrfilm, så er BluRay udgaven helt oplagt at få fingre i. Den indeholder som nævnt nok ekstramateriale til at tilfredsstille selv den mest ihærdige fan af filmen – blandt andet hele to kommentarspor, et med instruktøren og et med William Goldman – og så er filmen ikke lige så groft gennemtygget af tidens tand, som mange andre af de eventyrfilm, der blev lavet i perioden. Kort sagt, en sjov og hyggelig eventyrfilm, der har formået at bevare dens charme.