Grænselandet mellem Mexico og USA har i mange år været genstand for en række filmiske dramaer, der har spændt vidt hvad angår både genre og indhold. Der har været thrillers, westerns, krimier og nu også en gyser, for filmen Borderland (der i øvrigt var en af de ti titler i gyserserien 8 Films to Die for i 2007-udgaven) bruger netop grænselandet som baggrund for sin fortælling.

Inden filmen dog er kommet i gang, må seeren atter engang konfronteres med teksten ”baseret på virkelige begivenheder” både på coveret til filmen og idet den blænder op - og atter engang vækkes mistanken om at denne påstand måske ikke helt holder vand. Ikke desto mindre er filmen kraftigt inspireret af en kriminalsag fra netop grænselandet, men mere om det senere.

Filmen handler – næsten helt traditionelt - om tre drengerøve der efter college har besluttet at drage til Mexico, for at få noget alkohol og et slag fisse. Den ene af dem er dog noget tilbageholdende overfor planen, men overtales alligevel af de andre to. Under en våd tur i byen, forsvinder en af kammeraterne og vennerne må nu kæmpe ikke kun mod deres egen usikkerhed og tiden, men også med de lokale myndigheder om at blive taget seriøst.

Seeren ved dog udmærket hvad der er sket med deres kammerat, for allerede i filmens åbning er vi blevet præsenteret for en samling meget skumle mexicanske gangsters, der tilsyneladende blander deres narkoforretninger med en pæn dosis sort magi. Lederens ritualer involverer blandt meget andet menneskeofringer. Det er disse skumle typer, der tidligere i filmen tilbød den unge man et lift.

Midt i vennernes desperation møder de heldigvis en betjent der før er rendt ind i skurkene. Det var samme betjent, der i filmens start på egen krop måtte sande hvor nådesløst kyniske og barbariske disse gangstere var. Heldigvis for drengene tilbyder han at hjælpe dem.

Borderland er, især i starten, ganske overbevisende skruet sammen. Det gælder ikke kun skuespillernes evne til at levere varen, men måske i lige så høj grad filmens evne til at bygge god stemning langsomt op og levere en dialogside der fungerer. Filmens skildring af gangsternes magiske ritualer virker også ganske overbevisende, især hvis seeren har kendskab til denne noget obskure del af folkloren.

Til gengæld er det som om filmen mister momentum undervejs og det er en skam at filmen forfalder til mere forudsigelige dramaturgiske kneb her. Det er i grunden lidt ærgerligt, for selv om der i løbet af de sidste mange år er kommet et utal torture-porn film, så er det kun en lille håndfuld, der har formået at få sin seer til faktisk at holde af de stakkels ofre som det går ud over. Er man ligeglad med figurerne er man også ligeglad med at de dør under stor smerte.

Hvad der derimod er ganske interessant ved udgivelsen er at den byder på en kort dokumentarfilm Rituals De Sangre som Zev Bermann (instruktøren af Borderland) har lavet. Den fokuserer på en af efterforskernes øjenvidneberetninger om den kidnapningssag han selv blev involveret i slutfirserne, og som Borderland er baseret på. Denne lille film, der også benytter sig af arkivfotos og film hentet fra såvel nyhedsindslag som fra politiets egne arkiver, forekommer langt mere uhyggelig end selve filmen. Det kan godt være at det hænger sammen med dokumentarfilmens status, som netop dokumentar, at det den skildrer virker mere grusom end det spillefilmen viser os, men det beviser endnu engang at fakta ofte er langt mere bizar, end noget af det filmmagerne kan finde på.