Det er sjældent at man kan få lov til at sætte de to ovenstående ord sammen, men den nye gyserfilm The Tall Man er faktisk noget så sjældent som en thriller, der rent faktisk tør at bryde med mange af de fasttømrede konventioner, der ellers knytter sig til genren.

Filmen starter ellers helt traditionelt ud. Vi starter in medias res med en sønderslået mor, der overfor politiet og FBI kan fortælle, at hendes søn er blevet kidnappet. Den mistænkte gerningsmand er i lokalområdet udelukkende kendt som "Den høje mand", en skummel skikkelse, der, meget lig andre gyselige skurke, har terroriseret et lille lokalsamfund i rum tid. Hans speciale er at kidnappe områdets børn. Ingen ved om de bliver holdt i live eller er døde og politiet er på bar bund i sagerne.

Vi springer en håndfuld dage tilbage i handlingen og møder her vores heltinde Julia, der arbejder i et af USAs fattigste områder som frivillig lægehjælp. Hendes far var en meget respekteret doktor i lokalsamfundet, og hun har meget svært ved at leve op til farmands ry. De mange børns forsvinden påvirker hende naturligvis dybt, men hun har svært ved at acceptere de lokales røverhistorier om den ansigtsløse mand, der dukker pludseligt op for at tage familiernes yngste med sig.

Til gengæld oplever Julia konstant og konkret hvordan armod, kummerlige levevilkår, arbejdsløshed og alle de sociale problemer der følger i kølvandet på disse, sæter sit mærke de ellers så stolte mennesker i Cold Rock, en mineby i staten Washington. Ud over at være en spændingsfilm, benytter filmen den aktuelle finanskrise som et vigtigt, fortællemæssigt element og synes på den måde også at ville opridse de yderste konsekvenser af denne krise for sin seer. Julia sørger dog for at holde sig selv nogenlunde oven vande, lige indtil hendes elskede søn en nat, pludseligt og uventet forsvinder.

Julia jagter - i en endog meget dramatisk scene - gerningsmanden, men da det ikke lykkes hende at indhente ham, søger hun, forslået og forhutlet tilflugt i den lokale diner. Hun får mulighed for at friske sig selv lidt op i baglokalet, men her finder hun et mystisk alter, hvorpå der blandt andre effekter forefindes et stort billede af hendes søn. Hun gribes af panik og pludselig er det som om hele lokalsamfundet vender sig mod Julia. Hvorfor en samling mennesker, som hun få timer før havde et glimrende omend lettere anstrengt forhold til, pludselig har i sinde at ville gøre hende ondt, bliver man dog selv nødt til at finde ud af ved at se filmen. For selvom man måske har set et nærmest uendeligt antal gysere og thrillers før, vil man med garanti blive udfordret til at finde frem til hvad der ligger til grund for de lokales antipati.

Det er meget befriende at pludselig falde over en film, der på denne måde formår at puste live i nogle ellers ganske fortærskede klicheer og muligvis hænger dette sammen med at filmens instruktør og manuskriptforfatter er Pascal Laugier, der bl.a. er kendt for den ultrablodige Martyrs og House of Voices. Selv om The Tall Man ikke byder på et veritabelt blodbad eller i enkelte puristers øjne måske endda kan kvalificere sig som en egentlig horrorfilm, så benytter alle gyserfilmens specifikke kendetegn til at fortælle sin historie med og er bestemt værd at se.

Det er den ikke kun for en Jessica Alba, der viser at hun faktisk kan andet end at se indtagende ud, men måske især fordi man får præsenteret en fortælling, der ikke kun er i stand til vride sit plot 180 grader rundt, uden samtidig at ty til de sædvanlige genreklicheer, hvor det eksempelvis afsløres at det hele blot er en ond drøm, at vores heltinde er sindssyg, at hun rent faktisk er død og fanget i skærsilden, eller lignende alt for nemme måder at komme ud af tilsyneladende paradoksale fortællinger på.

The Tall Man er derfor en film der måske hverken stemningsmæssigt eller rent visuelt skiller sig ud fra mængden, men som har sin styrke i en handling, man garanti vil kunne huske selv efter at have bombaderet sig selv med et dusin nye gyserfilm i mellemtiden. Det er en film, der godt må sætte skole, for selv om det måske ikke er et rendyrket mesterværk, er det befriende - for en gang skyld - at blive revet med på en rutschebanetur, hvor man ikke har den ringeste idé om hvor man ender. Hold derfor godt øje med navnet Pascal Laugier, han har med sine tre spillefilm til dato cementeret at han er en virkelig alsidig og spændende instruktør, der tør gå nye veje.