Mest læste
[Filmanmeldelse]

1 - Filmanmeldelse
Homeland – sæson 1, 2 & 3
2 - Filmanmeldelse
Drengen i den stribede pyjamas
3 - Filmanmeldelse
Alting bliver godt igen
4 - Filmanmeldelse
Abraham Lincoln – Vampire Hunter
5 - Filmanmeldelse
Heksen
6 - Filmanmeldelse
Herskab og tjenestefolk: Den komplette samling
7 - Filmanmeldelse
Johan Falk – Gruppen for særlige indsatser
8 - Filmanmeldelse
Krokodillebanden 3 – Alle for en
9 - Filmanmeldelse
Armadillo
10 - Filmanmeldelse
Encounters

Kufferten (87 min.) Købsfilm / Midget Entertainment
Anmeldt 14/3 2013, 21:40 af Kim Toft Hansen

Mørke skyer over Danmark


Mørke skyer over Danmark

« Tilbage venstrestil icon lige marginer icon - icon + icon print icon

Cover

Anden Verdenskrig er et uudtømmeligt kammer af fortællinger om godt og ondt. Også i Danmark. I en tid, hvor de fleste kun læser sig til viden om krigen, og hvor færre og færre faktisk selv husker tiden, bliver det mere og mere aktuelt at genfortælle det, der er blevet kaldt den sidste store krig.

Kufferten er anden spillefilm fra det danske instruktørtalent Charlotte Madsen. Den tager fat, hvor krigen gør mest ondt. I børnehøjde hos Marie og Sebastian, der først alt for sent opdager, at deres familie er dybt impliceret i den danske modstandsbevægelse. Forældrene forsvinder, og Sebastian – med sin kuffert – tager Marie med ud for at finde dem igen.

Filmen havde premiere nogle få udvalgte steder i Jylland sidste år, og er produceret for midler sponsoreret hovedsageligt af institutioner og kommunekasser fra området omkring Lemvig. Kufferten er low-budget, ikke mere end kr. 65.000 har den kostet, og det kan selvfølgelig stedvist ses. Men samlet set er Kufferten et godt eksempel på, at film sagtens kan indspilles ad anden vej end normalt.

Charlotte Madsen kommer selv fra protestuddannelsen Super16, der i sin tid blev etableret som et alternativ til Den Danske Filmskole. Flere talenter er blevet udklækket herfra, og Madsen er selv på vej ud – og ser meget lovende ud. En grundtanke her fra er, at film ikke kun skal tænkes på én måde. Der er mange alternativer for at rejse kapital til en spillefilm.

Handlingen i Kufferten er løseligt hentet fra virkelige hændelser. Selvom der er stærke ligheder med Hvidstengruppen, peger filmen her ud på den vestjyske hede og ind i en anden families selvopofrelse for at befri Danmark. Filmen er af den grund ikke mere historisk, end at den foregår under krigen, og at den er baseret på Charlotte Madsens egen familiefortælling.

I stedet er fokus på de to børn og deres oplevelse af hændelserne. Det er et fint lille fortællekneb, der gør, at fortællingen om den lille lidelse i den store krig ikke tager fat i selve modstandskampen. Den er i stedet en bevæggrund, der igangsætter handlingen om en dreng og en pige på grænsen til pubertet og det voksne liv, der endnu ikke står så indlysende klart frem for dem.

Dvd-udgivelsen kalder filmen for et adventuredrama, der er lidt at en pudsig genrebastard. Men betegnelsen giver nok god mening i lyset af, at de to børn skal igennem en klassisk dannelsesrejse, som vi kender et fra eventyret. I baggrunden lurer den store ulv (nazisten), men børnene skal undervejs lære at begå sig. På den hårde måde. Derfor er eventyrdrama måske ikke helt skævt.

Naturligvis har en smal produktion som denne sine skønhedsfejl og fortælletekniske problemer. Men filmen er visuelt rigtig flot og fortællingen er trods alt stykket grundlæggende fint sammen. Der er lidt løse ender, der er lidt kantet skuespil, og der er nogle lydmæssige problemer, men det er små detaljer i en fin film, der viser, at vi bør forvente os noget af Charlotte Madsen som talent.

Det er en modig film, der ikke kun tager fat i et svært emne, men også en film, som viser, at med lidt fanden-i-voldsk interesse i at ville skabe en film, så kan det med besvær lade sig gøre.


Forrige anmeldelse
« Nowhere «
Næste anmeldelse
» House at the end of the street »


Filmanmeldelser