Der findes efterhånden et utal af film, der viser at resultaterne af en traumatisk hændelse ofte kan lede til mere vold. Dette er ikke kun fremtrædende i gyserfilmenes verden, hvor bl.a. Last House on the Left startede en bølge af de såkaldte rape-revenge film. I en beslægtet kategori finder vi ”vigilante”-filmen, altså film om selvtægtsmænd og kvinder, der oven på en voldsom begivenhed, beslutter sig for at tage loven i deres egne hænder. Filmen Boy Wonder fra 2010 gør måske ikke noget spektakulært nyt for denne genre, men den byder på en solid variation over temaet.

Sært nok er der virkelig mange selvtægts-film, som benytter New York som baggrund, fra klassikeren Death Wish (aka. En mand ser rødt) fra 1974 over Abel Ferraras Ms. 45 (1981) til The Brave One. Måske er dette ikke den bedste turistreklame for byen, men ikke desto mindre fungerer New Yorks gader virkeligt godt, hvis der skal fortælles stemningsfyldte og rå historier og det er lige præcis hvad Boy Wonder er.

For selv om filmen bedst kan klassificeres som en indie-film, og til trods for at den ikke er nær så voldelig brutal, som andre film i genren før har præsteret, så udmærker den sig ved at byde på virkeligt godt skuespil, så godt, at man ikke har svært ved at lade sig rive med i begivenhederne.

Drengen som titlen hentyder til hedder Sean. Han er, som mange af hovedpersonerne i vigilantefilmen en enspænder, der er præget sin fortid. Som ganske lille var Sean vidne til at hans mor blev dræbt for øjnene af ham. Tilsyneladende skete det ved et tilfældigt møde med en mand, der forsøgte at stjæle forældrenes bil. Sean trak sig efterfølgende helt ind i sig selv og helligede sig hård, fysisk træning og studierne. Samtidig gav politibetjenten, der i sin tid forsøgte at opklare mordet Sean lov til at komme på stationen og se på forbryderfotos, i håbet om at han en dag, ville falde over billedet af moderens morder.

Parallelt med Sean følger filmen den unge betjent Teresa, der ankommer til selvsamme lokale politistation hvor Sean dagligt tjekker computeren for ledetråde. Hun fascineres straks af den unge, hyperintelligente fyr, der dog samtidig gemmer på en grum hemmelighed. For når mørket sænker sig over New York trækker Sean i den sorte hættetrøje og tager ud i natten for at forsvare alle de der ikke kan forsvare sig selv.

Mærket af sin fortid, bruger Sean nu sin råstyrke og sit had til den ukendte gerningsmand til, effektivt at sørge for at narkosælgere, luderkarle og andet skidtfolk får ikke kun hårde tæsk men ligefrem dødsdommen. Dramaet er derfor tofoldigt, for vil det lykkes Sean endelig at finde sin mors morder, før Teresa gennemskuer at denne charmerende, stille dreng faktisk er en af de gerningsmænd hun leder efter?

Boy Wonder udmærker sig især ved at være et karakterdrevent drama, for både Sean og Teresa træder så at sige ud af rammen og bliver troværdige og nærværende figurer, som man kan nemt kan forholde sig til. Dertil kommer at dialogen er velskrevet og bliver leveret med underspillet New Yorker flair. Billedsiden er også god, for der et tænkt over både locations og beskæringer i en grad, at filmen ser meget dyrere ud end den utvivlsomt har været.

Endelig så har filmen et vellykket dramatisk twist, der naturligvis ikke skal afsløres her, men som også holder sig indenfor rammerne af hvad der kunne være troværdigt. Det er altså troværdighedsfaktoren der i sidste ende gør at Boy Wonder stikker ud fra mængden og bliver ganske seværdig – man skal blot ikke forvente sig radikal nyskabelse.