Mest læste
[Tegneserieanmeldelse]

1 - Tegneserieanmeldelse
Fimbulvinter
2 - Tegneserieanmeldelse
En dyne af sne
3 - Tegneserieanmeldelse
Batman – Bogen om Nattens Ridder
4 - Tegneserieanmeldelse
Når jeg ikke er til stede
5 - Tegneserieanmeldelse
Det kinesiske værelse
6 - Tegneserieanmeldelse
Goliat
7 - Tegneserieanmeldelse
Einherjar
8 - Tegneserieanmeldelse
Mimbo Jimbo
9 - Tegneserieanmeldelse
Kakofonia
10 - Tegneserieanmeldelse
Flere Post-It monstre

Daredevil: Gul / G Floy Studio / 144 sider
Tekst: Jeph Loeb, ill: Tim Sale (smukt farvelagt i pastel af Matt Hollingsworth)
Anmeldt 29/6 2008, 11:56 af Torben Rølmer Bille

Daredevil Noir


Daredevil Noir

« Tilbage venstrestil icon lige marginer icon - icon + icon print icon

Cover

Makkerparret Jeph Loeb og Tim Sale har fundet en fantastisk formular, der ikke alene pumper vitalitet i de bedste superhelte, men som samtidig formår at have en ophøjet respekt for karaktererne – især deres originale inkarnationer. De får tegneseriepurister til at føle sig hjemme og i godt selskab. Det var Sale/Loeb, der gav os de tre helt fantastiske Batman serier Dark Victory, Long Halloween og Haunted Knight, som gav Frank Miller konkurrence til stregen, og som tillige havde enorm respekt for traditionen i de oprindelige Detective Comics – nemlig at lade Batman udføre reelt detektivarbejde.

Meget af den samme ånd finder man i Daredevil: Gul (der sammen med Spiderman Blå og Hulk Grey giver den nysgerrige læser flere detaljer omkring deres favorithelte). Daredevil Gul er - som de Sale/Loebs andre udgivelser - stilmæssigt både ret traditionsbunden og samtidig fornyende. Tøjet, frisurerne og omgivelserne peger alle i retning af USA i 1930’erne eller tidligt i 50’erne, men samtidig har vi trykknaptelefoner og andet moderne isenkram, der gør, at det hele virker sært nutidigt.

Denne anakronistiske tilgang til materialet er ført ud over selve tegnestilen, for denne postmoderne kombination af gamle fragmenter med moderne brudstykker bliver for symbiosen Loeb/Sale en gennemgribende stil, der fungerer overbevisende i stort set alt, hvad makkerparret rører ved. Loeb er intet mindre end en fantastisk begavelse, når det kommer til at skrive plots og dialog, og Sale en mesterlig fortolker af den hårdkogte visuelle stil.

Dette gælder også for Daredevil: Gul, selv om det endnu engang er en genfortæling af origin-myten. Det handler om relationen til den boksende farmand og hævnmotivet, der drev ham gennem college. Derfor har historien fået et nyt twist, der hæver den et betydeligt nøk over mange andre forsøg.

Historien tager sit udgangspunkt umiddelbart efter Karen Pages’ død (hun kastede sig mellem Bullseyes og hendes elskede), hvor en fortvivlet Matt Murdock svinger sig hvileløst rundt i New Yorks gader. Han har ikke ret meget håb tilbage, og for at komme over sin sorg har hans gode ven og advokatkollega, Foggy, rådet ham til at skrive et brev til den nyligt afdøde for på den måde at behandle sorgen.

Brevet bliver hos Loeb/Sale til et langt flashback, der ikke kun viser årsagerne til, hvorfor Murdock så brændende ønskede at blive advokat, men så sandelig også hvorfor han trak i spandex og blev til ”manden uden frygt”. Historien er der i og for sig ikke ret meget frygteligt nyt i, ud over beskrivelsen af hvordan Karen fik sekretærjobbet og det ret anstrengte trekantsforhold mellem hende, Matt og Foggy.

Det som gør Daredevil: Gul så god - ud over de helt igennem fantastiske tegninger og den enormt smukke farvelægning (som meget atypisk helt tydelig er gjort med håndkraft) – er, at Sale/Loeb har en enestående måde at præsentere deres materiale på. Historien bliver ikke kun gribende og ret sørgelig, men denne melankoli er glimrende afstemt i forhold til de scener, hvor Daredevil springer i karakter, slås med superskurke, redder sin udkårne fra diverse døgenigte, eller for den sags skyld bare kaster sig vægtløs rundt i luften over New York. Det er elegant, spændstigt, og man får pludselig igen lyst til at opkøbe en hel række Daredevil tradepaperbacks eller hive nogle af de gamle klassikere frem fra hylden.

Det eneste negative, man kan sige om Daredevil: Gul, er, at de læsere, der ikke kender til den føromtalte historie om Karen Pages død, måske kan undres voldsomt over, hvordan hun kom af dage, for svaret gives ikke hos Loeb/Sale - men skal findes, andetsteds. Nærmere bestemt kan man finde episoden i den dramatiske afslutning af Kevin Smiths og John Quesadas Guardian Devil, som ligeledes er et must for alle fans. Det er dog en perifer kritik, der på ingen måde mindsker glæden over det, som Loeb/Sale giver os. Selv om historien måske kan forekomme en anelse repetitativ og ikke nær på højde med kompleksiteten i Batman: Dark Victory, så er det stadig en meget læseværdig introduktion til Daredevils karakter og hele hans univers. Nye fans kan starte her. Alle os gamle rotter kan smile og behages.

Forrige anmeldelse
« Ultimate Iron Man - Oprindelsen... «
Næste anmeldelse
» De Evige (Eternals) »