G-Floy studios er i skrivende stund nået til den anden del i deres planlagte trilogi om De Nye Avengers og selv om udgivelsen, der har fået den passende undertitel Sentry, byder på en del action, så er det også en typisk toer, forstået således, at den ikke rykker handlingen ret meget frem i forhold til løsningen på de massive problemer der for superheltegruppen opstod i første bind af serien, kaldet Udbrud.

Faktisk er der en del lighedspunkter mellem Sentry og Avengers serien Kaos (der også var forfattet af Bendis) idet meget af serien i Sentry foregår inde i en superhelts hoved. I Kaos var det en af heltene fra Avengers egne rækker der led af vrangforestillinger og som skabte massive problemer for resten af holdet, vrangforestillingerne – takket være karakterens evner manifesterede sig nemlig i virkeligheden. Sentry er på samme måde en figur, der er i stand til at skabe problemer for det nye hold Avengers, fordi han er meget forvirret.

Sentry vil ikke benytte sine superheltekræfter fordi han er overbevist om at et altødelæggende monster kaldet ”The Void” dukker op hver gang han bruger dem. Telepaten Emma Frost er dog overbevist om, at Sentry og Void er én og samme person, så store dele af historien i Sentry foregår inde i heltens hoved, hvor Emma leger psykolog, alt imens vores helte samt en masse agenter fra S.H.I.E.L.D. forsøger at holde Void stangen.

I Sentry benyttes ved flere lejligheder ideen fra bl.a. Kaos hvor tegneserien reproducerer hvad der ligner klassiske Marvel striber, idet karaktererne tænker tilbage på fortiden. Dette giver ikke kun en overbevisende intratekstuel flashbackeffekt, men er også grafisk ret spændende at se på. Idet Emma Frost forsøger at få Sentry til at indse at han er en og den samme som Void opdager hun også at det ikke er hans egen skyld at det er blevet således – der er superskurke der lurer i skyggerne, som muligvis har kreeret det monster som de nye Avengers nu har travlt med at nedkæmpe.

Som i de andre udgivelser er det meget svært at kritisere tegningernes kvalitet eller farvelægningen, den er helt i top, men som antydet er Sentry muligvis ikke så medrivende fortalt som Udbrud. Det virker snarere som om forfatterne trækker begivenhederne lidt i langdrag, for så forhåbentlig at komme stærkt igen i det store opgør som man aner ligger forude i treeren.

Det bør nævnes at da Sentry har så mange referencer til den første del, er det meget svært at læse den som et selvstændigt album, faktisk kan det ikke lade sig gøre. Så ud over at være lidt mere træg end den første udgivelse er den også et mellemspil, der ikke kan fungere selvstændigt. Så kan det lyde som om den kritiske læser kan overveje sagtens at springe denne udgivelse over, men så går Marvel afficionadoen samtidig glip af den nuancerede skildring af figuren Sentry, som man fornemmer får en afgørende rolle i det kommende album. Derfor bliver denne baggrundsfortælling også en, der ikke rigtigt kan undværes.

Som vanligt har G-Floy studio lavet en lækker hardbackudgivelse og har sørget for at de farvestrålende og imponerende tegninger er ordentligt trykt på tykt, glittet papir, så man er sikker på at det er kram man har indkøbt. Det kan indimellem være lidt svært at se alle detaljerne på splash-siderne, selv når man slår bogen helt op, men det gør ikke så meget. En langt værre rids i den ellers så fine fernis der kendetegner G-Floys udgivelser, er at der i det eksemplar som vi i kapellet har modtaget til anmeldelse lå flere sider i bogens sidste fjerdedel løse. De var ikke blevet hæftet ordentligt fast til bogens ryg. Naturligvis håber vi her på redaktionen på at der blot er tale om en uheldig fejl, der udelukkende er gældende i dette ene eksemplar og derfor ikke er symptomatisk for udgivelsen som helhed.