Almægtig / G-Floy Studio / 200 sider
Tekst: John Arcudi, ill: Peter Snejbjerg (ill), Bjarne Hansen (farver)
Anmeldt 2/11 2011, 20:06 af Torben Rølmer Bille
Åh, at være en helt
Åh, at være en helt
« TilbageDer er vist ingen tvivl om at det var profiler som Alan Moore og Frank Miller der var blandt hovedentreprenørene i den nyfortolkning af superheltemytologien som startede i midtfirserne med udgivelser som Watchmen, Nattens Ridder og en række andre. Her handlede det ikke i så høj grad om overfladisk action, eller for den sags skyld at vise de mere følsomme sider hos figurerne - i fokus var snarere et opgør med læserens opfattelse af hele superheltebegrebet, for hvad skete der mon når heltene selv pludselig begyndte at tvivle på deres egen berettigelse, deres formål og i det hele taget meningen med det hele? Tankeeksperimentet er jo tillokkende, for hvordan ville man i virkeligheden reagere hvis man en dag pludselig havde uanede kræfter? Hvad der er afgørende for hvorvidt sådan en eksistentiel gråzone resulterer i at man ender som superhelt eller superskurk afsøges også i den spændende tegneserie Almægtig, som G-Floy studio netop har udsendt.
Historien er skrevet af veteranen John Arcudi, skaberen af The Mask, der tidligere bl.a. har arbejdet tæt sammen med Mike Mignola på adskillige B.P.R.D.-udgivelser. Tegningerne og farvelægningen i Almægtig har de to danskere Peter Snejbjerg og Bjarne Hansen stået for. Snejbjerg har en helt unik streg, der placerer sig et sted mellem førnævnte Frank Millers hårde stort/hvide univers og mere karikerede ansigtstræk, der virkelig giver liv til de figurer som man møder, men som samtidig også cementerer at de er tegneseriefigurer.
Fortællingen i Almægtig starter med en kæmpemæssig eksplosion i et lejlighedskompleks i Californien, der grafik leder tankerne hen på bomben i Oklahoma 1995. I midten af al dette kaos af blod, ødelagte liv og beton sidder Eric på sin seng fuldstændigt urørt af omstændighederne. Han bringes til hospitalet, men sygepersonalet kan ikke tage en blodprøve på ham, da deres nåle bøjer og knækker. Han rejser sig til sine venners store forundring op, vader ud af hospitalet og flyver tilbage til det sammenstyrtede boligbyggeri for at hjælpe med at redde de der er fanget under brokkerne. Uvist af hvilken årsag er en ganske normal borger blevet udstyret med en overnaturlig fysik og evnen til at flyve.
Nu kunne man måske mene at resten af historien gik med at Eric satte sig ned og spekulerede på han nyfundne evner, men det skal vise sig at Eric er en handlingens mand. Han indser hurtigt at både hans nærmeste men måske også især folk med magt i samfundet bliver intimideret over hans styrke og usårlighed. Eric udvikler sig fra at være fyr, der godt nok tidligere har vist sig som en der kunne finde på at gribe til selvtægt hvis han så uretfærdighed, til en person som selv hans allernærmeste ikke kan kende.
Erics evolutionshistorie fortælles gennem hans bror, dennes kone og en af Erics mest loyale venner Sam, der er sort og som blev reddet af brødrene, da han blev overfaldet af en bande racister på det campus hvor de alle gik. Der går ikke længe før Erics indledende tvivl om hvorfor han har fået de overnaturlige kræfter han har, forvandler sig til et et gudekompleks, der på sigt har ganske katastrofale følger for ikke kun ham selv, men også hans omgangskreds og resten af samfundet.
Uden at afsløre for mange detaljer, så forsøger Almægtig at forvanske Spidermans slogan der postulerer at der altid følger et stort ansvar med uanede kræfter. Rent faktisk kan uanede kræfter forvaltes på mange måder og langt fra kun i positive retninger. Eric har i al fald ganske svært med at håndtere sin nyvundne superstatus og selv om han først forsøger at være en rigtig helt, finder han hurtigt ud af at hans styrke, usårlighed og evne til at flyve drastisk ændrer hans syn på menneskerne omkring ham og hele menneskeheden for den sags skyld. Dette viser sig blandt andet i nogle utroligt blodige sekvenser, der gør at Almægtig bestemt ikke er en tegneserie, som man bør forære til folk under konfirmationsalderen, uanset hvor meget de ellers plager.
For voksne læsere der måske er kørt lidt sur i de mest almindelige klicheer omkring superhelte, så er Almægtig både en veltegnet og velfortalt fabel, der vil appellere til de der længes efter ultravold og de der godt kan lide en spændende, realistisk (i al fald inden for universets rammer) tegneseriefortælling om en mand der ikke formår at tøjle de kræfter han pludselig har fået. Eric omformes fra en vellidt, lidt marginaliseret ung mand, til et overmenneske styret af ren ID – hvis man har lyst til at se hvordan det mon går, så er det bare med at komme op på cyklen og fræse ned til ens lokale tegneseriepusher med det samme.