Det er efterhånden lige så svært at komme udenom fænomenet Twilight, som det er ikke at have set et billede af Hello Kitty-katten, og som er tilfældet med enhver god franchise, så er der veritabelt ingen ende på hvilke produkter, der bliver skabt på baggrund af originalens succes. Der er måske ganske langt fra Edward-kuglepensholdere og plakater med Bella og Jacob til indholdet i bogen eller filmene, men én ting er sikkert: det sælger som en spand varmt blod på en kold vinterdag og antallet af unge (piger), der samler på disse ting synes at vokse eksponentielt med seriens succes.

Derfor er det nærmest selvskrevet, at der også er blevet skabt en tegneserie (eller ”graphic novel” som det jo hedder på mundret nydansk) baseret på bøgerne, så alle de der foretrækker tegneserier frem for romaner kan få deres Twilight-tørst stillet, og selv om man kunne antage at sådan et produkt blot er poleret metervare, så er tegneserieudgaven af den første del af tusmørkebog faktisk slet ikke så tosset, selv om den ej heller er så gennemført fortalt, ej heller så detaljeret tegnet som fans af såvel fortællingen som af tegneseriemediet kunnet have haft ønsket sig.

Det kan syntes muligvis mærkværdigt at vælge en koreansk illustrator til serien, men blendet mellem de orientalske mangastreger og romanforlægget synes faktisk at fungere fortræffeligt og giver samtidig udgivelsen et lidt mere eksotisk præg, end hvis man havde overladt serien til de ellers så kyndige folk på Marvel eller DC.

Idet at fortællingen får dette manga-look viser det at historien har et universelt appeal samtidig med, at den henvender sig til præcis den samme målgruppe af Tusmørke fans, der også har en passion for de tegneserier, der ikke just tilhører den brede mainstream. Det virker derfor som et nøje planlagt og strategisk marketingstræk, der sørger for at seriens fans ender med at holde lige så meget af tegneserieudgaven som af filmversionen. Det er selvfølgelig blot undertegnede, der spekulerer i vildskab hér for førnævnte antagelse er udelukkende bygget på formodninger snarere end marketingsfacts.

Ikke desto mindre fungerer samarbejdet mellem den koreanske illustrator Young Kim og Stephanie Meyer også fint. En velplaceret pæl i hjertet på denne idyl, er dog den afskyelige maskintekstning som virkelig skæmmer billederne. Tekstningen kan allerbedst sammenlignes med en ækel snotklat i øjet på alle serielæsere, så grimt er det! Disse grimme, computergenerede fonte pryder stort set alle talebobler og er placeret uden – sådan forekommer det i hvert fald – den mindste respekt for de illustrationer som de i stedet burde understøtte. Hvorfor dette valg er blevet truffet må guderne vide, for det er lige så behageligt at se på som havde man valgt konsekvent at lade Bella tegne med et stort, frodigt overskæg.

Hvis man kan se bort fra den afskyelige maskinelle tekstning af serien, så fungerer Twilight faktisk ganske udmærket i dette format, faktisk formår tegneserien at gøre Twilight spiselig, selv for anmeldere der ellers tidligere har udtalt sig ganske negativt om filmversioneringen, for hvor filmen syntes at springe for hurtigt frem og ikke give os nok indblik i de forskellige karakterers sind, synes tegneserien faktisk at lade figurerne træde langt stærkere i karakter, godt hjulpet på vej af interne monologer og naturligvis Young Kims sikre streger.

Selv om det kun er den ene halvdel af den første bog der i skrivende stund er sendt på gaden, kan den altså varmt anbefales alle de, der i forvejen er vilde med universet, og muligvis også til enkelte af os der tidligere har haft ret svært ved at se attraktionen. Det skal dog pointeres at det langt fra er en skelsættende udgivelse, eller en original graphic novel. Den gør dog det som den har sat sig for: den leverer en grafisk side til Meyers roman, en grafisk side, der både er stram, enkel og til trods for sin mangaform ganske udtryksfuld.