Spørger du en komiker, om det er muligt at lave sjov med alt, vil langt de fleste straks ville svare ”Ja!”. Spørger man derefter hvorvidt samme komiker har lyst til at lave sjov med kræft, så er det meget muligt at samme komiker trækker i land igen.

Kræft er en sygdom som mange af os, ung som gammel, har haft inde på livet. Selv om du måske ikke selv har været ramt af kræft, så kender du sikkert nogen der har, eller familiemedlemmer, der efter flere års kamp mod sygdommen er døde.

Kræftsygdom er et centralt element i den nye tegneserie På tur med drop (org. Trip mit Tropf) og det skal siges med det samme, at det ikke er en historie der decideret forsøger at lave sjov med kræft. Det er en sjov og hjertevarm udgivelse, hvor en af de to hovedpersoner tilfældigvis er alvorligt syg.

Tegneserien udkom oprindeligt i 2021, men er her i starten af 2025 kommet i en glimrende dansk oversættelse af Johan F. Krarup. Den byder på en historie der allernemmest kan beskrives som en fabel, der er blevet parret med en road-movie. Samtidig er det en tegneserie, der helt tydeligt et tiltænkt et yngre publikum, hvilket både kan ses i Josephine Marks tegninger og historiens meget ordknappe dialog.

En af de mange fine ting ved På tur med drop er at ordene ”cancer” eller ”kræft” aldrig optræder. Det er sikkert helt bevidst. Til gengæld opremses der et sted en lang række medikamenter, piller og andre stoffer som Kanin skal tage. Der vises også helt konkret hvilke bivirkninger der kan være ved at være i den slags behandling – træthed, hårtab, osv., men selv om det fra et voksent læserperspektiv kan virke ganske trist, så sørger Josephine Mark konstant at lægge vægten på det hyggelige, interessante og det spændende frem for sygdommens hærgen.

Historien starter med at læseren føres dybt ind i en frodig skov. Et træskilt med et rødt kors på viser vej til dyrenes hospital. Her skal Kanin til at have sin behandling, men den afbrydes brat, da Ulv kommer brasende. Ulv har ikke til sinde at æde Kanin, for Kanin smager jo dårligt takket være al den medicin han får og Ulv har heller ikke tid til det, for jagtsæsonen er gået i gang, hvilket får alle skovens dyr til at flygte over hals og hoved fra jægerens kugler.

I løbet af denne dramatiske scene, får Kanin, nærmest ved et tilfælde reddet Ulvs liv. Ulv fortæller, da de får et øjebliks fred, at Ulveloven dikterer, at når dette sker, det så er man forpligtet til at redde vedkommendes liv som tak. Ikke et helt ukendt fænomen. Derfor lover Ulv at forsøge at beskytte Kanin i den tid, som behandlingen foregår i. Nærmere bestemt fem måneder.

Dette betyder at Ulv og Kanin tager på tur sammen, men hvad de helt konkret oplever og hvad der mon sker når de fem måneder er gået, vil Kapellet vanen tro ikke afsløre – det bliver du selv nødt til at læse På tur med drop for at finde ud af.

Tegneserien er ustyrligt sympatisk, morsom, lun og hyggelig. Dertil kommer at den tager flere ganske alvorlige emner op. Selvfølgelig er Kanins sygdom det der fylder allermest, men undervejs berøres også temaer som identitet, frygt, venskab og ensomhed. Ulven er jo normalt et flokdyr og flere gange undervejs undrer Kanin sig over hvorfor ikke Ulv omgiver sig med ligesindede.

På tur med drop er en kærkommen gave til alle de børn og forældre, der har alvorlig sygdom tæt inde på livet. Som mange ved kan det godt være vanskeligt at snakke om den slags tunge emner, men måske kan noget så banalt som en tegneserie, være med til at åbne op for dialogen i hjemmet. Tegneserien kan jo nemt selv læses af de børn der er begyndt at gå i skole, men den kan også fungere som højtlæsningsbog for de allermindste.

Når det er sagt, så vil anmelder (som altid – red.) anbefale forældre og bedsteforældre at læse bogen, før de giver den videre til deres børn eller børnebørn. Det er jo ikke en historie som er hverken uhyggelig eller alt for trist, til gengæld er Ulv flere gange undervejs blevet udstyret med en håndfuld kraftudtryk, som nogle forældre måske helst ikke vil høre deres børn gentage i hverdagen. Anmelder blev ingenlunde stødt, men det kan der jo være mere sensitive forældre der gør.

Stregen er fin og indbydende og skaber sammen med en meget atmosfærisk farvelægning et lækkert helhedsindtryk der gør På tur med drop meget indbydende. Det er helt tydeligt at Josephine Mark er glad for at tegne antropomorficerede dyr, men også hendes interiører og den naturen hovedpersonerne færdes i er virkelig fine. I den korte, biografiske information man kan finde efter selve historien, antydes det at tegneren selv har været en tur på hospitalet, hvilket kan bekræftes idet man graver et internetmæssigt spadestik dybere.

Arbejdet med tegneserien opstod i 2019, da Josephine Mark selv var i kræftbehandling. Hun fortæller at arbejdet med den var en måde at fokusere på noget andet og noget mere positivt, end sin egen sygdom. Kapellet takker mange gange for at hun tog den beslutning, for det er der kommet en både charmerende og sjov tegneserie ud af.

Til trods for at diagnosen cancer i 2025 ikke nødvendigvis er den dødsdom det var for år tilbage, så er det stadig en meget alvorlig sygdom, der desværre rammer alt for mange hvert år. Det kan en tegneserie ikke lave om på, men måske kan den gøre det nemmere for os at tale åbent om den skodsygdom med hinanden og med vores børn.