Mest læste
[Tegneserieanmeldelse]

1 - Tegneserieanmeldelse
Fimbulvinter
2 - Tegneserieanmeldelse
En dyne af sne
3 - Tegneserieanmeldelse
Batman – Bogen om Nattens Ridder
4 - Tegneserieanmeldelse
Når jeg ikke er til stede
5 - Tegneserieanmeldelse
Det kinesiske værelse
6 - Tegneserieanmeldelse
Goliat
7 - Tegneserieanmeldelse
Einherjar
8 - Tegneserieanmeldelse
Mimbo Jimbo
9 - Tegneserieanmeldelse
Kakofonia
10 - Tegneserieanmeldelse
Flere Post-It monstre

Samuraien fra Stormgade / Eudor / 98 sider
Tekst: Martin Petersen, ill: Angelica Inigo
Anmeldt 14/1 2025, 08:16 af Torben Rølmer Bille

Blandede samuraibolcher


Blandede samuraibolcher

« Tilbage venstrestil icon lige marginer icon - icon + icon print icon

Cover

Anmelder har altid været dybt fascineret af japansk kultur. Selv om det moderne Japan bestemt også er spændende, så gælder fascinationen mest af alt Japan i fordums tid. Eksempelvis sådan som dey blev skildret i populærkulturen som eksempelvis tv-serien Shogun eller i de mange ninja- og samuraifilm som blev slugt i ungdommen. Når rejsen derfor går til London, så er en tur på British Museums asiatiske afdeling stadigvæk en fast del af oplevelsen, for hér findes en fremragende samling af blandt andet katanaer (læs: samuraisværd – red.), der selv 400 år efter de først blev smedet, stadig er barberbladsskarpe.

Lignende våben kan du også finde på Nationalmuseet og Krigsmuseet i Danmark. I øjeblikket kan du opleve udstillingen KrigerMoesgaard Museum , en udstilling der i 2026 flytter netop til Nationalmusset. I den udstilling kan gæsterne opleve krigere fra en række kulturer og perioder gennem historien.

Som en slags ledsager til de yngste museumsgæster kan man allerede nu få fat i tegneserien Samuraien fra Stormgade. Det er en udgivelse, der fokuserer på netop den japanske samuraikultur og nogle af de myter som eksisterer i japansk folklore, tilsat et dansk twist.

Tegneserien er opdelt i tre overordnede dele, der dog alle har samme hovedperson i hovedrollen. I første del er Regitze en lille pige, der sammen med sin bedstefar besøger Nationalmusset. Hun er mindst lige så fascineret af de japanske samurairustninger som undertegnede. Andet kapitel foregår en del år efter. Her er Regitze blevet en ung kvinde, der sammen med sin mand besøger Japan, der netop har åbnet sig op for resten af verden. Hun oplever på første hånd den japanske kultur, som den tog sig starten af 1900-tallet og i tegneseriens sidste del tages læseren med til et japansk inspireret teaterstykke i København, der mildest talt ikke går helt som planlagt.

Det slåes allerede i starten af tegneserien fast, at historien er fri fantasi, men selvsagt benytter den sig af visse faktatræk undervejs. Det ville også være sært andet, for forlaget Eudor er jo kendt for at udgive tegneserier, der både underholder men som samtidig vil kunne benyttes i undervisningen i folkeskolen.

At dette er en tegneserie som kan benyttes i klasseværelset ses også tydeligt i de tekster der følger efter selve tegneserien. Her får læseren præsenteret en række overskuelige facts om japansk kultur og i særdeleshed information om virkelighedens samuraikrigere. Man kan læse om deres plads i det japanske samfund, deres våben, rustninger, mm. Tillige får man også et afsluttende afsnit om de såkaldte Yokai – en betegnelse for de ofte skræmmende åndevæsener som er en del af japansk (populær-)kultur, da disse væsener spiller en større rolle i tegneseriens tredje del. Måske kender du allerede til disse særlige skabninger, hvis du har set film som Brevet til Momo, Chihiro og heksene, Onibaba eller lignende.

Tegneserien er fint tegnet og farvelagt af Angelica Inigo, der har en charmerende streg. Samtidig virker det som om der er blevet lavet ganske grundig research i forhold til de tidsperioder der skildres. Der er et fint flow i de enkelte dele, men idet selve historien byder på tre delhistorier, så lider den også lidt under dette. Regitze fremstår som en fin figur, men mange af de øvrige karakterer man møder undervejs, får ganske enkelt ikke plads til at hverken udvikle sig ud over deres roller som netop bifigurer. På den led bliver helhedsindtrykket af fortællingen lidt uforløst, i denne anmelders øjne.

Kapellet kan også sagtens følge ideen med at lade en (fiktiv) dansk pige være hovedperson, da tanken bag måske har været at få flere piger til at blive fascineret af samuraier (med frygt for at generalisere, kan man postulere at selv om vi lever i en verden hvor køn betragtes som en social konstruktion, så har det traditionelt været drengebørn, der synes draget mod fortællinger om våben og krig – red.). Når Regitze tillige er vesterlænding, så vil bliver det også være nemmere at følge hendes perspektiv på det japanske samfund, ganske lige som var tilfældet med hovedpersonen i Shogun.

Samuraien fra Stormgade er ikke perfekt, men den er både nydeligt tegnet og så får de læsere som er nysgerrige på dens emne mulighed for at lære lidt mere om samuraier og den førmoderne japanske kultur. Om ikke andet er bogen en rigtig dejlig souvenir at tage med hjem ovenpå et besøg på ovennævnte udstilling.

Forrige anmeldelse
« Sherlock Holmes og vampyrerne i... «
Næste anmeldelse
» Børnehjemmet samlebind 2 og 3 »