Når langt de fleste mennesker tænker på tegneserier, så forestiller de fleste sig fortællinger, der primært består af en masse billedrammer på hver side, ofte tilsat tekst. Selv om et begreb som ´graphic novel´ forsøger at pege i retning af at tegneserier også kan besidde mere voksne, litterære kvaliteter, er mediet et, der i manges øjne stadigvæk primært henvender sig til børn og unge.

Hvis man dog holder sig til Scott McClouds letter snørklede definition af en tegneserie, og betragter tegneserier som ”sidestillede billed- og andre visuelle repræsentationer i bevidst rækkefølge, beregnet til at formidle information og/eller at frembringe en æstetisk respons hos beskueren” så vil man være tættere på hvad Bezimena er.

Bezimena består ikke af billedrammer, for hver side består enten af en helsidesillustration eller af sorte sider tilsat talebobler eller anden form for tekst. De imponerende helsidestegninger minder også om koldnålsraderinger eller illustrationer fra en svunden tid. Som du selv kan se, viser forsiden et nærbillede af en lyshåret kvinde, der med halvåben, sensuel mund tydeligvis er i sansernes vold. Dette er et ret tydeligt hint om, at denne bog bestemt er uegnet for børn.

Historien er en virkelig mærkværdig fortælling, der tager udgangspunkt i en noget obskur Græsk myte, der tilsyneladende kun har overlevet i en enkelt sætning. I følge dén forvandlede gudinden Artemis jægeren Siproites til en kvinde, efter han havde set hende bade nøgen. En sådan forvandling sker også i starten af fortællingen, blot med modsat fortegn, for her forvandler præstinden Bezimena en kvinde til en mand, i en ganske spektakulær sekvens, som du ved selvsyn kan se ved at besøge forlaget Fahrenheits hjemmeside.

Fra dette mytologiske Grækenland transporteres læseren nu til en anden fortid: et udefinerbart sted omkring 1920´erne. Det drengebarn, som blev født i starten, går nu i skole, hvor han fascineres af især en af pigerne i klassen i sådan en grad at han har svært ved at fokusere på noget som helst andet. Selv om han endnu ikke er blevet egentlig kønsmoden, så er det ikke svært at se, at knægten har svært ved at styre sine lyster. Denne fascination af pigen udvikler sig hurtigt til en seksuel besættelse, der forvandler vores hovedperson til en ganske farlig fyr, der har svært ved at skelne mellem sine egne fantasier, og den virkelighed han er en del af.

Bezimena er en meget mærkværdig, kryptisk, og ikke mindst udsyret visuel oplevelse. Selv om Nina Bunjevacs detaljerede tegninger besidder en stor detaljegrad, der gør at man får lyst til at nærstudere hvert enkelt billede, så er mange af hendes figurer også underligt stive i både mimik og positurer, hvilket skaber en sær form for drømmeagtig distance til det, der skildres.

Da fortællingen fokuserer på den unge hovedpersons kødelige lyster og hans ekstreme seksuelle fantasier, så gør den særlige stil, billederne er holdt i, at disse skildringer af grænseoverskridende sex på én gang bliver både en anelse kunstige og sanselige. Nu vil Kapellet selvsagt ikke i dette forum afsløre, hvad det præcist er i handlingen, der gør, at Benzimenas hovedperson ender med at blive udråbt til en syg stodder, men lad det bare blive sagt, at hans fantasier er af den slags der ikke kendetegner en sund seksualitet.

Forvent derfor ikke en voksentegneserie i stil med dem du har stående tegnet af Manara eller Serperi. Tegneserier som i langt højere grad forsøger at ophidse læseren eller som ofte sammenlignes med porno. Nina Bunjevac er langt mere kølig, distanceret og symbolladet i hendes skildring af denne seksuelt afsporede unge mand – hvilket også giver god mening. Det ville da være sært ligefrem at lave en tegneserie om en seksuel afviger, der samtidig skulle virker ophidsende på sin læser. Anmelder kan naturligvis ikke udelukke, at der vil være enkelte læsere, der vil opfatte Benzimena som en pivfræk fortælling, men selv om den er seksuelt ganske eksplicit, så fanges man som læser også i krydsfeltet mellem den distance dette kunsteriske udtryk præsenterer og så den kødelige sanselighed, som præsenteres i illustrationerne.

Benzimena er en udgivelse, der er svær at blive klog på. Den bør nok læses et par gange til, før alle brikkerne falder på plads. Dette især fordi mange af billederne også indeholder symboler, der tigger om at blive fortolket, før en dybere mening kan udfolde sig. Det er bestemt ikke kedeligt, men det er måske mere sært, end det er reelt spændende. Tegneserien vil derfor nok primært henvende sig til kunstinteresserede og dansklærere, der vil have en fest med at fortolke den i alle mulige retninger, mens lægfolk måske fascineres mens læsningen står på, men bagefter efterlades med en blandet følelse af at have overværet en feberdrøm i tegneserieform. En drøm, som man måske både synes har været lidt fræk, ret frastødende og endelig dybt mærkværdig.

Som du måske kan fornemme, er dette en tegneserie, der er meget svær at sætte i bås. Har du derfor lyst til at se hvad tegneserier (eller billedbøger for voksne – red) kan, har du mod på at læse en historie, der minder mere om George Batailles historier end om De grå sider, og er du nysgerrig på, hvordan man også kan præsentere en fortælling om eros/thanatos med udgangspunkt i en obskur græsk myte, så giv endelig dig selv en udfordring og læs Benzimena. Det er godt grafisk håndværk, men ikke en udgivelse, der har en virkelig bred appeal - men det er heller ikke altid det, der er mest spændende.