Indimellem hænder det, at man begynder at læse en tegneserie, og så undrer man sig over, hvorfor folkene bag har valgt netop dette medie til at videreformidle deres fortælling. Kunne en novelle eller en kortfilm muligvis ikke have været mere effektivt? Præcis sådan en følelse havde Kapellets anmelder også idet de første snes sider i West End Boyblev læst, men hurtigt blev det dog tydeligt, at denne histories valg af medie var helt perfekt.

Titlen leder - sikkert helt bevidst - de flestes (i al fald fra min generation) tanker hen på et af Pet Shop Boys første hits West End Girls, en sang der godt nok handler om unge menneskers problemer i storbyen, men som af flere også er blevet tolket som en sang om prostitution. Begge aspekter synes at passe nærmest perfekt med de tematikker, som udrulles i tegneserien.

Fortællingen kredser egentlig om en ganske banal kærlighedshistorie. En som man måske har hørt, læst eller set i flere afskygninger før. Vi følger den unge mand Emil, der med alle sine ejendele fordelt på tre plastikposer, ankommer til et stort hotel i indre by. Her skal han mødes med den midaldrende Stefan. Stafan er ikke alene en kendt politiker, men hans forhold til Emil er også meget hemmeligt, fordi Stefan hjemme i villaen har både kone og børn.

Idet Emil ankommer til hotellet støder han nærmest tilfældigt ind i en af sine trækkerdrengskollegaer, der har været ”kæreste” med Stefan før Emil overtog tjansen. De to taler om kærlighed, og hvor Emil forsøger at overbevise sig selv om at Stefan snart vil forlade kone og børn til fordel for et liv med ham, er hans kammerat en del mere skeptisk. Som han siger, så bliver Emil sikkert skiftet ud med en yngre model, når Stefan bliver træt af ham, lige som det skete med ham.

Stefan ankommer endelig, og efter at kønsakten er fuldført, følger vi Emils voksende frustration over at Stefan måske ikke helt vil de samme ting som han selv. Stefan skal til en længerevarende konference i Sydeuropa og vil have Emil med, men da vores hovedperson finder ud af, at de ikke engang skal bo på samme hotel bliver Emil for alvor vred.

I beskrivelsen af ovenstående kan overvejelserne fra det første afsnit måske godt presse sig på, men grunden til at tegneseriemediet er så velvalgt er, at vi også får et visuelt indblik i Emils fantasiunivers. Hans forvirring bliver gengivet grafisk i en række meget surreelle scener, hvor virkelighed og ønsketænkning smelter sammen i en række ekspressive tableauer. Det fungerer virkeligt fint hér, men ville med garanti have været sære eller malplacerede, havde dette netop været en novellefilm eller en roman.

Det er den supertalentfulde Rune Ryberg, der har leveret stregerne og farverne til Tomas Lagermand Lundmes historie. Sidst Kapellet havde fornøjelsen af at anmelde en tegneserie fra Rybergs hånd, var da vi skamroste hans foreløbige magnum opus Death Save, der var en forrygende veloplagt historie om venskab, spillemaskiner og nørderi. West End Boy er til sammenligning noget mindre ekspressiv og mere naturalistisk i sit grafiske udtryk.

Slutresultatet er dog ganske fremragende, for det ender med at blive en fortælling om to verdener, der mødes. Emil repræsenterer en måske lidt naiv tilgang til livet, kærligheden og forholdet til den mand, der betaler ham for sex. Som kontrast har vi Stefan, hvis liv måske er lidt mere kompliceret – for det er svært at jonglere et liv som kendt politiker med de fordomme, der desværre stadig eksisterer omkring ens seksualitet. Til gengæld skabes der ikke oceaner af sympati for politikeren med dobbeltlivet, der jo ret beset burde bekende kulør og følge sit hjerte i stedet for at leve et dobbeltliv. På den vis er West End Boy et spændende bud på, hvordan sådan en kærlighedsfortælling også kan afvikles.