Det hører til sjældenhederne, ja faktisk er det ret enestående, at en tegneserie nomineres til den prestigefyldte Man Booker Pris. Ikke desto mindre var det det der skete i 2018, hvor Nick Drnasos Sabrina blev indstillet. Den tabte dog til Anna Burns’ roman Milkman. Nu er Sabrina så kommet i en dansk oversættelse fra forlaget Fahrenheit og selv om den muligvis ikke just byder på den mest udfordrende og dynamiske visuelle stil, så er det stadigvæk en historie, der både er utroligt velskrevet og uhyggeligt aktuel.

Det er lidt svært at forklare handlingen uden samtidig at komme med et par spoilers, så vil du helst ikke vide noget om denne, så spring de to følgende afsnit over, og lad for den sags skyld også være med at læse bagsiden på Sabrina hvis du står i den lokale tegneseriebutik, for teksten dér afslører også størstedelen af handlingen.

I Sabrina møder vi først kvinden, der har lagt navn til historien. Hun og søsteren snakker sammen om løst og fast, blandt andet påtænker de at holde en cykelferie sammen. Der springes nu i tid og rum og læseren introduceres til Calvin, der arbejder i det amerikanske forsvar. Han opsøges en dag af Sabrinas kæreste, Teddy, idet han og Calvin var gode venner i folkeskolen. Teddy er helt fortvivlet, for Sabrina er forsvundet og ingen ved hvad der er sket med hende.

Kort tid derefter modtager flere medier og politikere et videobånd, der angiveligt viser mordet på Sabrina. Myndighederne finder frem til gerningsmandens lejlighed og finder ud over beviser, morderen død i badekarret. Nyheden om Sabrinas død spredes hurtigt og selvfølgelig bliver den brutale video også lækket på internettet, selv om alle forsøger at forhindre dette. Herefter oplever læseren, hvordan såvel Teddy men måske især Calvin bliver til en del af de rygter og teorier, som følger i kølvandet på forbrydelsen. På chatrooms og de sociale medier begynder folk at sprede en masse rygter. Er Sabrina virkelig død? Er hele historien en del af en større sammensværgelse? Er der ikke en masse ting i opklaringen, der ikke rigtigt passer sammen? Hvad er det monstro Teddy og Calvin forsøger at dække over?

Selv om fortællingen om en person, der tilsyneladende forsvinder sporløst, er en man har set før, så leverer Sabrina en såvel både interessant, tankevækkende og forfriskende ny udgave af dette plot. Selv om Sabrinas forsvinden er det, som sætter fortællingen i gang, så er den ikke det væsentlige. Fokus er i stedet på de efterladte, kæresten Teddy, der er på vej ind i en depression. Han tusser rundt i Calvins hus i sine underbukser hele dagen og hans eneste fornøjelse synes at være den radio, han lytter til både dag og nat. Man kunne nemt forestille sig at Teddy var bukket helt under, hvis han ikke havde haft Calvin til at hjælpe sig.

Teddy bliver mere og mere draget af de radioudsendelser, hvor selvbestaltede sandhedsprofeter fortæller lytteren præcis det, som radioværten selv mener er sandheden. Samtidig begynder Calvin, først modvilligt men senere nærmest selvfølgeligt at besøge forskellige chatrooms og sociale medier, der lige som førnævnte radioværter er fulde med teorier om, hvad der i virkeligheden skete med Sabrina. Om de officielle nyhedskanaler monstro taler sandt, eller om der kan ligge en helt anden, mere overraskende sandhed bag kvindens forsvinden, skal selvsagt ikke besvares i dette forum.

Sabrina går fra at være en historie, der benytter en kriminalgåde som udgangspunkt til at blive historie, der kaster et kritisk blik på en masse emner, som forekommer uhyggeligt aktuelle her i 2020. Begreber som ’fake news’, misinformation, konspirationsteorier, internettrolde, giftig kommunikation på de sociale medier og mange andre aspekter kommer i fokus i bogens sidste del. Dette giver fortællingen en en substans og en kompleksitet, som mange tegneserielæsere muligvis ikke er vant til. Kapellets anmelder kan da også kun gisne om, hvorvidt det ikke har været netop denne sociale kommentar og kulturkritiske tone som har været medvirkende til at Sabrina endte med at komme med i opløbet til ovennævnte litteraturpris?

Hele fortællingen er holdt i en streg, der bedst kan betegnes som regulært kedelig. Tegningerne er så enkle og rene, at man indimellem får følelsen af, at Nick Drnasos fuldtidsarbejde er at skabe instruktionsmanualer til saml-selv møbler eller emojis. Omvendt set er denne meget detaljeløse og stive stil en stort set perfekt ramme om fortællingen. Ikke forstået på den måde, at det er dårligt tegnet, men de meget enkle ansigter gør det eksempelvis meget nemt selv at læse udtryk ind i figurerne og på den måde bliver læseren selv en mental medskaber af disse ansigtsudtryk, som udelukkende antydes viuelt med meget få streger.

Farvevalget er støvet og ved første blik også lidt trist, men idet man læser, går det op for en, hvor flot Sabrina faktisk er farvelagt. Fra de nærmest monokrome natbilleder hvor man skal have en god læselampe, eller læse tegneserien på en solbeskinnet dag for overhovedet at kunne se stregerne, til de mange pastelfarvede og kakigrønne scener, når vi følger med Calvin til den militærbase, han arbejder på. Variationen er stor, men både streg og farve er holdt inden for et hverdagsspektrum, for det er en hverdagsfortælling, til trods for både voldsomme og følsomme begivenheder som læseren presenters for.

Sabrina er en meget ambitiøs tegneserie, der tager sig god tid til at fortælle sin historie. Der går en del tid med smalltalk, og endda er der også givet plads til stilhed og trivialiteter. Dette går fint i hånd med, at handlingen går fra en lille, tragisk historie til en sensation, som alle tilsyneladende – især medierne - har en mening om. Det er svært ikke at komme til at tænke på det klassiske H.C. Andersen eventyr Det er ganske vist, blot iscenesat i en meget moderne, internetbåren virkelighed. Muligvis er Sabrina en af de slags tegneserier, der ikke har en umiddelbar grafisk appeal, men har man tålmodighed, og har man mod på at få serveret en helt usædvanlig tegneserieoplevelse, så er det en meget spændende sag, der både er superfint fortalt og som samtidig er et meget interessant indspark i den aktuelle debat om mediernes magt.