Reservat / Cobolt / 192 sider
Tekst: Dennis Gade Kofoed , ill: Emil Friis Ernst
Anmeldt 10/1 2020, 15:39 af Torben Rølmer Bille
Expressiv, poetisk undergang
Expressiv, poetisk undergang
« TilbageI løbet af de sidste fem-ti år er der virkelig kommet skub i de danske tegneserieudgivelser. Dette handler ikke alene om at Statens Kunstfond har opdaget tegneseriekunsten og støtter mange af disse udgivelser finansielt, men også fordi der er dukket en række mindre forlag op, som udgiver disse sager. Dette har tydeligvis skabt en synergieffekt og gjort, at du i skrivende stund kan finde et rigtigt stort udvalg af interessante, danske tegneserier på hylderne i din lokale tegneseriebutik.
Reservat er en udgivelse, der påråber sig opmærksomhed med sit iøjenfaldende gule cover med sølvskrift på. Som de fleste nok har luret, er der tale om en science fiction-fortælling, der består af en samling forskellige fortællinger, der hver især kredser om en enkelt figur. Tegnestilen er meget ekspressiv og lige som på forsiden kan man se at farverne er stærke tuschfarver, der sammen med de svungne linjer, ekstreme perspektiver og den løse streg giver et ganske stærkt grafisk udtryk
I løbet at de små 200 sider følger vi som nævnt en række personer, der alle har det til fælles, at de opholder sig i en fremtidsversion af København. Lige som en langt mere kulørt LSD-udgave af den dystopiske film QEDA er store dele af byen blevet oversvømmet og i det hele taget er livet ikke særligt opløftende for de figurer, som læseren møder undervejs.
Den første person læseren møder er Ursula, der til trods for et forbud er draget til Bornholm, for dér at lede efter ting, som kan hjælpe med at gøre hverdagen lettere for datteren og hende selv hjemme i København. Den næste vi møder er rebellen Omar, der har fundet en meget stor raket og ikke er bange for at bruge den mod de emsige magthavere. Dernæst er det Flemming, vi følger, han er også taget til Bornholm sammen med en gruppe andre mænd, for at finde en vild kvinde – men Flemming vil allerhelst være hjemme hos hende, han elsker.
Svales historie er meget kryptisk, for ud over en stor, nøgen mand, er der også en fugl med i fortællingen, så man blive helt i tvivl om, hvem der er Svale i historien. Unaset hvad, så sker der mærkværdige, overnaturlige og ikke mindst meget udsyrede ting i de dybe skove på Bornholm. Ting, der er meget svære at beskrive med ord. Endelig er der Lars, der bor i en koloni på Mars. Langt størstedelen af jordens befolkning vil gerne bo hér, nu vor egen planet er ved at give helt op og blive ubeboelig. Lars er Ursulas mand, og han savner selvfølgelig både konen og sin datter.
Ovenstående tekst yder på ingen måde denne undergangsfabel retfærdighed, for Reservat er en af de tegneserier, der mere er en slags oplevelse, en tilstand, et tegnet trip til fremtiden, end det er en, der byder på en klar, entydig historie. Læseoplevelsen er meget filmisk, fremmedartet og dog samtidig sært relaterbar. Enkelte gange føles det som om, man læser en form for illustreret digt. For selv om der da er dialog, så er det som regel tekstbokse, der guider læseren på vej eller som ligefrem er med til at øge verfremdungs-efffekten. Nogle af disse tekstbokse, minder om ordbogsopslag, der på hver deres måde kommenterer billedet. Eksempelvis finder man på side 92 en tegning af en masse raketter, der bryder gennem havoverfladen med tekstbokse der siger ”Grundstof”, ”Gardin”, ”Gartner”, ”Guirlande”, hvordan disse elementer hænger sammen med billedet er ene og alene op til din fortolkning.
Det er dog ikke det eneste, der er svært at forstå. De vældige kræfter, der tilsyneladende slippes løs dybt inde i de bornholmske skove, er heller ikke nemme at blive klog på. De er knyttet til bestemte personer, men hvordan eller hvorledes, er lige så kryptiske som de kontraster, der opstår mellem sproget og illustrationerne.
Det betyder dog ikke, at Reservat er det rene volapyk i tegnet form. Den er mægtig interessant læsning, der både udfordrer og fascinerer. Det er bestemt ikke en tegneserie, der er nem at tilgå og forstå, men deri ligger også en vældig fascinationskraft. For som med mange andre typer af science fiction, så fungerer fortællingen ved lige dele genkendelighed og fremmedgørelse.
Reservat er måske ikke en tegneserie, der vil appellere til et bredt publikum, men har du mod på at blive udfordret, samt at opleve, hvor interessant en sådan klima- og kulturkritik kan formidles, så prøv at tjekke den ud. Det er en vild omgang, som er virkelig interessant formidlet i såvel ord som tegninger.