Der er vist ikke ret mange, som på et eller andet tidspunkt har beskæftiget sig med litteratur, der ikke kender til Franz Kafkas verdensberømte fortælling Forvandlingen (også kendt under titlen Metamorphosis). Det er historien om en ganske almindelig mand, der vågner fra en urolig søvn og opdager at han i nattens løb er blevet forvandlet til et stort insekt – muligvis en kakerlak.

Det er denne fortælling som danner basen for Søren Jessens tegneserie Forvandlingen som forlaget Fahrenheit har udgivet. Man bør endelig ikke tro at dette er en slags moderne version af de Litterære klassiskere som de af os, der er gamle nok, sikkert husker fra vores barndom. Ud over at den grafiske kvalitet i disse tegneserier ofte var alt andet end imponerende, så var der også ofte mange elementer fra romanerne, der var udeladt. Jessens version af Forvandlingen er i kontrast en både stemningsfuld og ganske trofast visuel tolkning af begivenhederne i Kafkas originale fortælling.

Idet Kafkas oprindelige novelle ikke er så lang til at starte med, er der store dele af originalteksten som er direkte repræsenteret i den nye udgivelse. Det som Jessen tilføjer er en slags konkretisering af de billeder som ordene fremkalder. I nogle tilfælde fungerer Jessens tegninger som illustrationer, i andre som fortolkninger af Kafkas tekst.

Selv om det synes som en nærmest umulig opgave har Jessen bevidst undladt at visuelt gengive Gregor Samsas insektkrop. Læseren får serveret et følehorn hist, nogle skygger på væggen her, eller en antenne på en helt tredje side, men man får aldrig hele insekt-Gregor at se. Det er umiddelbart lidt af en genistreg, for på den måde skabes der også en visuel leg med den måde han er blevet forvandlet på, der svarer til den fragmenterede måde Kafka har beskrevet Gregor i originalteksten. Fokus er på Gregors tilstand af tristesse og bondeanger over ikke at kunne fungere som før, eller leve op til de krav omverdenen stiller ham.

Tegneserien er holdt i sorthvide gråtoner, hvilket også er velvalgt i forhold til at fastholde den både trøstesløse og absurde situation som karakteriserer fortællingen. Selv om præmissen for Forvandlingen muligvis synes grotesk, så er det i bund og grund også en sørgelig historie om en person, der må indse at hans liv aldrig bliver som han ønskede det. Eksempelvis er det ganske svært at passe sit arbejde eller at finde kærligheden når man er et kryb på størrelse med en mand.

Der er selvfølgelig mange der siden novellen udkom i 1915 har tolket den som et metafor for menneskelivets mange genvordigheder. Det er også muligt at tænke at forvandlingen er en, der er sket i Gregors hoved, men denne tolkning er endnu mere vanskelig at holde fast i når nu illustrationerne på det kraftigste antyder, at der faktisk bor et stort insekt på Gregors værelse.

Forvandlingen er derfor både en ganske tekstnær gengivelse af Kafkas original, samtidig med at den på visse steder bliver Jessens konkretisering af elementer som blot antydes i Kafkas tekst. Derfor føles Forvandlingen på én gang som både fortælling og fortolkning, men dette skal på ingen måde opfattes som kritik.

Selv om Jessen har tolket visse dele af fortællingen, er der også masser af elementer som blander Kafkas nærmiljø (Prag) med elementer som eksisterede i dennes samtid. Være det sig måden interiører, påklædningen og andet tager sig ud på. Der er med andre ord ikke tale om en form for opdateret version af fortællingen. Dertil kommer at Jessen har en god sans for både grafisk dramatik og æstetik, der gør at udgivelsen som helhed er meget indbydende at se på.

Man kan selvsagt spørge sig selv om hvad der mon er nødvendigheden i at lave en tegneserieudgave af Kafkas mest ikoniske stykke tekst, for kunne de er er interesserede ikke blot læse den i stedet? Svaret er jo næsten givet på forhånd, for lige som de ovennævnte Illustrerede klassikere dels var tegneserier skabt til de, der ikke havde mod på (eller havde svært ved) at læse romanudgaven, dels måske kunne inspirere sine læsere til at komme i gang med at læse romanforlægget (eller andre dele af det forfatterskab der præsenteres) så kan det jo tænkes at det bliver netop Søren Jessen, der er årsagen til at nye læsere måske får øjnene op for Kafkas desværre alt for korte forfatterskab.