Der lægges bestemt ikke fingre imellem, når Roald Als og Poul Einer Hansen kaster sig ud i det, de kalder et ”olmt tilbageblik på Danmarkshistorien 1980-2008”. Als er en gudsbenådet tegner, der – med sin sikre streg og evne til at fange vore kære politikeres sande væsen – har teamet op med sin faste idemand og sparringspartner om at lave et digert værk, der indeholder både, hvad de synes er de vigtigste begivenheder i den nyere (politiske) danmarkshistorie og ikke mindst en ordentlig gang prygl til de danske partipolitikere.

Det er Als, der konsekvent tegner vores alle sammen højt elskede statsminister som hulemand og Pia K. smurt ind i en mellemting mellem lort og mudder. Det er også Als, der konsekvent fremstiller Bertel Haarder i en kåbe fra den Spanske Inkvisition og et utal af politikere med ministertaburetten groet permanent fast til deres bagdele. Makkerparret har været fast bestanddel af Politikens satiriske og ikke mindst grafiske udtryk i en menneskealder, og det er deres favorittegninger, som er blevet udvalgt og udgivet i en flot trykt og meget underholdende bog.

Ud over tegningerne, er der også blevet gjort plads til noget forklarende tekst, der både hjælper den dovne eller uengagerede læser med at skildre baggrunden for mange af de ting, vi ser på tegningerne, men samtidig er det også en syrlig kommentar til, at uanset hvem det er der bliver sat til at styre landet, så er det satirikernes fornemmeste opgave at finde deres svagheder, manerismer, utilstrækkeligheder og så gengive disse til offentligt skue.

Als skriver om sit arbejde: ”[…] Ellers gælder det om at vælte regeringer […] Der findes kollegaer, hvis ambition det er at lave kunst på avispapir. Andre vil lave grafiske helhedsløsninger og kompositioner, der spiller tegningen ud mod teksten. Andre vil bare have folk til at grine. / Ikke mig. / Når jeg sætter mig til papiret og tuschflasken for at lave dagens tegning så er det målet at vælte ministre – helst dem alle sammen – forhindre broer, få Danmark ud af EU og Anker tilbage som statsminister, men først og fremmest ser jeg det som min pligt at skaffe landet af med den skændsel af en regering, vi har nu. Det er derfor jeg laver politiske satiretegninger.” (s.97)

Som det tydelig kan ses fra citatet, lægges der på intet tidspunkt skjul på d’herres politiske tilhørsforhold, men uanset om man er enig eller uenig med dem rent politisk, er det stadig en udgivelse, som vil appellere bredt. For selv hvis man er den mest benhårde, forstokkede konservative vælger, eller så meget venstremand, at der falder halm ud af skoene, når man tager dem af, så bør alle der besidder bare en smule humor, selvironi eller æstetisk sans blive imponeret over Als grundlæggende evne til at tegne, samt tegningernes iderigdom, der gennemgående er af meget høj kvalitet. Det skal også siges i denne forbindelse, at det ikke kun er Fogh & alle andre neokonservative, der får på hatten, for de visuelle bøllebank uddeles med lige så rund hånd til Nyrup & Co.

Als er langt fra lige så krængende i sin streg som eks. sin engelske kollega Ralph Steadman, men han har derimod en meget fin og kontrolleret streg. Især de mange farveillustrationer, som pryder bogen, viser med al ydelighed, hvor god en håndværker Als er. Hvis manden pludselig startede et AOF-kursus i akvarelfarvelægning, ville jeg sidde på allerførste række med et drømmende blik i øjnene og en fugtig pensel.

En god socialdemokrat er en langt bedre mandelgaveidé end Blæksprutten, for makkerparret Als & Hansen er konsekvent giftige i deres satire og rammer ofte lige i øjet. Satirens fremmeste opgave er at efterlade en grim plet på gulvtæppet, som alle har meget svært ved at ignorere, og som nogen folk måske ligefrem vil blive stødt over. I bogen bliver ingen af de uddelte slag (hverken i teksten eller på billedsiden) leveret med den mindste tøven. Det kan indimellem virke grovkornet, decideret plat eller direkte hetzende – men det er i sidste ende vel også det, man forventer fra to ræverøde socialistsvin som Als & Hansen.