Andet bind i den amerikanske horror-noir-tegneserie Fatale er udkommet på dansk og det er en udgivelse der er mindst lige så interessant som starten. Selv om fortællingen i denne anden del også tager udgangspunkt i den mystiske kvinde Josephine og hendes overnaturlige evne til at tiltrække og gøre livet besværligt for de ellers så velmenende mænd, der krydser hendes vej, så springer fortællingen ikke, lige som sidst, så meget mellem forskellige tidsperioder.

Hovedfortællingen foregår nemlig i 1970’ernes Hollywood, der ligesom i virkelighedens verden fungerer som kulisse til lyssky gerninger og rituelle mord. Det er meget oplagt at se lighedspunkterne mellem virkelighedens Tate-Labiancha-mord, udført af Charles Mansons disciple, og tegneseriens skildring af de kultister, som hærger den fiktive version af Hollywood, til trods for at virkelighedens mordsager muligvis var endnu mere bizarre end de der skildres her.

Handlingen centrerer sig denne gang om en ung skuespiller, der prøver lykken i Hollywood, men som pludselig finder sin kæreste hårdt såret i en kælder, sammen med en samling lig. I frygt for at hun skal blive gjort til syndebuk, eller slået ihjel, flygter parret fra gerningsstedet og lander, helt tilfældigt, hos Josephine. Med sig har manden, ud over den traumatiserede kæreste, også en filmrulle, som han fandt i kælderen sammen med pigen.

Josephine lover at holde hånden over det stakkels par, men inden længe er den skumle gruppe okkultister på nakken af både parret og Josephine, da de dels vil have hævn odels for alt i verden have fat i den mystiske film, som vores hovedperson tog med sig fra gerningsstedet. En konfrontation mellem fronterne er uundgåelig og det hele spænder naturligvis både blodigt og særdeles højdramatisk af.

Fatale vol. 2 er samlet set mindst lige så velfungerende som første del, selv om den uden problemer godt kunne have skruet op for de okkulte og overnaturlige elementer, som gennemsyrede nummer et. Der er stadigvæk strejf af kosmisk skræk og H.P. Lovecrafts indflydelse, men denne gang i noget mindre fremherskende grad end sidst.

Tegnestilen forekommer til gengæld at være mere stilsikker, for det virker som om Sean Phillips har nemmere ved at gengive 70erne end 50’erne. Det er også en hel del nemmere at følge med i fortællingen, da den som nævnt hovedsageligt fokuserer på en enkelt tidsperiode, i stedet for at springe frem og tilbage mellem figurer og forløb. Denne gang er der en rammehistorie, der mest af alt fungerer som en der igen skal forsøge at komme tættere på hvilke hemmeligheder og historier der knytter sig til den enigmatiske Josephine, men som atter engang efterlader læseren med flere ubesvarede spørgsmål end svar.

Disse mange ubesvarede spørgsmål vil sikkert heler ikke blive fyldestgørende besvaret i Fatale vol.3, der er sat til at komme i efteråret 2015, men som allerede nu ventes med spænding af mindst én begejstret tegneserieanmelder. Det smarte er jo, at forfatterne sørger for at blotlægge en flig af mystikken omkring Josephine og de der er ude efter hende, men så samtidig præsenterer læseren for nye, ubesvarede elementer, som så - måske, måske ikke - bliver besvaret i næstkommende udgivelse. Mystikken omkring Josephines væsen er derfor intakt, selv om man måske føler man – lige som pigebarnet selv - også er blevet lidt klogere på hendes oprindelse.

Det fede ved Fatale-serien er, at den formår at blande regulære gyserelementer med den hårdkogte krimifortælling på en måde, så fans af begge genrer føler sig hjemme og forkælet. Er man udelukkende til detektivhistorien vil de okkulte elementer måske virke irriterende, så man skal altså være villig til at acceptere en vis mængde overnaturlige elementer, for ikke at føle sig hægtet af.

Fatale vol 2. kan godt læses uafhængigt af den første, da kernehistorien er afrundet idet man når til slutningen, men det anbefales klart herfra at man opsøger første bind inden man giver sig i kast med det andet, da der ellers vil være elementer som godt kan forekomme en anelse kryptiske. Det er en udgivelse som er hurtigt læst, men lige som kvinden der binder historierne sammen, er både så tilpas fascinerende, mystisk og dragende at man både gerne genlæser historien og ikke mindst, interesseret venter på at møde hende igen.