Cowboy Henk er virkelig en meget bizar tegneserie, der utvivlsomt kun vil henvende sig til et ganske specielt publikum, med en særpræget, bizar og outreret smag i humor.

Bogen er i sin danske form præsenteret i et overdådigt flot tryk, takket være det nye danske tegneserieforlag Forlæns og bladrer man gennem bogen, uden at nærstudere striberne eller teksten nærmere, vil man sikkert tro at der er tale om et genoptryk af en tegneserie fra 50’erne takket være den belgiske linie-noire-stil og de store, rene farveflader, men lige så snart man begynder at nærstudere indholdet vil man opdage at der er noget helt andet på spil.

Cowboy Henk leverer nemlig en både pervers, surreel og ikke så lidt grotesk morsom verden, hvor, i tegneseriens natur, alt kan ske og alt kan lade sig gøre. Henk, vores blonde, muskuløse hovedperson lader sig ikke slå ud af noget uanset om hans ben falder af, om han får bygget en kommode af en kammerat eller da hans penisforlængende operation, gør ham i stand til at lave stangspring i sovekammeret.

Så selv om bogen tager sig ganske uskyldig og farvestrålende ud, er det en udgivelse som man helst ikke skal lade sine børn falde over, for den er bestemt tiltænkt et granvoksent publikum, vel og mærke et der påskønner en mærkværdig, overdreven form for sort humor, der ikke altid giver hverken mening og som oftest krydser grænsen for den gode smag, iført et skørt lavet af brændende afføring.

Langt de fleste af fortællingerne strækker sig ikke over meget mere end en enkelt side, men indimellem er der historier der sprede sig over et par sider. Det forekommer også som om der mod bogens slutning er en fokus på at vor hovedperson forsøger sg i flere forskellige kunstneriske retninger, blandt andet surrealisme eller andetsteds er der fokus på Henks arbejde som en noget alternativ frisør. Endelig er der flere striber, hvor serien synes at harcelere over arbejdet på en redaktion, idet Henk konstant kritiseres af sin chef for den underlødige og mærkværdige drejning hans artikler tager.

Der er også figurer udover Henk der indgår i flere striber, eksempelvis Dave Ørling, der konstant har det med at kaste op på ting, i balloner osv og det hele gennemsyres af en mærkværdige seksuelle akter, hvor Henk synes lidt ligeglad om det er mænd eller kvinder han ender med.

Faktisk er ord ganske fattige, når man skal beskrive dette mærkværdige stykke tegneserie, det er simpelthen noget som læseren selv skal opleve og mærke efter om man kan lide. Personligt finder undertegnede Cowboy Henk både grafisk lækker og ikke mindst et frisk, mærkværdigt tegneseriepust (der lugter lidt af prut) fra Belgien. D’herrer Sele og Kamagurka kan måske allerbedst sammenlignes med vores egne Wullfmorgenthaler, idet de også har opdaget den enorme fortællermæssige frihed, der ligger i tegneseriemediets evne til at gøre alt muligt, som man kan nedfælde på papir.

I modsætning til Wullfmorgenthaler er det dog ikke punchlinen, som der nødvendigvis opsøges, det er indimellem snarere manglen på en pointe, der bliver en pointe i sig selv. Cowboy Henk kan derfor, i mangel af bedre, sammenlignes lidt med en tegnet, pseudopornografisk udgave af Monty Pythons Flying Cirkus, hvor alt er tilladt og ikke alt giver anden mening, end den man selv tillægger den.

Så har du lyst til at opleve en ny belgisk tegneserie, som med garanti ikke minder om noget som helst andet du har set så give Cowboy Henk et skud. Det er ikke en bog for de der let bliver provokeret, eller de, der konstant søger at finde en dybere mening i kunsten, men derimod er det en udgivelse til al os der har lyst til at få en stilsikker grafisk oplevelse der sammenkoblet med et meget bizart univers skaber en helt speciel form for skævbenet humor.