Er du fast gæst i Kapellet, så vil du vide, at undertegnede slet ikke kunne finde nok rosende ord til dækkende at kunne beskrive, hvor godt Marvel’s Spider-Man er. Det er en af de eksklusive titler til Playstation’en tilbage i 2018 skabt af de gode folk på Insomniac Games.

Af samme grund var der var forståelig megen begejstring at spore i undertegnedes sind, da det blev annonceret, at der ville komme et nyt spil med Edderkoppen i slutningen af 2020. Dette er henover Julen blevet spillet forholdsvis grundigt igennem, og selv om det er knapt så langt som forgængeren, er det mindst lige så flot at se på og sjovt at spille.

Spillet fokuserer denne gang på Spidermans kammerat Miles, som også optræder i det første spil, og for den sags skyld i den mesterlige animationsfilm Into the Spider-verse fra 2019 og har af samme indlysende årsag fået titlen Spider-Man Miles Morales.

Vinter i NYC
Idet vi møder Miles, er han så småt ved at finde sig til rette i lære som superhelt, for efter også han er blevet bidt af en radioaktiv edderkop, har han fået nogle af de samme superkræfter, som hans mentor Peter Parker besidder. Dertil kommer, at han også har udviklet nogle superkræfter, der er helt hans egne – blandt andet evnen til at opmagasinere og frigive store mængder energi.

I spillets eksplosive startsekvens hjælpes Peter og Miles ad med at nedkæmpe en fælles superfjende, der er flygtet fra en fangetransport og efterfølgende raserer gennem New Yorks sneklædte gader. Efter det er lykkedes de to at få orden ud af dette kaos, betror Peter til Miles, at han bliver nødt til at tage væk fra byen i et godt stykke tid. Peter skal sammen med Mary Jane på en længere tur til Europa (var der nogen der sagde Far from Home?), og derfor overlader han rollen som New Yorks førende superhelt til sin protegé. Miles er indledningsvis ikke særlig tryg ved at få denne opgave og dette kolossale ansvar, for vil det mon kunne lykkes ham at gøre det lige så godt som den ”rigtige” Spiderman?

Den åbne verden
Som i det forrige spil, er også Spiderman: Miles Morales et sandkassespil, hvor du undervejs har mulighed for at tage på skattejagt, finde en masse ekstraudstyr, gennemføre forskelige udfordringer (enkelte på tid), lede efter forskellige lydoptagelser som Miles’ afdøde far efterlod til sin søn og mange andre små- og sidemissioner - sideløbende med du kan vælge at spille den egentlige hovedmission. Rent personligt, så spillede undertegnede efter den strategi, at der blev valgt mission alt efter, hvad for en der var tættest på den, som netop var klaret. Det fungerede upåklageligt.


Som nævnt er selve hovedmissionen ikke helt lige så omfattende som den i Marvel’s Spider-Man, til gengæld er historien velskreven, stemmeskuespillet og animationerne helt i top. På PS4 oplevede anmelder heller ikke på noget tidspunkt nogle af de meget omtalte grafikfejl, som tilsyneladende har plaget PS5-brugere. Her byttes Spiderman eksempelvis pludseligt ud med en anden slags grafik, eksempelvis en mursten . Det var sikkert også en fordel at have spillet det første spil, for selv om styringen er ret intuitiv og nem at mestre, så føltes oplevelsen med at styre den nye Edderkop lige så nem som at sætte sig op på cyklen og fræse derudad.

En teknisk bedrift
Uanset om du svinger dig rundt mellem bygningerne i det vinterklædte New York, eller vælger at droppe ned på gadeplan og slendre mellem alle menneskerne og bilerne på gadeplan (hvem gider i øvrigt det, når man kan bevæge sig rundt over hustagene i superfart) overbevises man om, at man er en del af en levende, pulserende storby.

Hvis du går på gaden, kan du opleve at folk komme mod dig for at få en selfie, eller bare for at sige hej, og dertil kommer de fine, små cut-scenes, der dukker op, hvis du er lidt doven og vælger at tager Subway’en til et sted i nærheden af den mission, du har udset dig. En personlig favorit er scenen, hvor du har iklædt dig din [SPOILER ALERT – red.] usynlighedsdragt, som du udstyres med på et tidspunkt i spillet, og en tilfældig medpassager bumper ind i dig meget til personens store undren.


Det, som fylder mest i spillet, er dog de dramatiske kampe mod de horder af modstandere, som løbende dukker op. Her møder du både en række ikoniske superskurke fra Spidermans brogede univers, men også en helt ny modstander, der er knyttet meget tæt til netop Miles Morales’ personlige historie. Folkene på Insomniac Games er virkelig gode til at skabe medrivende fortællinger i deres spil. De formår at få dig involveret emotionelt i Miles’ liv samtidig med, at der også, ganske i Spidermans ånd, er plads til en masse humor og kvikke bemærkninger fra vor rebsvingende teenagehelt.

Sus i maven
Der er mange lighedspunkter mellem det første spil og så det nye, men var du fan af det første, vil det være meget nemt at fortsætte med at spille Miles, der hvor Peter Parker slap. Styringen er nem, intuitiv og det samme er kampsystemet og de mange muligheder for at opgradere sin figurs evner og egenskaber. Disse skal holdes ved lige, hvis du vil have en chance for at klare de udfordrende modstandere, der dukker op i løbet af spillet.

Ganske kort sagt, så er Spider Man: Miles Morales en meget vellykket lillebror til det bedste Spidermanspil udgivet til dato. Det giver dig mange timers underholdning, især hvis du hører til de spillere, der gerne vil ud i alle afkroge af ’sandkassen’, og så leverer det, måske vigtigst af alt, samme sug i maven, når du svinger dig tæt på asfalten for i næste nu at slynge din figur højt over bygningerne i én imponerende, flydende bevægelse!

Anmelder er i al fald ikke i tvivl; Kommer der et tredje Spidermanspil, så er undertegnede helt klar til atter engang at trække i sit virtuelle superheltekostume og kaste sig ud af det nærmeste vindue.