Der var mange, der med vanlig sans for køkultur og stor, nørdet forventning forsøgte at tilkæmpe sig de første PS4 konsoller da de blev sendt på markedet i december 2013. Med lanceringen af en helt ny spillekonsol fra Sony var folks interesse - udover hardwaren - naturligvis også rettet mod de titler, der lå klar samtidigt med lanceringen. I den forbindelse synes det rimeligt at se bort fra den lille håndfuld sportsspil som EA games med stor professionalisme udsender hvert år, samt de grafisk opdaterede versioner af førstepersons skydespillene Call of Duty: Ghosts og Battlefield 4, for de er ikke eksklusive PS4 titler.

Ser man derfor udelukkende på eksklusive PS4 titler står vi tilbage med det umådeligt vanedannende (og ganske svære) sidescrollende arkadespil Resogun, den grafisk imponerende første persons shooter Killzone: Shadow Fall og endelig platform-brawleren Knack, som skal være i fokus i denne anmeldelse.

Nye spillere kan starte her
I selskab med hjemmets to øvrige spileksperter på hhv. 9 og 5 år kastede vi os ud i et spileventyr, der modsat de andre titler primært er tiltænkt en yngre målgruppe. Spilbranchen har sat aldersgrænsen på Knack til 12, men er man en ansvarlig værge og har man børn der er vokset op med japanske tegnefilm, Troldspejlet og andre videospil, kan det sagtens både styres og nydes af langt yngre spillere, for der er hverken mange bandeord, blod eller for den sags skyld overdreven vold med i spillet. Vanen tro, når man har nedlagt fjenderne fader de ud og forsvinder.

Knack er skabt af Studio Japan, der må siges at have ry for at levere højkvalitetsspil og i instruktørstolen har selveste Mark Cerny siddet. Han er en garvet mand i branchen der bl.a. har været med stil at skabe klassiske PS1 titler som Crash Bandicoot og Spyro the dragon, og på andre konsoller har han været involveret i flere af Ratchett og Clank spillene, for nu bare at nævne et par af de spil, han har haft indflydelse på. Af selvsamme grund har de, der kender og har spillet ovenstående titler, set frem mod hvad han var i stand til at fremvise på verdens hidtil mest kraftige spilkonsol.

Traditionen tro
Hvor man ikke er det mindste i tvivl om at man har med en next-gen konsol at gøre når Killzone: Shadow Fall toner frem på skærmen, er Knack snarere et spil, der ser ud som om det, med visse modifikationer godt kunne have været blevet afviklet på en PS3 - især med tanke på hvor dygtige programmørerne er blevet til at presse forgængerens grafiske og præstationsmæssige motorer (man har ikke nødig at se længere end Assassin’s Creed: Black Flag - der for resten ligeledes kan fås i en grafisk opdateret versionering til PS4).

Knack er på mange måder et spil der lægger sig i forlængelse af både Crash, Spyro og Ratchett and Clank, for det handler om i bedste platformstil, at styre sin spilfigur gennem en lang række fascinerende bander, hvor fjender i form af robotter og monstre forsøger at blokere vejen for en. Er man i stand til at besejre fjenderne og løse de ganske simple fysiske gåder, som man også møder på ens vej, åbner en dør sig og man kan fortsætte længere ind på den bane man er i færd med at klare. Endelig gemmer banerne på en række hemmelige døre, som enten kan huse opgraderinger til ens spilfigur eller fornyet energi til ens prøvede avatar. Kort sagt er der ikke meget nyt, rent spilteknisk under solen hér, men omvendt set, holder man af denne type spil, så får man præcis det man kan forvente.


Velfortalt historie
Rammehistorien i Knack handler om en doktor, hans handlekraftige – Indiana Jones-lignende eventyrerven og doktorens nevø Lucas, der i fællesskab må tage kampen om mod goblin-horderne, der pludselige er begyndt at angribe menneskene, efter vi i lang tids ikke har hørt noget til dem. En rivaliserende opfinder Victor mener at det bedste våben mod goblinerne er de robotter han har skabt, men i virkeligheden er han måske en anelse jaloux på doktoren fordi det er lykkedes ham at skabe Knack ud af de mystiske, oldgamle relikvier som arkæologer konstant finder i jordens dyb.


Fortællingen afvikles i flot animerede, farvestrålende, tegnefilmslignende mellemsekvenser, der som regel indleder og afslutter hver enkelt bane. Historien er nem at følge med i både for store og små og byder på godt stemmeskuespil og nok overraskelser, til at man har lyst til at fortsætte. Det er dog ikke udelukkende historien, der gør at man fortsætter med at spile, for selv om Knack måske er skåret over en velkendt læst, så er det samtidig virkeligt sjovt at spille og så tilpas enkelt at styre, at selv den alleryngste (ovennævnte) spiltester var i stand til at gennemføre hele baner på egen hånd.

Gammelt og nyt
Der er måske de spilere, der vil undre sig lidt over at Knack benytter sig af faste vinkler, idet spileren går gennem de mange flotte baner, i stedet for at kunne styre ”kameraet” rundt om figuren for bedre at orientere sig med den højre styrepind. Det virker virkelig gammeldags, men med de faste indstillinger har spildesignerne også fastlåst spilleren i en meget bestemt æstetisk oplevelse, der ret beset ikke ændrer sig fra den ene gennemspilning til den næste, men som til gengæld sørger for at oplevelsen af omgivelserne er optimale.


Den centrale spilfigur, Knack, består af et utal forskellige former, der svæver frit omkring hans cirkelrunde hjerte og alt efter hvor mange artefakter Knack finder på sin vej, jo større bliver han. Undervejs i spillet får figuren endog mulighed for at være gennemsigtig, bestå hovedsagelig af træ osv, hvilket både er flot og tilføjer ændringer i styringen. Det er altså primæt i afviklingen af den centrale figur, som det er i detaljegraden af omgivelserne og især antallet af farver, former og figurer på skærmen at man kan opleve at Knack er et vaskeægte next-gen spil.

Selv om det ser både sjovt og flot, ændrer det dog ikke på det faktum, at man måske kunne havet turde håbe på mere, samt at genspilningsværdien ikke er så enorm. Nuvel, man kan spille spillet igennem på en højere sværhedsgrad og med det for øje at få fundet alle hemmelige huler og samle trofæer, men fortællingen er den samme og spillet langt fra udfordrende nok, til at man ikke får lyst til at søge videre mod andre oplevelser som PS4 bringer på i foråret 2104.