Mest læste
[Spilanmeldelse]

1 - Spilanmeldelse
Bloodborne
2 - Spilanmeldelse
Ratchett & Clank – Tools of Destruction
3 - Spilanmeldelse
Assassin’s Creed IV – Black Flag
4 - Spilanmeldelse
Knack
5 - Spilanmeldelse
Assassins Creed - Brotherhood
6 - Spilanmeldelse
The Last of Us
7 - Spilanmeldelse
Far Cry 3
8 - Spilanmeldelse
South Park: Stick of Truth
9 - Spilanmeldelse
SpaceChem
10 - Spilanmeldelse
Back to Bed

Call of Duty: Cold War / Playstation 4
Treyarch / Activision
Anmeldt 5/2 2021, 15:06 af Torben Rølmer Bille

Bag jerntæppet


Bag jerntæppet

« Tilbage venstrestil icon lige marginer icon - icon + icon print icon

Cover

Muligvis er det en fordel lige som undertegnede at have været ung i firserne, idet man booter sin konsol op og går i gang med singleplayermissionen af det seneste Call of Duty, der har fået undertitlen Cold War. Selv om spillet godt nok kaster spilleren ind i en fortælling om skumle politiske planer, dobbeltagenter og atomvåben på afveje, så kan det være vanskeligt i spilform helt at genskabe den stemning af trykkende undergangsstemning, der prægede perioden, og som vi, der var unge dengang, sagtens kan huske.

Hvad enten man er en gammel gamer eller hører til de, der kun kender til firserne fra tv, film, dokumentarudsendelser eller andre fortællinger, der har ladet sig inspirere af perioden, så er der ingen vej udenom, at det seneste CoD (ganske som de forrige spil i serien) er en forrygende oplevelse.

Kapellets anmelder gætter på, at der findes et flertal af spillere, der vil mene at disse førstepersons skydespil, der lige som diverse sportsspil, udkommer med punktlig regelmæssighed én gang om året og som regel minder om hinanden ved at være skåret over samme læst, basalt set ikke kan hverken overraske eller blot er variationer over et tema. Når det så er sagt, har CoD-serien alle dage været gode til at variere deres spil så tilpas meget, at det føles som en anderledes oplevelse fra gang til gang.

Valg og fravalg
Som faste læsere vil vide, er Kapellets skribent mest til den del af spillet, der kan spilles alene, offline. Mest af alt fordi der er alt for mange, alt for dygtige spillere online, der kan nedlægge gammelfar gang efter gang, hvis han vover sig ind i en af de andre spilmodus end kampagnen. Selv om både multiplayerdelen og zombies-oplevelsen bliver omtalt i de sidste afsnit, så vil hoveddelen af denne omtale selvsagt fokusere på singleplayeroplevelsen. Heldigvis har folkene på Treyarch og Activision indset, at der er nogle af os, som primært får fat i spillet, da man ønsker sig endnu et medrivende, historiedrevet actioneventyr.


Du bliver sammen med dit hold briefet om den aktuelle mission, når du har valgt den.

Helt i starten af spillet får du mulighed for at vælge mellem tre forskellige spilbare personer. De er fra CIA, en fra britiske MI5 eller endelig kan du vælge at spille som russisk afhopper. Ud over dette valg er det nu også sådan, at man undervejs i kampagnen får mulighed for at tage de missioner, spillet byder på i forskellig rækkefølge. Undervejs på banerne skal du, ud over at nedlægge fjender på stribe og kaste dig ud i de voldsomme, imponerende actionsekvenser, sørge for at indsamle forskellige dokumenter og andet fortroligt materiale for at kunne låse op for forskellige bonus’er undervejs. På nogle missioner bliver spilleren også indimellem sat overfor valget, om man helst vil dræbe eller skåne de terrorister, man fanger undervejs. Ikke at disse valg påvirker det endelige udfald af spillet synderligt, men det øger alligevel følelsen af at kunne påvirke slutresultatet af fortællingen gennem ens valg.

Internationale intriger
Med frygt for at ødelægge overraskelsen for enkelte spillere [hvis du vil forskånes for spoilers, så spring dette afsnit over], så går der ikke langt tid i spillet, før man oplever en flot animeret cutscene, hvor man er inviteret til et fortroligt møde i Pentagon, og hvor selveste Ronald Reagan deltager, og det er ret vildt hvor godt både hans træk og stemme er genskabt digitalt. Idet spillets baner indlæses, får man også serveret ’dokumentar’-scener, der minder om gamle VHS-optagelser af konflikt og uro for at skabe den rette stemning.


Action, action, action! Tempoet er konsekvent højt i singleplayerdelen.

Spillets første mission foregår i Amsterdam, hvor man skal fange en eftersøgt terrorist, der skjuler sig i byen. Inden du kan nå at stave til John Le Carré kommer man, uanset hvilken figur man har valgt, på mission på den anden side af Jerntæppet. Her handler ikke alene om at snige sig rundt i en potentiel dobbeltagents lejlighed i Østberlin eller på topsikrede, hemmelige Russiske militærbaser, der er også plads til flashbacks til dengang, du var soldat i ’Nam. Denne del af historien er også ret vigtig baggrund for resten af fortællingen. Uden at spoile kan Kapellet godt afsløre, at den dramatiske finale på singleplayerkampagnen er virkeligt godt fortalt og reelt overraskende. På de sidste par baner, er det også muligt enten at følge de ordrer man får udstukket eller gå stik imod samme – og hvad du vælger påvirker ligesom de føromtaltr valg det endelige udfald af fortællingen.

Hvem har brug for PS5?
Der er sikkert mange Playstation-fans, der i skrivende stund er lidt tilbageholdende med at købe nye spil, idet de stadig venter på deres PS5 konsol dukker op. Konsollerne lader i den grad vente på sig, selv om enkelte fans forudbestilte maskinen helt tilbage i September måned 2020 [læs: anmelder er vist blevet megabitter over ikke at have været blandt de heldige, der fik en PS5 på udgivelsesdagen – red.], men mens du venter, kan du roligt investere i CoD: Cold War til PS4. Også fordi det er et af de spil, der lader dig opgradere til PS5, når du har fået fat i hardwaren.

Spillet kører upåklageligt på den gamle PS4. Der blev i al fald hverken noteret grafik- eller lydfejl undervejs i gennemspilningen. De intense actionsekvenser, som du tvinges igennem, er både bragende flot lyssatte, energiske og grafisk meget imponerende udført. Processoren i den gamle PS4 presses måske til det yderste, men uden at dette på nogen måde går ud over spiloplevelsen.

Zombierne er tilbage
En af de elementer, som har været savnet lidt i CoD er muligheden for at spille den populære zombie-del af spillet. Denne spilmodus har som bekendt ikke har været med i alle versioner af spillene, ofte til frustration for alle de fans af CoD, der knuselsker at at blive konfronteret med horde efter horde af blodtørstige udøde. Anmelder blev da også venligst opfordret til at forsøge at gennemføre denne del af spillet af ældstesønnen (Sebastian på 17), der naturligvis har gennemført zombiebanerne for længst.


Hurra! Muligheden for at nakke udøde nazister er endnu engang en del af CoD.

I stedet for selv at gennemspille zombie-delen, valgte anmelder dog bare at udfritte ovennævnte for information om spillet, og han kunne fortælle, at selve zombiespillet er generelt meget sjovt, men at det godt kunne blive lidt ensformigt i længden, idet det er de samme ting, man skal gøre igen og igen, hvis du vil gøre dig håb om at klare det. Historien er meget ligetil. Den starter med, at du skal tænde for strømmen på en nazibase, mens du samtidig skal kæmpe mod zombier. I Cold War: Zombies er det som noget nyt også muligt at rejse til en mystisk paralleldimension, hvor selve spildelen er ens, mens omgivelserne meget udsyrede og anderledes.

Lykkes det at klare en række forskellige objektiver, låser man op for ”pack a punch” som kan bruges til at opgradere sine våben. Dette er vigtigt i forsøget på at klare de senere runder. Ud over dette overlevelses-element, er der også en historie i denne del af spillet, men den er ret godt gemt. Sønnike anbefalede at man giver sig til at nærstudere forskellige YouTube-videoer, for på den måde at se alle de ”easter eggs”, der er gemt i spillet og for at få til gengæld fortalt en historie, der [spoiler alert] resulterer i en endelig afsluttende kamp og en dramatisk flugt mod en helikopter med zombier i røven. Træner man lidt, burde man kunne gennemføre Cold War Zombies på en god times tid.

…og selvfølgelig multiplayer!
Heldigvis rummer redaktørens hjem hele to skydeglade drenge, og det skulle vise sig at Carl (på 12) har brugt en hel del af sin tid på at spille multiplayerbanerne. Han fortæller at mulitplayerdelen af Cold War helt grundlæggende er rigtig fed. Der er flotte cutscenes, idet man starter spillet, hvor spilleren bliver transporteret til det map, han eller hun skal spille på.


Der er en lang række multiplayer maps - og flere kommer løbende til. Her er vi f.eks. i Moskva.

Ud over en række nye maps, der alle foregår under den kolde krig, er der også ændret på navnene på de såkaldte ”kill streaks” samt at UAVs nu hedder ’Spy planes’. Dette er selvsagt med for at gøre det hele en anelse mere 80’er tidsvarende. I øvrigt er multiplayerdelen ellers, som fans kender den.

Der er en række forskellige game-modes, Team Deathmatch, Domination, Hard Point og muligvis er den såkaldte ’VIP Escort’ en helt ny game mode, hvor holdet skal ekskortere en enkelt NPC’er gennem et map og modstanderens hold skal så forsøge at dræbe vedkommende. Som før nævvnt er grafikken virkelig flot, realistisk og hastigheden er høj, uanset hvilken game mode du vælger.

Free for all
Endelig er det muligt helt gratis, at spille den såkaldte Warzone del af spillet. Det er et selvstændigt spil, hvor det lige som i multiplayerdelen, får mulighed for at kæmpe mod andre spillere på forskellige baner inspireret af den kolde krig. Her er det særlige også, at dør du i en kamp, så ryger du i det såkaldte ’Gulag’ fængsel, hvor du skal kæmpe en mod en mod en fra modstanderens hold – kun en af jer får herefter muligheden for at respawne.

Som du selv kan læse hér, er der altså masser af timers underholdning i Cold War, hvad enten du er til kampagnen, Zombies, multiplayer eller Warzone. Så holder du af Call of Duty-spillene, eller er du bare vild med gode, flotte, spændende, FPS-skydespil helt generelt, så er det svært at komme udenom Cold War.

Forrige anmeldelse
« Spider Man: Miles Morales «
Næste anmeldelse
Ikke flere anmeldelser