Anna Elisabeth Jessens tredje roman, Verdensport, spænder over næsten et helt århundrede, og over næsten hele kloden. Fra det sønderjyske Aabenraa til det brogede Shanghai, fra Berlins skygger til Lissabons sol, fra New Yorks metropoliske støj til de sørgmodige minder i en villa på Costa del Sol. Og dog er vi aldrig helt væk fra grænselandets særlige nerve - spændingsfeltet, hvor dansk og tysk, skyld og glemsel, magt og afmagt ustandseligt krydser hinanden som gamle skibsruter i verdenshistorien.

I Verdensport er det rederierne Hassel & Nielsen, der trækker de første linjer. To driftige sønderjyske familier med base i Aabenraa og tentakler i Østen. Forretningen er shipping, og forretningen er god - især under krig. For det kræver ikke megen moral at chartre skibe til Japans militærmaskine, hvis man er i stand til at vende blikket væk og hæve pengene med rolig hånd. Jessens fiktive dynastier, som har tråde til det tyske mindretal, balancerer på historiens knivsæg: Medløbere, medskyldige - men også overlevere.

Historien udspiller sig i glimt, springende i tid, sted og stemning. Fra Shanghai i 1940’erne, hvor unge Georg Nielsen vokser op i familiens herskabsvilla, til 1987, hvor hans gamle barndomsven - teaboy’en Hai Song - deltager som statist i Spielbergs filmoptagelser til Empire of the Sun. Hai Song genkalder sig tiden med Georg, og ikke mindst sin kærlighed til Eva, den jødiske pige fra Polen, som hjalp Georg med lektierne, og som forsvandt uden spor. Hai Song glemmer hende aldrig - og læseren heller ikke, selvom Jessen ikke lader Eva folde sig ud som karakter, men snarere bruger hende som et forsvindingspunkt, et sorgens centrum.

Kældermørke og Nolde-lys
Et af romanens mere billedstærke øjeblikke opstår, da en af rederne vender hjem fra Berlin med to ekspressive oliemalerier af Emil Nolde under armen. Begejstret over mødet med mesteren og bifaldet fra den nazistiske propagandaminister Joseph Goebbels, hænger han dem stolt op. Men tiderne vender. Nolde falder i unåde hos Adolf Hitler, og malerierne - nu stemplet som degenererede - rulles forsigtigt sammen og gemmes af vejen i rederens kælder. Det er en scene, der i al sin enkelhed bærer hele romanens tematik: Kunst, magt og fortrængning, samlet i en mørk kælder, hvor sandheden får lov at ligge og modne i stilhed.

Scenen er ikke bare et interiørbillede, men et moralsk billede. Jessen antyder, at også familierne Hassel og Nielsen - og måske også vi som læsere - gemmer på vores egne ubehagelige Nolde-værker i kælderen. Tavsheder, som vi ikke ved, hvad vi skal stille op med.

Strukturens spændetrøje
Fortællemæssigt er Verdensport en slalom, hvor læseren gang på gang må genskabe forbindelser mellem karakterer, episoder og årstal. Det kræver tålmodighed, men romanen byder på belønning for den vedholdende. Er du den knap så vedholdende læser, kan du måske godt blive lidt frustreret.

Antallet af karakterer er stort - for stort. De veksler mellem hovedroller og statistoptrædener, og man savner nogle gange et fast holdepunkt. Men det er også romanens styrke: Dens dristige form, dens mod på at skrive sig ud i det store og ukontrollerbare, dens lyst til at lade én mands liv afspejle historiens strømninger og én kvindes forsvinden vise verdens ligegyldighed. Det er en global roman i en dansk krop.

Historien som havn og afsæt
Anna Elisabeth Jessen skriver med et skarpt blik for historiens aftryk. Hun har blik for detaljer: For herskabsvillaernes krøllede silketapeter og sultens skygger i Shanghais gader. Hun skaber scener, der brænder sig fast, som når vi følger en østtysker med Stasi-drømme, eller konfronteres med en gammel skibsreder, der stirrer ind i glemslen fra en altan på Costa del Sol.

Og alligevel: Verdensport er ikke hendes mest velkomponerede roman. Den mangler det greb om karaktererne, som kendetegnede den aldeles fremragende romandebut Om hundrede år https://kulturkapellet.dk/prosaanmeldelse.php?id=593. Flere af personerne fremstår som skygger, nogle som formler. Man skulle tro, det er Jessens måde at vise, hvordan historien visker menneskene ud, gør dem til silhuetter i et arkiv, stemmer i en radiooptagelse, navne på et skibspapir.

Verdensport er en roman, der forsøger at rumme både det lokale og det globale, det intime og det politiske. Selv om enkelte læsere måske vil føle sig hensat til et skattekort uden kompas, så er rejsen værd at tage - alene for de spørgsmål, den stiller om ansvar, identitet og fortrængning.