Den sønderjyske forfatter Karsten Skov beviser med romanen Ammi, at han mestrer kunsten at fortælle en lokalhistorisk skæbnefortælling med stor menneskelig og historisk dybde.

Der er noget særligt ved de fortællinger, der udspringer af det dansk-tyske grænseland –-og få forfattere formår som Karsten Skov at formidle netop den særlige ånd i området.

I Ammi vender Skov tilbage til sin kendte hjemmebane: Sønderjylland under og efter Første Verdenskrig. Her udspiller sig en dramatisk og gribende historie om kærlighed, loyalitet og de mange gråzoner, som krig og national tilhørsforhold kan skabe mellem mennesker.

Romanen er baseret på virkelige hændelser, som Karsten Skov har fået fortalt og bearbejdet til et stærkt stykke skønlitteratur. I centrum står Ammi, en dansk kvinde på Als, hvis mand, Iver, bliver sendt til fronten under Første Verdenskrig i tysk uniform, som cirka 30.000 andre andre sønderjyder.

Hun efterlades alene på gården sammen med sin tysksindede svigermor - og får tildelt den russiske krigsfange Fjodor som hjælper. Hvad der begynder som en praktisk løsning, udvikler sig langsomt til et kærlighedsforhold. Men fraternisering med fjenden er strengt forbudt, og i det lille samfund holdes der skarpt øje med alt og alle. Denne spænding fastholder intensiteten i den første halvdel af romanen.

Efter at Ammi modtager den frygtede lyserøde kuvert med budskabet om, at Iver er savnet ved fronten, giver hun efter for følelserne. Hun bliver gravid - men så vender Iver uventet hjem fra krigsfangenskab i Storbritannien til en virkelighed, han ikke længere genkender. Hvad der følger, er et dybt personligt og psykologisk drama, hvor krigens efterdønninger viser sig i paranoia, psykisk sygdom, vold og sorg.

Blik for de små detaljer
Karsten Skov skriver enkelt og fremragende med blik for de små detaljer, der kræver omfattende research. Han har et sikkert greb om de historiske scener og menneskelige nuancer. Hans skildring af Ivers hjemkomst - modtagelsen i København med Dannebrog, interviews og studenterforeningens middag - er næsten reportagekunst i romanform.

Romanen Ammi er ikke hastværk. Det er fem år siden, Karsten Skov udsendte sin forrige roman, Under samme måne, men han har brugt tiden godt. Han skriver folkeligt og med en næsten filmisk sans for scener og stemninger.

Romanen er både en kærlighedsfortælling og en skildring af grænselandets nationale dilemmaer - mellem dansk, tysk og “de blakkede”. Den sidste gruppe af sønderjyder har vi haft en tendens til at overse. Det var de sønderjyder, der meget nødigt ville tage stilling til enten dansk eller tysk frem til afstemningen i 1920. Det var sønderjyder, der havde både det danske og det tyske i sig, og som havde sympatier for begge sindelag. Med et lidt mere positivt er denne dobbeltfølelse med et tysk ord blevet kaldt for “Zweiströmigkeit” som en betegnelse for, at man kan have to kulturer inde i sig. I dagens dansk-tyske grænseland har dette fænomen fået en fornyet relevans, fordi mange- især unge - fra de nationale mindretal på begge sider af grænsen (det danske mindretal i Sydslesvig og det tyske mindretal i Sønderjylland) føler sig som både danske og tyske og ikke ønsker at vælge entydigt side.

Verdensdramaet i det små
Romanen rummer både den historiske storpolitik og det nære, hverdagslige drama. Netop det gør den til en af Skovs stærkeste romaner til dato. Bogen giver læseren en forståelse for de traumer, der sætter sig i mennesker efter krig.

Den minder os om, at det store verdensdrama ofte udspiller sig i det små. Ammi bør læses af enhver, der interesserer sig for grænselandets historie, for menneskelige skæbner og for den type litteratur, som tør tage historien alvorligt og kæde dette sammen med en litterær fortælleteknik.

Romanen får de varmeste anbefalinger herfra.