Fortælleren i denne roman er forelsket. I Sumire. Hun gengælder den ikke, idet hun har set sig meget varm på en sytten år ældre kvinde ved navn Miu.

Og forelskelse kan som bekendt gøre blind – eller i al fald skabe en hvid hårpragt hen over natten. Det erfares i al fald i løbet af romanen her.

En roman, som nu udgives i nye gevandter af Forlaget Klim, som er det forlag, der nu i mange, mange gode år har repræsenteret den japanske forfatter Haruki Murakami på dansk.

Og igen er der grund til at dykke ned i fortællingen her, for den er forførende og fredelig på skrift, samtidig med at den kan få visse tanker til at summe, også efter endt læsning, for der er fortælletekniske greb, der drager.

Miu ansætter Sumire i sit firma, og hun er en god ansat, der gør, hvad hun får besked på. Hun tager på et tidspunkt til Europa, til en græsk ø, og det er noget af en oplevelse. Den er så stor, at hun pludselig forsvinder. Miu har sit hyr med at få forbindelse til hende igen, og det kommer dertil, at hun kalder på fortælleren. Han må hjælpe med at løse mysteriet, hvilket han da også brænder for.

Temaet for denne roman er i det store hele tab og skæbne. Tab af sig selv, af identitet, hvilket på meget grusom vis hænder for Sumire.

Det er også skæbne, idet skæbnesporet folder sig ud i løbet af fortællingen. Det er ideen om, at hvert menneske har skæbnebestemte møder, som den enkelte så kan vælge at gribe eller lade fare forbi.

Det centrale i romanen må siges at være det tidspunkt, hvor Miu tænker tilbage på sin barndom, hvor hun blev efterladt i et pariserhjul. Det står stille, og hun tilbringer natten deroppe. Alene. Blot med udblik til vinduesruder og liv, der leves på den anden side. På en mærkelig måde afskåret fra livet. Her ser hun endda sig selv i den lejlighed, hun bebor, men der er en anden, en anden udgave af hende selv.

Som det er med Haruki Murakami, er der fare for, at man kommer ud på den anden side af læsningen som et forandret menneske.

Dette er en af de kortere romaner, men den har en kraft og et sug over sig, som er særligt.