Anmelder er ofte blevet anklaget for at være ensidigt positiv i sin omtale af de mange ting, der anmeldes på disse sider. Selv om det kan anfægtes, så er det til gengæld et faktum at undertegnede indtil nu ikke har læst en eneste af John Ajvide Lindqvists romaner, som har været dårlig. Tværtimod er det han skriver altid vedkommende og velskrevet uanset genre. Dette gælder også for mandens andet bind i den serie der har fået navnet Blodstormen Denne anden bog i serien har meget passende gar fået titlen - Rummet i jorden.

Skal man være streng kan man retfærdigvis reducere forfatterens virke til at han er en eminent dygtig forfatter, der kender til alle de mest effektive fortællemæssige kneb, der bl.a. involverer en leg med kronologi, tilbageholdt information, og meget andet i forsøget på at opnå den maksimalt dramatiske effekt.

Samtidig kan han klantres for at spille på aktuelle tendenser i samfundet, der indimellem virker så oplagte at de er i fare for at blive klicheer, men Lindqvist gør alt dette stilsikkert og uden at ryste på hånden. Den vilde fortælling om hævn, overgreb, menneskelige tragedier, dominans, seksuelle fantasier og traumer, alle er de elementer man kender fra mange andre forfattere, fortællinger, for slet ikke at tale om Lindqvists andre bøger. Dette til trods excellerer manden i at levere endnu en historie, der griber fast i læseren og rykker os rundt blandt seriens helt centrale figurer. Figurer, der er fremstår på én gang karikerede men samtidig knivskarpt ridset op.

Endelig kunne forfatteren anklages for at dyrke sensationen og som i mange andre medieprodukter benytte ultranationale, altså folk fra den ekstreme højrefløj og rockere, som de hovedskurke de også synes at optræde som i virkelighedens verden. På den anden side, så fungerer dette valg godt i forhold til fortællingen og så skal man ikke glemme at romanen netop foregår Hinsidan, hvor racehad, sociale problemer, kriminalitet, nysvenskeren Rasmus Paludans blotte tilstedeværelse og en fælles aftale om helst ikke at tale alt for meget om at der kan være raceproblemer i samfundet ligeledes er en del af virkeligheden. På den led bliver denne tekstmæssige cocktail ganske interessant. Det er meget muligt at dette blot er en banal kriminalfortælling, men lige som de bedste af disse ligger der også et lag af social kommentar klar hvis man kradser lidt i overfladen.

Når man skal skrive om den ekstreme højrefløj, så er det svært at gøre dette uden også at give eksempler på den retorik der eksisterer i disse miljøer. Eksempelvis så sammenligner disse ´fiktive´ racister dele af befolkningen som primater eller andetsteds finder man ligefrem ´n´-ordet nævnt eksplicit indtil flere gange. Anmelder kan ikke lade være med at tænke på om denne tekst monstro er sluppet gennem censuren i broderlandet? (Ja, synes svaret at være, den sælges i al fald overalt i Sverige – red.) Lidt spøjst, når nu Astrid Lindgrens Pipi Langstrømpe bliver omredigeret. I sidstnævnte tilfælde benyttes det censurtruede ord da heller ikke i en negativ kontekst som hos Lindqvist. Af frygt for at Kulturkapellets servere bliver lagt ned, vender vi os straks fokus væk fra dette betændte og svært navigerbare felt, og fokuserer i stedet på resten af Lindqvists seneste krimi.

Rummet i jorden er en direkte fortsættelse af den første roman. Selv om bagsideteksten påstår at det er en uafhængig fortsættelse, så vil Kapellets skrivekarl insistere på at du læser Kniven i vandet inden du kaster dig over nummer to. Ud over at den første roman introducerer os for de medvirkende, så er der i anden de også en masse referencer til hændelser og personer fra den første, uden at de nødvendigvis spiller en væsentlig rolle i den nye roman. Handlingen foregår kun få dage efter begivenhederne i den første bog, og den åbner med at reproducere slutscenen fra første del. Nu følger der en spoiler, som du kan undgå ved at springe over det næste afsnit.

Bogseriens svar på en maskulin udgave af af Lisbeth Salander, Kim Ribbing, har taget sin gamle plageånd Martin Rudbæk til fange. Lægen, der med elektrochok fratog Kim sin barndom. Han som var en af grundene til at Kim er endt som et emotionelt forkrøblet individ. I et lydisoleret rum i kælderen ligger den gode psykiater fastspændt på en briks. Kim har en plan. Kim har torturinstrumenter. Kim vil have svar. Hvorfor? Hvorfor gjorde du det mod mig? Hvad fik du ud af det? Skal Rudbæk monstro dø? Vil Kim ende som morder?

Alt imens er to af seriens andre centrale skikkelser: Julia Malmros og Astrid - den 14-årige pige, der var den eneste overlevende fra den massakre der foregik helt i seriens start. På hver deres vis er de to i nære relationer til Kim. Julia elsker ham, mens Astrid har fået lov til at bo i den tidligere ambassadebygning som Kim har købt. Astrid og Kim er både meget forskellige, men har også det til fælles at de begge er i færd med at bearbejde hver deres traumer. Astrid med tabet af sine forældre og Kim tabet af sin egen barndom. På mange måder er det ofrenes perspektiv vi får. Men retfærdiggør den mishandling de har været udsat for deres gerninger og den potentielle hævn de vil tage? Det er blandt andet det som fortællingen fokuserer på.

Hvad plottet i øvrigt byder på vil være fejt at afsløre hér, for en af de fede ting ved at læse Lindqvists bøger er, at du konstant har lyst til at læse videre. Forfatteren afsøger grænserne for kriminalfortællingen, sociale kommentar og er i denne bog heller ikke bleg for at smide en snert horror ind. Vi kender groteske, splatterscener fra såvel krimi- som gysergenren, men ikke desto mindre så ved John Ajvide Lindqvist om nogen hvilke greb han skal bruge, så man selv som gammel gyserfan tager sig selv i at blive forfærdet over ordene på siden.

En anden fantastisk ting ved den nye roman er at de roller som blev etableret i den første bog ikke er statiske. Selv om Kim har bevæget sig på grænsen til kriminalitet tidligere, så synes han i lyset af ovenstående spoiler, endegyldigt at ville overskride denne grænse. Dette gælder også for andre af figurerne. Læseren sættes derfor på lidt af en prøve, for kan de lade sig gøre at have sympati for en eller flere karakterer der bryder loven, uanset hvordan de ellers forsøger at retfærdiggøre disse handlinger?

Det eneste man kan udsætte på Rummet i jorden er at den handlingstråd, der omhandler de førnævnte højrenationalister ikke udfoldes helt, men det lover forfatteren der kommer langt mere fokus på i den næste del af Blodstormen der forventeligt udkommer i 2025 og har fået titlen Ånden i maskinen. Indtil da, så bør alle gamle som nye fans af John Ajvide Lindqvist være begejstrede over dette nye afsnit af en ganske enestående spændingsserie.