Mest læste
[Prosaanmeldelse]

1 - Prosaanmeldelse
Ternet Ninja
2 - Prosaanmeldelse
Hvis det er
3 - Prosaanmeldelse
Kantslag
4 - Prosaanmeldelse
De hængte hunde
5 - Prosaanmeldelse
Dig og mig ved daggry
6 - Prosaanmeldelse
Gud taler ud
7 - Prosaanmeldelse
Effekten af Susan
8 - Prosaanmeldelse
De mørke mænd
9 - Prosaanmeldelse
Og bjergene gav genlyd
10 - Prosaanmeldelse
The vampire diaries – Mørkets brødre

Det er Ales / Jon Fosse / 94 sider
Batzer & Co. ISBN 9788793993549
Anmeldt 9/10 2024, 08:20 af Martin Rytter Handberg

Sjælestrømning


Sjælestrømning

« Tilbage venstrestil icon lige marginer icon - icon + icon print icon

Cover

Jon Fosse er en ekvilibrist, når det kommer til at skrue en fortælling sammen.

Vel at mærke en fortættet en af slagsen.

Senest har jeg læst Hvidhed, som i størrelse og egentlig også dybde kan måles med denne, som Batzer & Co netop har udsendt.

Den, som følgende anmeldelse drejer sig om: Det er Ales.

Vi følger kvinden Signe, som har mistet, sin mand og undervejs også sig selv, til havet. Hun står mestendels foran vinduet ud mod havet og mindes.

Vi forstår, at hun er alene, og at hun dér foran vinduet betragter tilstanden, tilværelsen, som den har formet sig, og trækker tråde tilbage til en tid, hvor hendes mand, Asle, var ganske opslugt af vandet, af fjorden og af sin båd, som dagligt lokkede ham ud og væk fra hende. I en grad, som gjorde, at hun til tider betvivlede hans kærlighed til hende.

Nu er han der ikke mere, for en aften gik det galt.

Ligesom det gjorde forud for Asle, da Ales, en dreng, mistede livet på en tragisk vis. En scene, som har sat sig spor i familietræet.

Den lille roman her er meget vanskelig at give et rids af, for de halvfems sider, den består af, fylder ganske mere rumligt og tidsligt, for jeg har den besættende fornemmelse, jeg får, når jeg læser værker af Fosse, netop den, at min virkelighed udvides, at jeg løftes op mod noget større, mod noget magisk og overrumplende, hvor det er muligt at se sin egen verden i et andet lys.

Således også med denne roman, hvor skikkelser først træder frem i tågen og sløret finder sin vej i historen og sidenhen bliver ganske mere betydningsfulde og dermed tydelige.

Det er tilbageblikket til drengen Asle, som omkommer, og Ales, som er knudepunktet for sorg, men også for videre liv.

Det er forbindelsen til livet, til naturen og det nøjsomme samt enkle liv.

Det er på alle måder så besættende, hvorledes menneskekroppe her besjæles og rejser gennem tid, gennem døre og frem og tilbage i menneskers mentale landskaber, krydsende grænser, der ikke burde kunne overskrides.

Jeg er på alle måder fan af Fosse.

Han formår at gøre livet større, gennem små bøger.


Forrige anmeldelse
« Blodstormen 2: Rummet i jorden «
Næste anmeldelse
» Vildmark »


Flere prosaanmeldelser