Erlend Loe har taget fat i en opgave, der er vanskelig: at gendigte den ikoniske fortælling om Ebenezer Scrooge, som Charles Dickens allerede for ganske mange år siden skrev og sidenhen har vist sig som en udødelig klassiker.

Han, Erlend Loe, har fået til opgave at genskrive Et juleeventyr, så det er lettere og mere nutidigt at læse for børn, eller af voksne for børn.

Og jeg må sige, at han er sluppet meget godt fra det.

Erlend Loe skriver om opgaven i forordet, at han bestemt var ganske loren ved at påtage sig rollen som gendigter, idet han var bange for at ’ødelægge’ historien.

Det er der ikke risiko for.

Den er holdt meget tæt på originalen, og den er i tilgift krydret med en af Norges fremmeste illustratorer, Lisa Aisato, som her virkelig skaber en dybdegående oplevelse af værket.

Det er bestemt ikke nogen hemmelighed, at jeg også er optaget af historien, og at jeg glæder mig rigtig meget til at sætte mig med et fad pebernødder og en samling tæpper og læse den sammen med mine børn.

Jeg er sikker på, at de også vil blive meget optagede af fortællingen.

Helt kort handler det stadig om den gamle gubbe, som ikke har meget godt at sige om julen, idet han lever så ensomt og tilbagetrukket, som tilværelsen ham byder. Han er kold og kynisk, og varmen rammer ham ikke sådan lige, ja, blot lige indtil han hjemsøges, en kold aften og nat, af tre ånder, der vil vise ham fortiden, nutiden og fremtiden. Det sætter sig som spor hos ham, og han ender med at blive en anden derpå.
>br> En mærkbar historie.

Den sætter sig.