Forfatteren Pernille Juhl er en blændende fortæller. Man er også ganske godt underholdt med hendes seneste roman, Sara & August. Bogen kommer blot ikke i dybden, hverken med de personer, den skildrer, eller den tid, den foregår i. Enkelte steder skæmmes den af forfatterens lidt usikre omgang med stoffet.

To forskellige verdener mødes i romanen. Den unge kvinde Sara vokser op i 1930ernes Berlin med sin tysk-jødiske far og sin danske mor. I 1938 må familien flygte fra de stadig grovere angreb mod den jødiske befolkning i Tyskland - kulminerende med Krystalnatten (på tysk: Reichspogromnacht) 9.-10. november 1938.

Saras vej krydses med sønderjyden Augusts vej, da hendes jødiske familie finder et midlertidigt eksil i Sønderjylland. De får et godt øje til hinanden, men forholdet bliver et spil mellem had og kærlighed. August er nemlig fedtet ind i noget nazisme. Han skriver for et dansk nazi-blad og bliver forlovet med datteren af en tysk-venlig fabrikant. Så hvordan skal han kunne have noget at gøre med en jødisk kvinde?

Gradvis kommer August ind i et dobbeltspil, hvor han bliver husven med den tysksindede pro-nazi-familie i Aabenraa og kort efter får en rolle i den lokale modstandsbevægelse - som repræsenteres af den uudgrundelige Erik. Denne har åbenbart brug for at være godheden selv, så han også kan holde af sig selv. Erik kender vi fra Pernille Juhls foregående roman, Dagmar & Johannes, hvor læseren fik et lidt mindre flatterende indtryk af ham. Her var han lidt af en Don Juan fra en overklassefamilie i Haderslev, men endte med at blive lemlæstet som sønderjysk soldat i tysk krigstjeneste under Første Verdenskrig. Det har åbenbart gjort noget ved ham. August har på flere områder noget selvmodsigende kørende på samme gang. Han bliver forlovet med Gertrud, datter i den tysksindede værnemagerfamilie, samtidig med, at han igen og igen opsøger den jødiske Sara, som han også har et godt øje til (Ifølge jødisk lov er man dog kun jøde, hvis ens mor er jøde. Reelt er Sara derfor ikke jøde, medmindre moren i romanen har konverteret. Det får vi blot ikke oplyst).

Pernille Juhl holder hele tiden buen spændt. Vi formoder stærkt, at Sara og August vil finde hinanden, men hvornår holder August dog op med dette utroværdige bedrageri?

Der sker hele tiden noget i bogen. Man keder sig ikke. Nogle gange sker begivenhederne lidt for hurtigt til, at de kan virke naturlige på læseren. Men Pernille Juhl har en sådan fortællelyst og hittepåsomhed, at romanen fænger.

Unøjagtigheder
Der var dog et par gange, jeg lige måtte lægge bogen fra mig i en rum tid for at genvinde følelsen af, at indholdet har et minimum af autencitet. Det skyldes, at forfatteren ikke er helt på hjemmebane i de miljøer og i den tid, hun vil beskrive. Nogle eksempler:

* Det er uheldigt, at hun giver værnemager-virksomheden i Aabenraa navnet ‘Juncker Industries’, når en af de mest betydende danske modstandsmænd var godsejeren Flemming Juncker.

* Et loppemarked i 1930ernes Berlin placerer hun tæt på et områder, som hun i bogen kalder Mauerpark. Der findes godt nok en park med dette navn i Berlin. Den fandtes bare ikke i 1930erne. Parken kom i 1990 og blev opkaldt efter muren i Berlin.

* Tyske ord og sætninger har en god virkning i en roman, hvor tysk støder på dansk. De øger autenciteten - hvis de staves korrekt. Og det gør det tyske desværre sjældent i denne bog. Forfatteren taler om en skole, som er ‘jüdenfrei’ og de huse, som jøderne i de østeuropæiske ghettoer anbringes i får betegnelsen ’Jüdenhauser’. Potsdam staves med ‘z’, og så går den gal med bøjningerne akkusativ og dativ.

Troværdigheden reduceres
Jeg bryder mig ikke om at skulle lyde som en vrissen skolemester. Sagen er bare, at det reducerer bogens troværdighed hos læsere, der er hjemme i det tyske - især i det dansk-tyske grænseland, hvor bogen ellers må formodes at have en særlig interesse. Størstedelen af handlingen foregår nemlig i Aabenraa.

For læseren kan det være svært at forlige sig med den i lang tid totalt ubeslutsomme August, men man ender nok alligevel med at godtage det postulat, som han er ved at bevæge sig mellem lejre, som ellers er uforenelige: nazismen på den ene side og modstandsbevægelsen på den anden side (og tilmed forelsket i en jøde).

Hvis man er lidt flink, kan man dog vælge at se August som et billede på danskerne, der under besættelsen tager en afgørende beslutning i august 1943 - nogenlunde samtidig træder August omsider i karakter i bogen.

Trods indvendingerne er jeg ikke i tvivl om, at der er mange, der vil få en god læseoplevelse med Sara & August.