Mest læste
[Musikessay]

1 - Musikessay
Signe er single
2 - Musikessay
Sonic Youth
3 - Musikessay
Sangeren der selv designer sit tøj
4 - Musikessay
Nye toner i musikradioen
5 - Musikessay
Interview med Tina Dickow
6 - Musikessay
Lokal musik med udsyn
7 - Musikessay
Happy new ears!
8 - Musikessay
Vildskaben beholder vi
9 - Musikessay
Interview med Spleen United
10 - Musikessay
Fejl er spændende

Vidste ikke hun kunne synge

- Interview med Emily Smith

« Tilbage venstrestil icon lige marginer icon - icon + icon print icon

Emily Smith var et af de første unge skotske musiktalenter, der kom ind på den skotske musiklinje på akademiet i Glasgow. Linjen var endnu ny, da hun i en alder af 18 år blev optaget i 1999.

Det var jo en helt ny oplevelse for os fra den yngre generation, der var vokset op med traditionel skotsk folk-musik i landområderne. Jeg var jo vant til at spille med nogle på min forældres alder. Dengang mødte jeg så pludselig musikere på min egen alder, fortæller Emily Smith, der flere gange har optrådt på Tønder Festival.

Her mødte jeg hende til et interview. Udviklingen i Skotland kan nogenlunde sammenlignes med den udvikling, der også blev sat skub i i Danmark, da der blev oprettet en speciel linje for folkemusik på musikkonservatoriet i Odense.

Folk-musik blev et fag på linje med klassisk musik, og det har skabt nye navne og nye facetter af den traditionelle folk. Gennemsnitsalderen på scenerne er faldet ganske dramatisk.

- Det mærker man også i Tønder..., siger Emily Smith.... hvor publikum så til gengæld for en stor dels vedkommende er gråhåret...

- ... tihi, ja det er rigtigt nok. Generelt er publikum nok ældre end musikerne. I Tønder er der altid et meget venligt publikum, og det er tydeligt, at der er respekt for musikken i Tønder, for publikum er meget lyttende, siger Emily Smith.

Emily Smith fik sin debut på Tønder Festival allerede i 2002. Dengang vandt hun en BBC Award, og koncerten i Tønder var en del af præmien.

- Skal man til Tønder Festival som optrædende musiker, skal man have masser af energi med i rygsækken, betoner Emily Smith.

Inspirerende
- Jeg vil kalde Tønder for mere inspirerende end afslappende. Man får snakket en masse med andre musikere, ofte over en øl og ofte til ud på de små timer. Det er spændende, men kan godt være anstrengende. Vi musikere rejser jo en masser og ser ikke særlig meget til hinanden.

Min tilværelse foregår jo lidt alene på landevejen sammen med mit band. Tønder Festival er en enestående lejlighed til at møde musikerkolleger, siger Emily Smith.

Hendes fjerde album, Traveller's Joy (titlen meget apropos) har fået en flot modtagelse i fagpressen. Den vil publikum i Tønder komme til at høre en hel del sange fra.

Emily Smith startede med at danse. Hendes mor havde en danseskole, og den unge Emily deltog i ceilidh. Sådan hedder de store sociale sammenkomster på gælisk, sammenkomster, der byder på gælisk musik og dans dér, hvor irere og skotter bor.

Senere begyndte hun at spille klaver og harmonika, og først som 17-årig gik det op for hende, at hun kunne synge.

Det lokale band manglede en kvindelig forsanger, og en af musikerne mente, Emily Smith havde talentet.

- Det vidste jeg ikke selv. Jeg betragtede ikke mig selv som én, der kunne synge. Jeg sang ofte derhjemme inden for husets fire vægge, men der var aldrig nogen, der havde fortalt mig, at jeg havde en sangstemme. Jeg betragtede mig selv som temmelig ordinær på det område, fortæller Emily Smith.

Selvtilliden
Oven i dette var Emily Smith genert. Lidt af natur og lidt aldersbetinget. I dag har hun af gode grunde ingen problemer med at stille sig op på en scene.

- Når man føler et behov for at synge, når man virkelig gerne vil synge, så kan man heller ikke lade være, og på den måde overvinder man genertheden. Det var den måde, jeg overvandt den på. Lysten overskyggede den generte side af mig. Jeg blev også lidt presset frem af mine musikere, og det gav mig tillid og selvtillid, siger hun.

Emily Smith er glad for at være i Danmark, mens man kan komme frem på lande­vejene. Sidst hun var i landet, blev hun fanget af meterhøje snedriver. Så skulle der komme lidt regn i løbet af Tønder Festival, så skidt.

pil op
Næste essay
» Vildskaben beholder vi »