”Læsning af denne bog vil påvirke dig for livet”. Sådan står der på forsiden af Udvalgte digte med lige dele invitation, provokation og proklamation. Den gode Lars Gundersen har stået for omslaget, og den evigtunge Asger Schnack har stået for udvalget. Om det bastante statement er en opsummering på deres eget forhold til F.P. Jac eller om det vitterligt er rettet mod læseren, ved jeg ikke. Men så er stilen da lagt! Her er ikke blot abeskøn lyrik og poetiske kvababbelser, nej, her er revolutionære, omkalfatrende digte!

Er mit liv så påvirket? For livet? Jeg ved det ikke. Men jeg er blevet 320 sider rigere, hvilket ikke skal forstås som en kølet afvisning, men som en taknemmelighed. For F.P. Jac var en særlig stemme, som ikke bare skrev vedkommende digte af tidløs kvalitet, men som også formåede at indkapsle væren, så der lå en indkogt bouillonterning tilbage.

Metoden for F.P. Jac virker til at være observation, der efter at være perciperet omsættes til erkendelse og formidling. Se fx disse stærke udsagn om egen poetik: ”der findes et barn i ethvert samleje // så stor erfaring skal sættes i sprog” (s. 125); ”selv er verden til, for at tales / til” (s. 141); ”Og jeg ser ud i den nervøse sol, / mennesker, / ja, medgang og modgang, / sådan skal jeg hjem og skrive.” (s. 289). Ud på vejen for at opleve, hjem til fyldepennen for at finde essensen.

Intim almenhed
Udvalgte digte er sjette og sidste bind i Tiderne Skifters Bibliotek Jac. I bogen har redaktør Schnack udvalgt digte fra samtlige udgivelser fra F.P. Jacs hånd, minus hovedværket Misfat, der i 2012 udkom som nummer 3 i Bibliotek Jac. Det giver dryp fra hele fyrre udgivelser, de fleste derfor også kun repræsenteret ved ét digt. Men tre udgivelser – Munden brænder på huden, Jeg er fandme til og Tretten dage af en sne – bliver også bragt i sin fulde længde. Det er en kløgtig strategi, for det giver en fin balance mellem smagsprøverne og den hele præsentation af et værk. Selvom digte jo ofte er enkeltstående fænomener, der i en udgivelse samles som en buket, så er der jo dog ofte en tilstræbt enhed, som så går tabt ved udvælgelsen. Derfor er det fint, at det ikke kun er håndplukkede udvalg, der her bringes.

Karakteristisk for F.P. Jacs stil er, at pronominerne ”jeg” og ”du” optræder hyppigt, men de er ”utro anaforer”, da de ikke henviser tilbage til noget subjekt, der kan påtage sig rollen. Vi indbydes på den måde i et på én gang intimt og alment rum, som er ganske fortættet og alligevel vidtspændende. Teksterne fletter ofte på en fornem måde en umiddelbar følelse med eksistentielle beskrivelser. Kittet mellem de to er ofte hverdagslivets små pudsigheder. Som eksempel gives her i fuld længde den smukke ”S-toget, kun et spor fra hinanden”: Ekkoet fra en trappe, universets porøse tid, / marmor og præcision, vi overkommer tilfældigheden. // Duften af din nakke, dette kort af bevågenhed, / larmen midt i et spejl, som fnug anes vi lige, / så nødvendigheden af omfavnelse, klodens nervøse kys. // Udsynet til rejserne, vores velfærd ruller på et net. // Din kjoles løse skælven, der bliver nu rum til at samle mod, / og solen, denne store tænker, klarer med smil uden ord. // Vores klippekort stempler til samvær, intet vil fortegnes, / din kjole spræller os ved en skråning, og tillokkelser går så i ånde. // Ekkoet mod en trappe, universets porøse rus, / marmor så glat til afsked, men fremtiden vil os så godt.” (s. 286).

F.P. Jac gik bort i 2008, men efterlod sig en betydningsfuld skat til danske digtelskere. Udvalgte digte er en flot præsentation af mesterens arbejder, som nu både står som et selvstændigt værk og som en invitation til videre rejser.