Der er noget vidunderligt over i det herrens år 2015 at modtage en bog fra Onkel Dannys hånd. Vel og mærke ikke en bog, der er blevet til på baggrund af et hidtil ukendt manuskript, der ved et tilfælde blev fundet under en dynge gamle dagblade fra halvfjerdserne, da tørreloftet på Vesterbro skulle byrenoveres. Se dét ville ellers have været et scoop.

Aficionados af den for tidligt afdøde punkpoet, kriminalromansforfatter og levemand vil uden tvivl allerede have førsteudgaven af Live-show Feed-back stående på en fremtrædende plads i reolsystemet fra IKEA, men for Deres udsendte, var tredjeudgaven en gave, der endnu engang cementerede, hvorfor navnet Dan Turèll står mindst lige så stærkt bøjet i regnvåd neon side om side med de mange, for længst kulturministerielt kanoniserede og i skolen analytisk gennemkneppede men ellers så fremragende forfattere fra fædrelandet.

Der er noget ustyrligt rart og velkendt ved atter engang at fremmane troldmanden med de sorte negle, der til trods for hans cinematografisk-poetiske måde at skildre livet på er langt mere let tilgængelig og klarere i mælet end de fleste nulevende, danske og udenlandske forfattere nogensinde har været det.

Man taler ofte om, i literaturanalytiske kredse, at de dygtigste forfattere har en genkendelig stemme, som er uløseligt knyttet til deres skrivestil, og der er heller ingen tvivl om, idet man giver sig i kast med tredjeoplaget, at Dan besad en af de klareste stemmer i dansk litteratur. Har man haft glæden af at høre manden live eller blot oplevet den medierede version af Turèll gennem tv, på LP, i radioen, på CD, via youtube eller noget helt sjette, er det også meget svært ikke at få en oplevelse af at lytte i stedet for at læse, når man bevæger sig fra fragment til fragment i denne bog.

Selv introduceres tekststykkerne med undertitlen ”5 brudstykker af Bøgernes Bog”, som DT selv venligt fortolker for os i en note, der bringes sammen med de faktuelle oplysninger om bogen. Her skriver han:

NOTE: Med ´Bøgernes Bog’ menes naturligvis LIVET, den Skjulte Bog og hvoraf alle bøger opstår… Disse spredte manuskripter er skeletons from the closet, fadede souvenirs fra vort hemmelige arkiv. De fleste daterer sig fra 1972-1973, frem- fundet, strammet & sammensyet i januar 1976. I want to be considered a jazz poet blowing a long blues in an afternoon jam session on Sunday, tak.

Men selv uden denne information opdager man hurtigt at det netop er brudstyker fra et liv, selvoplevet eller opdigtet, der er fællesnævneren for projektet.

Læseren får efter en kort introduktion først indsigt i brudstykker fra Bevidsthedens Bog, så Drømmenes, Kønnets, Stoffernes og endelig Arbejdets Bog, inden credoet lyder. Vanen tro er det Arbejdets Bog, hvis omfang fylder mindst, for hvad er da også et liv, hvor arbejdet synes at være det, der er det vigtigste, det der fylder mest?

Selv om de enkelte dele af hver enkelt bog mest af alt fremstår som fragmentariske oplevelser eller iagttagelser hevet ud af en sammenhæng, og hvor læseren udelukkende qua førnævnte note (der ret beset er med til at skabe en ramme om læseoplevelsen og en fortolkningsmæssig sammenhæng mellem fragmenterne), så efterlades man alligevel efter endt læsning med en følelse af at være blevet jagtet gennem et helt levet liv. Store dele mangler kanske, men det er de øjeblikke af poetisk eller indsigtsmæssigt klarhed som præsentes her, der får præcedens.

Det er altså, sagt langt mere klodset end Dan selv ville have kunne gøre det, en udsøgt fornøjelse at få feed-back fra live-show’et. For ud over at være, som pressemeddelelsen udbasunerede: ” ..en nøgle til hele forfatterskabet. ” (vel og mærke en nøgle, læseren selv skal finde et passende nøglehul til i reolen), er det inspirerende læsning, der forekommer lige så vedkommende og aktuelt i dag, som da førsteudgaven blev udsendt i 1976. Dan Turèll er død. Længe leve Dan Turèll!