Et interview med lederen af Bucerius Kunstforum i Hamborg har resulteret i en intens debat i Nordtyskland.

Interviewet blev den 8. december 2021 bragt i alle de nordtyske aviser, der ejes af Schleswig-Holsteinischer Zeitungsverlag.

I interviewet med kulturredaktør Martin Schulte siger lederen af kunstmuseet i Hamborg, Kathrin Baumark, at maleren Emil Nolde “var et dårligt menneske”.

Kathrin Baumstark siger i interviewet, at Emil Nolde har kopieret flere danske malere samtidig med, at han fremhævede sig som en af de tre største i kunsthistorien.

Ifølge Nolde skal der have været tre rigtig store kunstnere i historien - nemlig renæssancekunstneren Albrecht Dürer, den nederlandske tegner og maler Rembrandt van Rijn og så Emil Nolde selv.

Fortsat stærk kunst
Ifølge Kathrin Baumstark  var Emil Nolde “et dårligt menneske, men en fremragende kunstner”. Frem til den 23. januar 2022 viser Bucerius Kunstforum udstillingen Nolde und der Norden, og det har fået mange mennesker til at stille museets ledelse spørgsmålet: Er det virkelig nødvendigt at udstille Emil Noldes kunst nok en gang?

“Vi kan ganske enkelt ikke gemme Nolde væk i et aflåseligt giftrum. Det er fortsat stærk kunst, Nolde har frembragt, og man er nødt til at kunne acceptere en skelnen mellem personen og kunstværker. Mange mennesker ser helst kunstnerne som gode mennesker, men dette billede kan jeg ikke tilbyde dem. Hvis jeg kun skulle udstille gode mennesker, ville vore udstillingsrum være tomme. Vi er bare nødt til at være ærlige: Han var nazi, Hitler-tilbeder, antisemit, racist.”

En ‘billedstorm’
Kathrin Baumstarks udtalelser har efterfølgende fyldt læserbrevsspalterne i SH-aviserne. Dr. Dietrich Bieber fra Slesvig har tidligere været tilknyttet kunstmuseerne under Schleswig-Holsteinische Landesmuseen på Gottorp Slot.

Da han kom til museet for 40 år siden gjaldt Emil Nolde sammen med den ekspressionistiske billedhugger Ernst Barlach som “kunstneriske fyrtårn” i Nordtyskland, men - skriver Dr. Dietrich Bieber - “der fandt ingen kritisk behandling af deres biografier sted, den var måske endda uønsket”.

Han mener, at fortidens manglende debat om Nolde nu bliver indhentet med en iver, der direkte minder om en ‘billedstorm’.

Ordet ‘billedstorm’ dækker som oftest over politisk begrundende billedstorme, der i historiens løb er blevet gennemført efter forhadte regimers fald.

“At bruge begreber som at ‘efterabe’ på det faktum, at Nolde gik i en kunstnerisk diskussion med sine danske samtidige (kunstnere) desavouerer processen lige fra begyndelsen. Hvor er forståelsen for det fænomen, som man kender fra hele kunsthistorien, nemlig at frem for alt yngre kunstnere bliver inspireret af ældre eller samtidige kunstnere? Bortset fra, at man kan sætte spørgsmålstegn ved, om et menneske kun kan være ‘et dårligt menneske’, må man henvise til, at det ‘gode, ægte og smukke’, som vi har for vane at forbinde med det kunstneriske, postulerer en etisk fordring, som kun få kunstnere kan leve op til. Man behøver blot at studere Goethe, Wagner, Thomas Mann eller Rembrandt og Tizian”.

Professor dr. Felix-Rüdiger G. Giebler fra Frederiksstad mener, at Kathrin Baumstark med ordvalg som at “efterabe”, “giftskab” og at Nolde “ikke troede, at vi ville opdage det” udviser manglende objektivitet og dømmer moralsk.

Lærer af hinanden
“Alle kunstnere lærer af hinanden, har forbilleder og fortolker farve og lys på en ofte ny og selvstændig måde”, skriver Felix-Rüdiger G. Giebler.

“Interviewet ender med at fastslå, at Nolde var et dårligt menneske. En sådan domfældelse alene ud fra skriftlige kilder er tvivlsom (…) At dømme et menneske som et dårligt menneske, når vedkommende ikke længere kan forsvare sig selv, er et brud på alle regler for vores måde at omgås hinanden på”, skriver professoren i sin replik.

Læserbrevsskribenten Birgit Carstensen fra Flensborg opponerer mod Kathrin Baumstarks udtalelser med blandt andet disse linjer: “Denne nedgørelse rystede mig i min grundvold. Hvem er ’et dårligt menneske’, og hvem kan sætte sig til dommer over dette? Hvem definerer, hvad der er ’dårligt’? (…) Alle Noldes personlige egenskaber findes hos mange andre mennesker. Er de derfor alle dårlige mennesker? Kan De i deres alder sætte Dem ind i, i hvilken situation mange borgere dengang befandt sig i?”, spørger Birgit Carstensen, der i den sidste sætning hentyder til Emil Noldes forhold til nationalsocialismen.

Kathrin Baumstark er årgang 1983.

Lige ud af posen
Der er dog også skribenter, der støtter Kathrin Baumstark. Ulla Schmitt fra Ülvesbüll roser museumsdirektøren for at tale lige ud af posen: “Endelig er der et menneske fra kunstens verden, der taler, som hun tænker: På forståeligt tysk uden, at man har brug for en fremmedordbog.”

Ulla Schmitt skriver, at mange fortsat fortrænger, at Emil Nolde var en ven af nazisterne.

Carsten-F. Sörensen fra Stedesand i Nordfrisland hører til dem, der mener, at man ikke kan skille mennesket ad fra kunstneren. Han skriver: “Jeg mener, det er udtryk for en bevidstheds-spaltning at skille ophavsmanden fra produktet - eller er billederne bare faldet ned fra himlen? For mig er og bliver billeder malet af en nazist nazibilleder og ikke kunstværker!”

Den tysk-israelske historiker og publicist Michael Wolffsohn mener, det er muligt at kunne nyde kunst lavet af en overbevist nazist og antisemit.

I et længere interview i Deutschlandfunk i 2019 sagde Michael Wolffsohn blandt andet:
“Kunst bliver lavet af mennesker. Og ingen mennesker kan leve op til billedet af det perfekte menneske. Der er andre eksempler end Emil Nolde på personer fra den tyske historie, som stadig æres den dag i dag, selv om også de har vist sig at rumme betænkelige sider. Det gælder reformationsleder Martin Luther, det gælder komponisten Richard Wagner, begge var stærkt antisemitiske, og det gælder forfatteren Günter Grass, som i årevis tav om sin egen fortid som frivillig i SS, mens han forsøgte at kalde det øvrige samfund til ansvar.”

“Der er altid mennesker, som ærer deres ’gud’ eller afguder, og mener, at en stor personlighed også må besidde en fuldstændig ren samvittighed. Det er helt illusorisk, meget sympatisk ganske vist, men urealistisk.”

Kathrin Baumstark kalder i interviewet med Martin Schulte Nolde for “en fantastisk historiefortæller og myte-skaber - især når det gælder ham selv”.

Slående ligheder
Sammen med kunsthistorikeren Astrid Becker fra Nolde-museet i Seebüll har Kathrin Baumstark sammenholdt en del af Emil Noldes breve, som han sendte til Danmark, og sammenholdt brevene med de udstillinger, han besøgte, og de billeder, han så af danske malere. Det gælder malerier af blandt andre Viggo Johansen og Vilhelm Hammershøi. Kathrin Baumstark mener, at ligheden mellem hans egne billeder og billeder af hans danske forbilleder er slående.


I 1900 besøgte Emil Nolde verdensudstillingen i Paris og var her specielt fascineret af den danske pavillon. På det tidspunkt var Nolde netop blevet opsagt i sin stilling som lærer på kunsthåndværkerskolen i St. Gallen i Schweiz, men havde til gengæld tjent gode penge på sine bjergpostkort. De danske kunstnere vandt store priser på verdensudstillingen i Paris - skagensmaleren P.S. Krøyer fik en guldmedalje - og efter mødet med dem besluttede Nolde sig for at rejse til København for at studere.

  “Hans store kompetence i at male lys var en kompetence, han påviseligt tilegnede sig i Danmark”, siger Kathrin Baumstark.

Hun mener, at Nolde bevidst har undladt at nævne P.S. Krøyer i sine breve eller erindringer. “Krøyer var ham simpelthen for stor”, med Baumstarks egne ord.

Noldes atelier i København lå dog lige ved siden af Krøyers, så Nolde har været helt bevidst om, hvem Krøyer var og hvad han stod for, understreger hun.