En rejse i Pommern er også en rejse i en nordisk fortid. På odden Arkona på Rügen gik den danske Kong Valdemar den Store i 1169 i land og smadrede vendernes helligdom for guden Svantevit. Togtet kom, efter at venderne i længere tid havde rumsteret rundt ved Lolland-Falsters kyster og irriteret den danske konge godt og grundigt.

Efter den Westfalske Fred i 1648 kom Vorpommern under den svenske krone. Og ved freden i Kiel i 1814 blev området - der dengang strakte sig fra Oders vestlige bred til Darss i vest - overdraget til Danmark som kompensation for afståelsen af Norge.

Vorpommern forblev dansk i blot 17 måneder, indtil det blev en del af en byttehandel med Preussen. Danmark afstod Vorpommern, der lå upraktisk mod øst, og fik i stedet for hertugdømmet Lauenburg syd for Holsten.

Landskabelig realisme
At rejse i Pommern er også at rejse ind i den billedverden, der blev skabt af repræsentanten for tysk romantisk landskabsmaleri, Caspar David Friedrich (1774-1840). Vi møder blandt andet hans landskabelige realisme ved Kap Arkona og de store kridtklinter på Rügen, ved klosterruinerne Eldena og i hansestaden Greifswald, Friedrichs fødeby. Caspar David Friedrich er også tæt forbundet med Danmark. Han studerede på Kunstakademiet i København og havde senere i sit liv som kunstner stor indflydelse på flere af de betydeligste malere inden for den danske romantik, især Johan Thomas Lundbye (1818-48).

Caspar David Friedrich var en af de store nyskabere inden for sin generation. En ener, der med sine rene, magtfulde og visionære landskaber åbnede maleriet for et stærkt følelsesmæssigt udtryk. I Friedrichs kunst erkender man klarest essensen i romantikkens maleri. Han skildrede naturens storhed og dybde, men altid som en spejling af det enkelte menneskes stemninger.

Specifik nordisk
I Tyskland er Caspar David Friedrich et begreb. I Danmark kun lidt kendt. Og stort set ukendt indtil Statens Museum for Kunst i begyndelsen af 1990erne viste en stor udstilling med hans værker og hans danske beslægtede.

Pudsigt nok. For Caspar David Friedrich havde specifikke nordiske kvaliteter i sin kunst. Omvendt har dansk kunst overvejende været koloristisk, været fransk orienteret. Men Friedrich rejste aldrig ret langt uden for sit fædrelands grænser, og han skildrede næsten udelukkende nordtyske landskaber - når man ser bort fra studieårene, hvor han også bevægede sig rundt i København og omegn.

I det 19. århundrede var det langt fra unormalt, at tyske malere fik deres uddannelse i København. Lærerne hed Jens Juel og Abildgaard, da Friedrich gik på kunstakademiet i 1790erne.

Intimt og virkelighedsnært
Efter uddannelsen i København bosatte Caspar David Friedrich sig i Dresden, men i hans værker fortsatte han med de intime og virkelighedsnære træk, der minder stærkt om dansk kunst fra begyndelsen af 1800-tallet.

Friedrich blev også opfattet som en nordisk kunstner i modsætning til de mange af samtidens store, der blev draget af Rom.

Både for tyskere og for danskere pegede Friedrichs motiver i retning af Norden. Hans berømte udsigt fra kridtklinterne på Rügen (Kreidefelsen auf Rügen, oliemaleri 1818) viser et landskab, der var nært beslægtet med danske kystpartier. Han malede ligeledes stendysser af den type, man kun finder i Danmark og Nordtyskland.

Klosterruinerne fra Eldena går igen i flere af hans mystisk-religiøse værker, selv om de ikke altid kan identificeres med den ægte lokalitet, der ligger uden for Greifswald på vej mod øen Usedom.

Eldena blev i øvrigt grundlagt af danske cisterciensermunke fra Esrum Kloster i Nordsjælland og står den dag i dag i landskabet hærget af 30-årskrigen. En lignende ruin, som maleren også brugte som forlæg, findes på den yderste kant af de stejle klipper i Hinterpommern i det nuværende Polen. Ved Hoff (Trzesacz) øst for Swinemünde (Swinoujscie) står et døende Gudshus, akkurat som de symbolske billeder af kirkeruiner, der i dag kan ses på Nationalgaleries afdeling for romantik i Berlin.

Guddommelig besjæling
I Friedrichs klosterbilleder hersker en næsten overnaturlig stemning. Beskueren fornemmer en guddommelig besjæling af naturen, og her er klare paralleller til den danske guldalderkunst. Johan Thomas Lundbye sugede til sig af Casper David Friedrich.

Det synes som et uforeneligt paradoks, at Lundbye skulle have ladet sig fascinere af en tysk maler med det sindelag, har bar rundt på. Lundbyes erklærede mål var at lovsynge Danmark i en tid, da der i Danmark bredte sig en uvilje mod alt, hvad der var tysk.

Det var nok også mere Friedrich, der bevægede sig over på den anden side af den nationale skillelinie, end det var Lundbye.

Iøjnefaldende dannebrog
I 1816 malede Caspar David Friedrich det monumentale billede Ansicht eines Hafen af skibe i Greifswalds havn. Dannebrog vajer på en robåd i forgrunden og er langt mere iøjnefaldende end de fire svenske flag.

I kataloget til udstillingen på Statens Museum for Kunst i 1991 udlægger museumsinspektør Kasper Monrad det som Friedrichs kommentar til den politiske situation efter Wienerkongressen i 1814. "Måske skal det tolkes som, at Friedrich havde foretrukket, at Greifswald var forblevet dansk, nu da byen ikke længere var svensk", skriver Kasper Monrad.

I årene 1813-15 kom Friedrich da også med flere politiske kommentarer i sine billeder i protest mod Napoleons besættelse af Dresden. I denne periode fik han øjnene op for Sachsens og Schlesiens tåge og bjerge. Her blev flere af hans hovedværker til. Mest kendt Der Wanderer über dem Nebelmeer (1818, Kunsthalle Hamburg) og Morgen im Riesengebirge (1810, Schloss Charlottenburg - Berlin) til. Men det er en helt anden historie.