Lucas Cranach den Ældre (1472-1553) var en af den tyske renæssances store billedkunstnere. Han spillede en vigtig rolle for reformationens propaganda i Tyskland og ændrede sammen med især Hans Holbein den Ældre det religiøse billedsprog grundlæggende.

Lucas Cranach den Ældre var Luthers maler og en god ven af Luther men ikke mere, end at han også sagtens kunne male for sine katolske velyndere - som den drevne forretningsmand, han var. Faktisk lykkedes det ham at holde fast i sin position i en urolig tid, blandt andet som borgmester i reformationsbyen Wittenberg.

"Det var en mærkelig rig verden, Lucas Cranach fødtes ind i: Rig på omvæltninger, nye tanker og stærke personligheder. Det var en brydningstid, en tid med stærke kontraster. Lucas Cranach kunne have spillet terre med Ariosto og Machiavelli, med Kopernikus og Magellan, med Michelangelo og Tizian - hvis de blot havde boet lidt nærmere ved Kronach", skriver den svenske kunsthistoriker Mereth Lindgren i en bog, der blev udgivet i 1988 i anledning af en stor Cranach-udstilling på Nationalmuséet i Stockholm.

Nogle af Cranachs mest fornyende billeder i Wittenberg-perioden var helfigurportrætterne (for eksempel Hertugen og hertuginden af Sachsen fra 1514), og flere af disse findes i den enestående Cranach-samling i Gemäldegalerie i Dresden. Indtil den 12. marts er de dog udlånt til Kunstsammlungen Chemnitz, hvor de vises sammen med andre Cranach-værker fra forskellige samlinger i Vesteuropa. På udstillingen vises de sammen med Picasso-malerier, som Picasso malede efter studier af Cranach. Det interessante for et publikum, som måske ikke lige bevæger sig til Chemnitz for at se på kunst, er det enestående katalog, der i forbindelse med udstillingen er udsendt på kunstforlaget Wienand i Köln. Kataloget er en tyk bog, en moppedreng på 608 sider i et format på 24 x 31 centimeter. Det indeholder 300 perfekte farvegengivelser af Cranachs værker og 96 sort-hvide billeder - ofte udsnit og detaljer af større billeder. Det er både opulent og videnskabeligt funderet med en samlet fortegnelse over Cranachs værker.

Far blev efterlignet
Der er dog ingen sikkerhed for, at denne fortegnelse ikke ændrer sig. I de sidste år af sine levetid blev Lucas Cranach den Ældre assisteret af sin søn, Lucas Cranach den Yngre (1515-86), der videreførte traditionen fra faderens værksted. Sønnen efterlignede faderens stilart så dygtigt, at det for kunsthistorikere og tekniske eksperter kan være mere end vanskeligt at skelne imellem de to.

Som Süddeutsche Zeitung skrev, er dette et "fremragende katalog, hvis afbildninger giver mulighed for studier af billederne, som man knap nok kan gøre ved at betragte originalerne".

Lucas Cranach blev født i den lille by Kronach i Oberfranken og tog navn efter fødebyen. Man ved kun lidt om de første 28 år af hans liv. Omkring 1500, efter læretiden i faderens værksted, flyttede han til Wien, hvor han kun opholdt sig i godt fire år, men hvor han malede nogle af sine bedste og mest originale værker.

Ingen katolsk retorik
Det gælder blandt andet hans religiøse værker, hvor han demonstrerede en dengang helt usædvanlig indlevelsesevne i landskabernes skønhed. Hans værker Jeronimus’ pönitense fra 1502 og Korsfæstelsen fra 1503 blev grundlaget for den såkaldte Donau-skole. Det er en betegnelse anvendt om en række tyske malere, der arbejdede i Donau-dalen i begyndelsen af det 16. århundrede, og som var foregangsmænd for den type billeder, hvor selve landskabet var hovedmotivet. I sine unge år malede Cranach især romantiske og kristeligt-mytologiske genremalerier med en stærk fremhævelse af det landskabelige.

Det enestående ved maleriet Korsfæstelsen er, at Cranach bevidst undgik den katolske retorik og i stedet for søgte at udtrykke sig mere ekspressionistisk og ikke uden dramatiske følelser. Det melankolske landskab understreger hovedmotivets patos - en verdslig og meget menneskelig stemning gennemtrænger maleriet, hvor tunge skyer trænger sig på. 15 år før Luther offentliggjorde sin åbenlyse kritik af kirken i Rom fremstillede Cranach her den lutheranske reformations opfattelse af Kristi lidelse uden nogen trøstende omstændigheder.

Borgmester og hofmaler
I 1505 slog Lucas Cranach den Ældre sig ned i Wittenberg, hvor hans maleri udviklede sig i en mindre dramatisk stil, som tilpassede sig hofkunsten. I Wittenberg blev han ansat som hofmaler for kurfyrsten af Sachsen, Friedrich III.

I det flade Elben-landskab steg den bayerske maler i graderne. Han blev en af de fine og respekterede borgere i Wittenberg, tjente godt med penge og ja, der røg også en borgmestertitel med i købet. Den britiske kunsthistoriker E.H. Gombrich har kaldt Cranach for "en temmelig slikket hofmaler". Men da Cranach for knap fire år siden blev vist i København på Statens Museum for Kunst (der også ejer en række meget fine værker af mesteren) blev han fremhævet som "reformationens maler".

Her fremhævede den danske kunsthistoriker Hanne Kolind Poulsen, at der var en nøje sammenhæng mellem Luthers tanker og Cranachs især sene udtryksmåde.

En god købmand
Cranach var dog ikke blot en stor maler, men også en dreven købmand. Hans malerier var så efterspurgte, at der i det travle værksted også røg en del kopier ud af porten. En praksis, der har givet eftertidens kunsthistorikere meningsfyldt beskæftigelse. Det har dog næppe generet de mandlige af slagsen, at kopierne især var de populære motiver, hvor Cranach viste sin begavelse i at skildre den kvindelige skønhed.

Billedet Hvilende nymfe findes for eksempel i en halv snes versioner, men selv om han var ferm til nøgenstudier som en anden italiensk renæssancemaler, så var hans billeder dog lavet i en helt anden ånd.

I Cranachs religiøse kunst måtte maleriet heller ikke vær genstand for tilbedelse.

Det skulle være et middel, der skulle føre til ånden og det guddommelige - og på den måde tog han del i oprøret mod katolicismens billeddyrkelse. Han lavede blandt andet en række træsnitsmodeller til den første tyske udgave af Det Ny Testamente i 1522 og adskillige portrætter af Martin Luther.

Cranach boede i Wittenberg indtil 1550. Det var året, da den sidste sachsiske kurfyrste gik i eksil i Augsburg, og Cranach fulgte med - tilbage til Sydtyskland, hvor han kom fra. Han døde tre år senere.