Emil Noldes forhold til nazismen skal kulegraves. Christian Ring, den ny leder af Nolde Museum i Seebüll lige syd for den dansk-tyske grænse har taget initiativ til et internationalt forskningsprojekt, der en gang for alle skal undersøge, hvad Nolde sagde og mente om nationalsocialisterne - og hvordan han agerede i forhold til dem.

Projektet gennemføres sammen med professor Aya Soika fra Bard College Berlin og dr. Bernhard Fulda fra Sidney Sussex College i England. - Man må bare erkende, at Nolde ikke var helt ren i kanterne på det punkt, siger Christian Ring.

De nye toner fra Nolde Museum kommer efter, at et hidtil ukendt dokument er dukket op i Schweiz. I et seks sider langt maskinskrevet memorandum bekender den ekspressionistiske maler, der levede fra 1867 til 1953, en glødende sympati over for »Fører, folk og fædreland«. Papirerne er dateret den 6. december 1938 - altså mindre end blot en måned efter krystalnatten, hvor nazisterne smadrede over 7.500 jødiske forretninger og satte omkring 200 synagoger over hele Tyskland i brand. Henved 100 jøder blev pryglet ihjel og 26.000 fængslet.

Disse begivenheder ser dog ikke ud til at have gjort det store indtryk på Emil Nolde. Han er derimod mere interesseret i at forsvare den kritik, der opstod over for hans egen kunst med håne-udstillingen Entartete Kunst, der blev sendt rundt i Tyskland i 1937.

»Når jeg i mit liv og så længe, jeg har været kunstner, åbent har kæmpet mod den fremmede indflydelse på tysk kunst, mod den urene kunsthandel og mod den jødiske overvægt inden for snart sagt alle kunstneriske områder - så må der foreligge en misforståelse«, skriver Emil Nolde i sit forsvar over for den nazistiske kulturpolitik.

Nolde meldte sig i 1934 ind i den nordslesvigske afdeling af nazistpartiet. Samtidig med offentliggørelsen af Noldes notater i Schweiz, er der udkommet en ny bog, der ikke blot stiller Emil Nolde, men også den tidligere ledelse af hans museum i Seebüll i et dårligt lys. Biografien Emil Nolde - Die Farben sind meine Noten (Propyläen Verlag) er udsendt af forfatteren Kirsten Jüngling, der tidligere har udsendt anmelderroste biografier om blandt andre kunstnerne Franz og Maria Marc samt forfatteren Frieda von Richthofen.

Emil Nolde skrev en selvbiografi i 1930erne - en selvbiografi, han korrigerede væsentligt i senere. Kirsten Jüngling mener ikke blot, at der var tale om et forskønnet billede, men om en decideret forfalskning af egen biografi. Hun skriver i Emil Nolde - Die Farben sind meine Noten, at den tidligere ledelse på Nolde Museum har vendt det blinde øje til Emil Noldes nazistiske fortid.

Det afviser den nuværende leder af Nolde Museum, Christian Ring, dog kategorisk.

- Det er en fejl at tro, at museet har holdt noget tilbage over for offentligheden. Manfred Reuther (den tidligere museumsleder) udgav flere skrifter, hvori han gentagne gange belyste sagen. Det er beklageligt, at der findes kræfter, der vil lave en sensation ud af dette. Det er på tide, at alle fakta nu bliver samlet, siger Christian Ring.

Han sigter blandt andet til en helsidesartikel, der blev bragt i Die Zeit i oktober 2013 (Noldes Bekenntnis), hvor redaktør Stefan Koldehoffs går hårdt i rette med Emil Nolde efter at have læst de hidtil ukendte notater i Schweiz. »Det er rystende læsning - selv om man kan relativere notaterne ved at sætte dem ind i en kontekst«.

Med kontekst mener han, at Emil Nolde har var været ude i et selvforsvar i håb om atter at kunne komme i kridthuset hos nazisterne.

Kirsten Jüngling skriver dog i sin biografi, at det er forbavsende, at fonden, der driver Nolde Museum, i mange år har opnået »patent på fortolkningen af Nolde« og haft succes med at fremstile den ekspressionistiske maler som »offer for nationalsocialistisk forfølgelse«.

Hun mener dog også, at Siegfried Lenz' roman Deutschstunde har været med til at bekræfte det harmoniske billede af Nolde. I bogen tegnes et portræt af en antinazistisk maler i Nordfrisland - en maler, der på alle øvrige punkter er identisk med virkelighedens Emil Nolde.

For mere information, se http://hcdavidsen.wordpress.com/emil-nolde/.