Det er 22. gang, at priser til skandinaviske dokumentar- og kortfilm uddeles. Interessen for de små film og dokumentarismen er stigende blandt kritikere og tilmed også så småt blandt filmseere. Særligt DR har vist stor interesse for at vise kortfilm, mens både DR og TV2 har sat større og større fokus på god dansk dokumentarisme. Det sker selvfølgelig i kølvandet på, at dansk film – både fakta og fiktion – efterhånden generelt har skabt et godt navn for sig selv. Festivalen Nordisk Panorama, der turnerer mellem fem skandinaviske lande, er i år landet i Aarhus. Fra fredag og seks dage frem kan alle interesserede nyde 150 forskellige film og mange andre performances. Denne prisuddeling erstatter dette års Århus Filmfestival.

Der er også lokalkolorit i kategorierne. Dette års filmfestival har en bestemt prisuddeling under fællesbetegnelsen GO Wæst. 14 film fra den jyske filmmuld er blevet udvalgt til at dyste om prisen for den bedste jyske film. Kategorien består af såvel dokumentarfilm som kortfilm, og seks instruktører har stillet deres kortfilm – i disse tilfælde fiktionsfilm – til rådighed for Kulturkapellet. Meget tyder på, at kategorien er lidt en blandet landhandel – ja, undskyld landevejsudtrykket. Men ind imellem støder vi på små perler, der understreger et ulmende talent i vestlig dansk film.

Et pudsigt og småfilosofisk eksperiment er Richard Raskins lille fiktionfilm ”Life is like a glass of tea”. Filmen er ultrakort, men stor i sine armbevægelser. Den tager udgangspunkt i en jødisk vittighed, der indbefatter titlen, og igangsætter en kort dialog mellem en døende rabbiner og dennes søn. Filmens instruktør Richard Raskin er i øvrigt selv medieforsker ved Aarhus Universitet, og er faktisk en af de få, der har arbejdet kritisk med novellefilmens format. I denne film prøver han selv kræfter med mediet, og får et fint og tankevækkende statement ud af det.

Endnu et af de korteste bidrag er Rasmus Justesens excessive ”Den lille død”. Det er en indieproduktion, for instruktørens egne penge. Justesen er kandidatstuderende ved Aarhus Universitet og manuskriptforfatter ved Super8, som er en spændende forening for vestdanske filmtalenter. ”Den lille død” er en film, der læner sig op ad en klassisk exploitation-stil, og handler om et blodigt mord på en kvinde. Der er ikke lavet meget af denne type film på dansk grund, og derfor søger den alene af den årsag mod nyt land. Ser man dog på den filmstil internationalt (fx den populære Saw-serie), føjer den ikke meget nyt til, der ikke er set før.

En af de mest interessante film i kategorien er Jens Heden Friis og Elisabeth Hartmans kortfilm ”Mand over linje”. Det er en poetisk visualisering af en mands forsøg på at bryde grænser. Dette sættes i stand ved, at han står i en gymnastiksal, hvor han har svært ved at overtræde en blå linje. En pige hjælper ham videre, men mødet med verden – i dette tilfælde resten af skolen – er ikke nem for ham. Det, der gør denne kortfilm særligt interessant, er, at den sætter sig ud over lysten til at give et klart svar, men i stedet forsøger at trænge budskabet ud gennem den visuelle komposition. Kamerateknisk er den faktisk vældig vellykket.

Det med at søge spørgsmål frem for svar er i det hele taget kortfilmens klare styrke. Den kan holde til det, fordi den ikke skal holde fokus i en spillefilmslængde. ”Den lille død” og ”Life is like a glass of tea” holder også fast i dette, og det gælder også for Sidsel Johnsens ”Vinter”. Her spiller Ken Vedsegaard rollen som en psykisk ustabil mand, der bor sammen med sin kæreste. Hun antyder at kende til hans tilstand, men det er seerens opdagelse af disse symptomer, der er det interessante. Filmen savner måske en bedre visuel komposition, der kunne fortælle mere om situationen, men fortælling er en lille, skarp nuancering af en mands svære tilstand.

Det betyder noget for kortfilmens, ja, korte format, at der kan kæles mere for de detaljer, der vælges til for at fortælle den lille historie. Thomas Gundorff Boesens ”Ghost”, der allerede i første billede af en begravelse og især i titlen antyder en tolkning af den lille pige, som løber forvildet rundt på gader og stræder. Filmen er en symbolladt og surrealistisk skildring af det at miste og at være den, der bliver mistet. Det skævvredne og ekspressive bybillede, der minder en del om stumfilmens tyske ekspressionisme, er en yderst betagende og poetisk visualisering af filmens handling. Filmen fungerer (næste) udelukkende i billeder og lyd, ingen ord. I skrivende stund kan filmen ses på YouTube. Filmen er intet mindre end en smuk død.

Et af festivalens længste bidrag er Jesper Maintzs ”Upstairs”, der varer næsten 40 minutter. Maintz er en dansk indiemand, der er gammel i gårde i den jyske filmkultur, og hovedrollen i ”Upstairs” spilles da også af et af dansk indiefilms mere kendte ansigter – Mads Koudal. Han spiller en fyr, der bliver træt af sin kæreste, og flytter for sig selv, men i den nye lejlighed begynder en række besynderlige lyde at genere ham. Han har svært ved at finde ud af, hvor de kommer fra. Filmen spiller i sine undertoner tydeligt på gysergenren, men formår samtidig fint at portrættere en mands tvivlrådighed i mødet med ensomheden. Særligt filmens strukturering af døgnrytme er en finurlig nytænkning.

Animationsfilmen er også repræsenteret i kategorien i kraft af Anders Berthelsens ”The Great Mistake”. Det er en lille fortælling om et hit af den sicilianske mafia, som viser sig at gå lidt anderledes end først tænkt. Filmen er indspillet på velklingende engelsk, og animationerne er veltilrettelagte og flotte. Den burde åbne et par døre for Bertelsen og produktionsselskabet Ja Film. ”The Great Mistake” må – ud fra det udsnit, der er stillet skribenten til rådighed – anses for at være en forhåndsfavorit. Bertelsen er selv medejer af selskabet Ja Film, og fungerer som dets daglige leder. I en tid, hvor animationsfilmen vinder mere og mere terræn, må ”The Great Mistake” være alt andet, end titlen indikerer. Den er bestemt ingen fejltagelse.

Kategorien danner også et fint overblik over den skovbund af små filmskaber, der langsomt blomstrer op ad den jyske muld. Dansk – og ikke mindst jysk – indiefilm har i det hele taget fået velfortjent opmærksomhed de seneste år, og flere selskaber bør da også være nogle, vi skal lægge mærke til. Dansk indiefilm er endda blevet biografmateriale. Ja Film, Basmati Film og The Animation Workshop er efterhånden veletablerede selskaber med flere og flere titler på bagen. Tidligere var det et problem af følge med i film, der ikke nødvendigvis kom i bred distribution, fordi de kom fra selskaber, der ofte kun indspillede den ene film. Nu begynder flere selskaber at vokse. Alene det er en tiltrængt udfordring af større selskabers enegang inden for en dansk filmstil, der kan virke ensporet. Der spirer nyt liv i disse danske filmkredse. Det handler bare om at holde godt øje med dem.

Nordisk Panorama begynder d. 23. september og forløber over weekenden til d. 28. september. Det foregår i BioCity Aarhus, Filmby Aarhus, Øst for Paradis, Aros og Slagtehal, og flere andre steder. Festivalen er nordens største dokumentar- og filmfestival. Se program, priser og mere information på arrangementets hjemmeside Nordisk Panorama 2011.

Tak til Richard Raskin, Rasmus Justesen, Jens Heden Friis, Elisabeth Hartman, Sidsel Johnsen, Thomas Gundorff Boesen, Anders Berthelsen og Jesper Maintz for at stille filmene til rådighed.