Der er krise på Mars. Børnene er ulykkelige. De spiser ikke deres madpiller og de må have sovespray for at sove. De tilbringer dagen med at se tv fra Jorden. Mars’ ledere søger råd hos Chochem. Problemet er, at på Mars får børn ikke lov til at være børn. Så snart de er født, bliver de tilsluttet læremaskinerne, der pumper information ind i dem. De får aldrig tid til at lege eller leve i uskyldsren uvidenhed. Og nu ser de så, at det er sådan børnene på Jorden lever. Især her op mod jul er det problem. Mars-boerne beslutter derfor at drage til Jorden for at kidnappe Julemanden, så han kan give børnene deres barndom tilbage.

Missionen lykkes, men sammen med Julemanden følger også to jordbørn med til Mars. Her laver man en fabrik, der skal producere julegaver til Mars-børnene – selv om Julemanden ville have foretrukket godt gammeldags håndværk. Den onde Voldar, der frygter at julestemningen skal føre til Mars’ undergang, saboterer maskinen og ødelægger gaveproduktionen. Og så må Julemanden og børnene gå i aktion for at redde julen. Bevæbnet med legetøj besejrer de Voldar og hans medsammensvorne. Mars-boerne finder deres egen julemand. Børnene og Julemanden kan vende tilbage til Jorden tidsnok til at redde julen.

Santa Claus Conquers the Martians (1964) er ofte nævnt, når der tales om verdens dårligste film. Den kan naturligvis ikke måle sig med Edward Woods’ uforlignelige Plan 9 From Outer Space, men ekscellerer dog i latterlige kostumer (ja, mars-boerne er grønne), grinagtige special effects og ubehjælpsomt skuespil. Det skal dog retfærdigvis siges, at filmen i udgangspunktet er tænkt som en science-fiction film for børn. Det får dog en særlig dimension, når man bruger arkivfilm i de scener, hvor det amerikanske luftvåben jagter det indtrængende rumskib fra Mars. Man bruger nemlig det samme arkivmateriale, som er brugt i Stanley Kubricks Dr. Strangelove (også fra 1964). Desuden kan man se en ung Pia Zadora i hendes debut som mars-barn.

Santa Claus Conquers the Martians kan være et velgørende alternativ til for meget indsukret julestemning og som et billigt grin. Det er ikke på højde med Edward Wood, og bliver lidt anstrengende i længden. Selve ideen går sådan set igen i Tim Burtons Nightmare Before Christmas, hvor det er ganske anderledes graciøst gennemført. Så Santa Claus Conquers the Martians har nok først og fremmest interesse som et kuriosum – og for de der værdsætter dårlige film.