Følelsen af at sidde og se en film og så tænke ”hvorfor i alverden er der ikke nogen der har fortalt mig om den her noget før?” opstår sikkert hos langt de fleste gyserfilmsfans på et eller andet tidspunkt, mens man ser den spanske film Lobos de Arga (da. Ulvene fra Arga) – eller Game of Werewolves som er blevet dens internationale titel. For det er i virkeligheden lang tid siden man sidst har set en god gyserkomedie.

Nuvel, kan folk invende, der var jo Död Snö, Trolljägeren eller Dale and Tucker vs. Evil – men samme tanke havde man måske også mens man så dem, for Lobos de Arga er både en kærlig hyldest til de helt klassiske genrefilm (med en nærmest fetichistisk forhold til John Landis klassikeren An American Werewolf in London) og ikke mindst til den svære blandingsgenre gyserkomedien.

Selv om mange gyserkomedier har meget svært ved at finde balancegangen mellem det uhyggelige og det lattervækkende, så formår denne film at ramme denne balance perfekt. Selv om man ikke forstår meget mere end de mest almindelige gloser på spansk (som er tilfældet for undertegnede), så er det et held at den danske oversætter har formået at oversætte dialogen i filmen så fint som er tilfældet, for selv om der også bydes på flere fysiske gags undervejs, er mange af de morsomme elementer at finde i dialogen figurerne imellem.

Filmen handler om Tomas, en lidt selvhøjtidelig forfatter, der af sin fødeby er blevet lovet byens nøgler. Da han kommer frem til Arga, som byen hedder, mødes han af både hans gamle barndomsven Mario og af byens beboere, der alles umiddelbart virker meget glade for at se Tomas. Landsbyboerne har dog en bagtanke, for der hviler – som filmens prolog allerede har fortalt os nysgerrige seere – en grufuld forbandelse over Argo. For over 100 år siden var Tomas’ tipoldemor en ondskabsfuld baronesse der tiltvang sig sex med en mand fra en sigøjnertrup der rejste gennem byen. Hun blev med barn, men ikke før hun havde beordret alle sigøjnerne dræbt. En af disse udspyede en olm forbandelse ud over baronessens slægt, men dette er ikke en historie Tomas nogensinde har hørt.

Derfor befinder han sig pludselig i en meget prekær situation, hvor hans liv i allerhøjeste grad er i fare, samtidig med at det også besværliggøres af hans forlægger der pludselig vælger at bo hos Tomas i en uges tid, da – som han siger – tingene brænder lidt på hjemme i Madrid.

Lobos de Arga er letbenet, men også meget blodig underholdning, hvilket gør at den bestemt ikke egner sig til en hyggestund med hjemmets yngre publikum, uanset hvor meget de end plager. Er man til gengæld gammel nok til at modstå blod og splat uden at få mareridt, så er det bare om at komme i gang, for det er en virkelig veloplagt varulvekomedie det her.

Selv om filmen er meget morsom, så ændrer det ikke ved at dens mere gruopvækkende scener faktisk også fungerer. Eksempelvis er scenen hvor Tomas og hans forlægger render rundt i de underjordiske gange under byen, velvidende at der er noget meget stort og låddent efter dem. Selv om varulvene er ganske fint lavet, så kommer man ikke ud over at mange af dem faktisk ligner folk der er klædt ud, men det gør mindre når først filmen begynder at tromle derudaf.

Så er man villig til at gå med på ideen om at dette er varulve og har man lyst til at se en film der primært er tænkt som rendyrket underholdning for de der holder af sort humor, bizarre historier og ikke mindst lykantropi, så er Lobos de Arga lige den vitaminindsprøjtning man har brug for. Se den før alle de andre filmfans, der hele tiden komme først med b-filmtitler, som viser sig at blive b-klassikere i samlingen.