The disappearance of Alice Creed (96 min.) Købsfilm / Scanbox
Anmeldt 28/1 2011, 18:46 af Torben Rølmer Bille
Fængslende kammerspil
Fængslende kammerspil
« TilbageDen britiske instruktør J. Blakeson er indtil videre et næsten ubeskrevet blad i branchen. Ifølge IMDB er hans største bedrift til dato at være en af forfatterne til The Descent 2, en film der ingenlunde kan beskrives som storartet. Hans debut som spillefilmsinstruktør synes dog at tegne meget mere lovende, for The Disappearance of Alice Creed er en enkel, effektiv lille thriller, der både byder på solidt skuespil, overraskende plottwists og en – i perioder – fuldkommen afklædt Gemma Arterton. Hun var den unge dame, der brød igennem i rollen som den smukke prinsesse i den stort anlagte filmatisering af computerspillet Prince of Persia.
Filmens start får sikkert enkelte tilskuere til at skrue forventningerne op efter en gang rendyrket ”torture-porn” ala Saw eller Hostel, for vi er vidne til to mænd, der – uden at ytre et ord til hverandre – indretter henholdsvis en varevogn, henholdsvis et værelse i en forladt, ejendom med lænker, kæder, plasticbetræk og andre ting der kunne antyde at de har tænkt sig at fange og dræbe en person. Sengen bliver boltet fast til gulvet, vinduerne blændet af og døren til lejligheden forsynet med adskillige tunge låse. Når filmen så samtidig har den titel den har, så forekommer torture-porn scenariet måske endnu mere plausibelt, men i tråd med mange af de overraskende drejninger filmen tager undervejs, så er dette ikke en film, der skildrer en ung piges langtrukne dødskamp. Det er derimod et klassisk trekantsdrama der bæres frem af suspense elementer – for i trit med at filmens personer bliver nødt til at improvisere og bevæge sig væk fra deres respektive planer, så kommer seeren også på glatis og får svært ved at forudsige hvilken drejning handlingen nu tager. Det er denne uforudsigelighed der bliver The Disappearance of Alice Creeds styrke.
Faktisk er de tre personer man indledningsvis møder – de to bortførere og den unge kvinde Alice, filmens eneste medvirkende og det er derfor den kan klassificeres som et trekantsdramas i den allermest nedbarberede og rene form. På trods af, at der udelukkende er tre personer med i filmen så fremstår den – underligt nok - på intet tidspunkt som en form for filmet teaterstykke, selv om man godt ville kunne forestille sig den omsat til et sådant, idet filmen benytter sig af en række filmtekniske tricks (close-ups, krydsklipning, osv.) med så stor effektivitet, at man ikke kan undgå at blive fascineret af fortællingen. Dertil kommer, at alle tre skuespillere har fået roller som er lidt mere dybe end de man normalt ser i denne genre af film og især Gemma Arterton viser at hun har langt mere at byde skuespillermæssigt, end den føromtalte prinsesserolle.
Uden at afsløre alt for meget så finder vi ud af, at de to kidnappere har udset sig Alice idet hun er datteren af en af Englands rigeste mænd. De snupper hende midt om dagen da hun forlader sit hus, knebler hende, trækker en sæk over hovedet på hende og kaster hende om i deres lydisolerede varevogn. Hun bagbindes og køres til deres skjulested hvor hun tøjres til sengen. Varevognen samt alt tøj destrueres i et forsøg på at slette alle spor og de tvinger nu den unge kvinde til at indspille et videobånd med et krav om løsepenge. Da alt, som vi har set i starten af filmen, er planlagt ned til mindste detalje, synes flugtmulighederne at være helt begrænsede, men det skal snart vise sig at forholdet kidnapperne og Alice imellem er alt andet end ukompliceret.
The Disappearance of Alice Creed er måske ikke en film i verdensklasse og den tyr naturligvis også både klicheer og til den næsten uundgåelige fetichering af en ung, hjælpeløs kvinde i to brutale mænds varetægt. Til gengæld er filmen, som omtalt, ganske overraskende i udviklingen af sin historie og så emmer den af solidt engelsk filmhåndværk – ikke et eneste uskarpt billede, ikke et eneste umotiveret klip. Derfor kan de, der nyder minimalistiske dramaer godt glæde sig til at se denne film og filmelskere, som har lyst til at se hvordan man med forholdsvis simple midler kan skrue et ganske højspændt drama sammen, kan også godt forberede sig på en virkelig positiv oplevelse.