Faste læsere vil vide at Kapellet ofte vender tilbage til titler, for at vurdere hvorvidt filmene kan tåle et gensyn.

Nu er turen kommet til en af 2018s mest oversete film Hotel Artemis, der til trods af at filmen bød på en Jodie Foster, der valgte at stå foran kameraet igen efter en længere pause, sikkert er en film, som mange ikke kender til. Foster er i skuespillermæssig topform, i rollen som den plagede kvinde, der næsten egenhændigt forsøger at holde styr på de mange skumle typer, der opsøger Hotel Artemis.

Det er især Fosters figur, der kun kendes som ”The Nurse”, som løfter filmen ud af middelmådigheden, men gensynet bekræfter også at der er masser af andre aspekter der gør, at den er seværdig – også anden gang. Filmen lanceres via forskellige trailers som en actionfilm, men forventer man det vil man nok blive slemt skuffet. Faktisk bør man, som også blev nævnt i biografanmeldelsen, slet ikke se trailers til filmen, for de afslører alt for meget. I stedet bør man bare få fat i Hotel Artemis, læne sig tilbage og nyde den særegne blanding af noir, hårdkogt thriller, sci-fi og hospitalsdrama.

Artemis er, som de, der fulgte med i oldtidskundskab, ved gudinde for den utæmmede natur og dyrene. Dette resonerer fint med den rolle som Foster spiller. Det er jo et hotel som forbrydere tjekker sig ind på, når et eller andet er gået galt og de skal have hjælp som man ikke kan få på mere almindelige hospitaler, der skal rapportere skudsår til den lokale ordensmagt eller for den sags skyld kræver at på personføle oplysninger om den person de skal lappe sammen.

Der er ikke så megen grund til at gå i detaljer med selve handlingen af filmen, for den er blevet antydet i ovennævnte biografomtale, men til gengæld er det værd at dvæle lidt på det fremtidsunivers, filmen skildrer. Helt i starten får seeren at vide at vandforsyningen i Los Angeles er blevet privatiseret og optøjer hærger gennem byen, da borgerne mildest talt er utilfredse med at selskabet har lukket for vandet. Der er bål og brand i gaderne, optøjer lige som de man i skrivende stund oplever i Paris, bare langt mere ekstreme.

Selve hospitalhotellet, hvor hele handlingen udspiller sig, er på samme måde som hotellet i femte sæson af American Horror Story: Hotel en slags anakronistisk bygning. Det er holdt i art-deco stil og selv om Artemis er en del mere faldefærdigt, nusset og dunkelt end The Cortez fra AHS, så fungerer denne sammenblanding mellem jugend- og art-deco og hypermoderne nanoteknologi overraskende fint.

”The Nurse” er hende der styrer foretagenet med hård hånd, mens sjusserne flyder i en konstant strøm for at dæmme op for hendes personlige traumer. Hun får dog en hjælpende hånd til de mere tunge opgaver, hvad enten dette omfatter større reparationer, slæbe tunge ting, eller sikre sig at de mere uregerlige kunder forholder sig i ro, af Everest (spillet af Dave Bautista) som er næsten lige så stor som hans navn antyder.

Filmen er et slags kammerspil, der foregår i løbet af en enkelt, skelsættende nat på hotellet. Ikke alene dukker der en gruppe bankrøvere op efter et mislykket kup, der bor også en kvindelig snigmorder på hotellet, der har fået til opgave at likvidere en helt særlig gæst. Endelig dukker der også en af Los Angeles’ helt tunge drenge op, sammen med sit entourage. The Nurse skal forsøge at holde liv i alle disse patienter, samtidig med at hun stik mod reglerne, vælger at tage sig af en betjent, som er kommet til skade under optøjerne. Det kan måske godt virke på denne beskrivelse, som om filmen smider om sig med figurer og bifigurer, men det hele er orkestreret på en sådan vis at seeren er helt med fra start til slut.

Når man på denne led stuver en masse forbrydere sammen på forholdsvis lidt plads, så skal det jo næsten gå galt, for der er ganske enkelt ikke plads til så store egoer på samme sted. Selv om hotellet har strikse regler om at skydevåben er forbudt og hvordan patienterne skal omgå hinanden, så er det jo ikke nemt for vaneforbrydere at holde sig til noget så tåbeligt som regler. Omvendt set ville der heller ikke kunne skabes meget drama, hvis alle holdt sg til forskrifterne.

Undervejs i filmen får den opmærksomme tilskuer at vide at der findes andre lignende hoteller rundtomkring i den alternative verden som filmen præsenterer. Dette kan muligvis blot være en information der er medtaget for at skabe et filmisk univers der er større end det vi ser, men det kunne også være en mulighed for folkene bag Hotel Artemis til at skabe en regulær franchise, hvor vi bliver taget med, verden rundt, til andre storbyer hvor andre forbrydere opsøger andre hoteller, for at få hjælp.

Hvis det sidste er tilfældet, så kræver flere film i serien jo at du og andre også får set Hotel Artemis som udgangspunkt, for genererer filmen ikke et klækkeligt overskud, så kommer der næppe flere film i serien. Så Kapellets råd er derfor; find en forhandler, køb filmen og få selv syn for sagen. Det kan godt være det er en film der lever højt på klicheer, stereotyper og en nærmest tegneserieagtig vibe, men er man til det, så bør man også skynde sig at få hevet denne lille, fine film hjem til samlingen.