Filminstruktøren Tony Scott har næsten altid stået i storebroderens Ridleys skygge, selv om han er både en kompetent instruktør og billedmager. I modsætning til brormand, har han dog en noget mere ujævn produktion bag sig, for selv om Tony har instrueret både Top Gun, Enemy of the State, True Romance og Last Boy Scout, så har han også bedrevet filmiske uhyrligheder som Days of Thunder og Domino. I skrivende stund er Tony Scott aktuel med filmen Unstoppable, der – som det står i filmens åbning – er inspireret af virkelige hændelser.

Sagen er nemlig den at i 2001 var der et kilometerlangt tog i Ohio, der takket være en menneskelig fejl begyndte at løbe løbsk. Det automatiske system, som burde bremse toget i et sådant tilfælde virkede ikke, fordi en teknikker havde undladt at tilslutte det. Så toget begyndte at køre og accelererede langsomt men sikkert til over 50 mil i timen. Som om dette ikke var nok, så var der adskillige vogne lastet med smeltet fenol, en ganske giftig og sprængfarlig last, som blev trukket efter lokomotivet.

Det giver sig selv, at der i Unstoppable er skruet noget op for actionelementerne og ned for realismen, for selv om filmen stadigvæk handler om et par brave togføreres indsats for at forsøge at standse det løbske tog, så er filmen langt hen af vejen et nærmest perfekt eksempel på fortættet, strømlinet Hollywoodfortælling, der mellem de hæsblæsende, togscener også tager sig lidt tid til at skildre karakterer man lynhurtigt lærer at kende og fatte sympati for.

Lokoføreren spilles af Denzel Washington, mens hans overordnede spilles af Chris Pine, der synes at være castet perfekt i rollen som den lettere forpinte, unge mand, der kæmper både med at få respekt fra de garvede jernbanearbejdere og ikke mindst med samtidig at få sit familieliv til at fungere. Pine kender de fleste nok fra hans rolle som James T. Kirk i J. J. Abrams nye Star Trek film.

Selv om mange der ved hvordan Hollywoodmaskinen fungerer, sikkert allerede har gættet hvordan filmen spænder af, så er det den måde hvorpå handlingen er eksekveret og gennemført professionelt dramatiseret, der i sidste ende vil imponere. På intet tidspunkt bliver filmen hverken kedelig eller uvedkommende. Dertil kommer at fortællingen byder på en masse konfliktelementer, der med garanti vil tiltale langt de fleste.

Først og fremmest skildrer filmen forskellen på det menige, ærlige, hårdtarbejdende togarbejdere og på de griske chefer, som leder det selskab vore protagonister arbejder for. I samme forbindelse kommenterer filmen den ufaglærte, arbejdende mands problemer i skyggen på finanskrisens konstante beskæringer og fyringer. Dernæst har vi konflikten mellem de to hovedpersoner: den ene ung, den anden gammel, den ene hvid, den anden sort osv. Selvfølgeligt er det den fælles situation de er havnet i – jagten på det løbske tog og kampen med at få dette under kontrol, der i sidste ende tvinger dem til at arbejde sammen og få sympati og respekt for hinanden. Alt sammen lige efter bogen, men uanset skabelonen så fungerer det hele til U.G.

Unstoppable er på ingen måde hverken nyskabende eller original. Der har været mange film som har haft toge i hovedrollerne: Silver Streak & Runaway Train for blot at nævne et par, men gemmer man lidt på en togfetich er Unstopable ren fryd. Selv om det måske stadig er Buster Keatons Generalen fra 1927, der løber med det mest spektakulære tog-stunt i filmhistorien, så præsenterer Unstoppable seeren så spektakulære optagelser af toge, at disse sikkert vil sende en masse tilskuere hjem for at lede efter deres gamle Märklin bane.

Filmen er højdramatisk fra første instans, man er godt underholdt hele vejen igennem og så er karaktererne der optræder både sympatiske og ganske velskildrede. Kort sagt – har man lyst til en klassisk spændingsfilm som er nærmest perfekt eksekveret, så er dette et glimrende bud på en sådan.