Det er egentligt trist at tænke på, at nogle skuespillere - især de, der tidligt i deres karriere er blevet castet i snævre nichefilm - har meget svært ved at slippe ud af deres B-filmsfængsel. Selv om enkelte ligefrem opsøger b-filmene (mest berømte tilfælde: Bruce Campbell og Cristopher Lambert) så er der også de skuespillere, der synes at være fanget i lavbudgetsgysere, selv om de med stor sandsynlighed har meget mere at byde på.

En af disse skuespillere er Jeffrey Combs, en af undertegnedes ynglings genre-dyr, som i Peter Jacksons The Frighteners fik chancen i mainstreamfilmen i rollen som den paranoide FBI agent Milton Dammers. Combs er dog bedst kendt i rollen som Dr. Herbert West i splatterfilmsserien om Re-Animator og det skal da også indrømmes at Jeffrey er allerbedst når han spiller riv, ruskende sindssyg.

I filmen Brutal fra 2007 har Combs fået en noget mere afdæmpet rolle at lege med. Her portrætterer han en lidt naiv, lokal sherif, der ikke synes at tage hans kvindelige vicesherif, Zoe, særlig seriøst. Zoe har ellers en lang række beviser for at der er en seriemorder på spil i den lille soveby som de bor i. For at gøre det hele værre, er Zoe samtidig sheriffens elskerinde, men da der snart skal være genvalg til embedet, vælger han at dumpe sin labre assistent, til fordel for sit omdømme.

Zoe ser sig derfor nødsaget til at tage andre midler i brug og trodser bevidst sheriffens ordre om ikke at inddrage en lokal særling, Leroy, i efterforskningen. Leroy lider af tvangsneuroser, men han har også som den eneste i amtet en blodhund som tidligere har hjulpet politiet med deres opklaringsarbejde. Leroy spilles også af en velkendt gyserdreng, nemlig Michael Berryman, der er mest kendt for den mest fremtrædende mutanterne i Wes Cravens version af The Hills Have Eyes, samt en hel række andre roller han i tidens løb har fået, primært takket være Berrymans besynderlige udseende, der skyldes en række medfødte sygdomme.

Selv om både Berryman og Combs spiller større roller i Brutal, så ændrer det ikke ved at det er en notorisk slatten film. Alle finanserne synes at være gået til at hyre føromtalte skuespillere, for de er i hvert fald ikke blevet brugt på hverken manus eller effekter. På coveret loves der en film der bedst kan beskrives som om ”Hostel møder Ondskabens Øjne”, men der er hverken nok udpenslede ”torture-porn” sekvenser til at tilfredsstille fans af den første film, endsige intrigante plot-elementer nok med til at fastholde fans af den anden.

Faktisk er effekterne indimellem så usle, at man må måbe. For selv om det kan være besværligt at lave realistiske splattereffekter, så er det næppe det, der slår bunden ud af budgettet. Et af de bedste/værste eksempler på dette er filmens første mord, hvor stort set al volden foregår off-screen. Man hører skrig og skrål og ser blod dryppe mod en mør baggrund. Bedre bliver det ikke at denne scene gentages omkring fem minutter inde i filmen. Ens forventninger om at se motorsaven, der så fornemt pryder filmens omslag bliver ej heller indfriet, for det tætteste man kommer på dette klassiske slasherværktøj er den fesne hækkeklipper som gerningsmanden svinger i føromtalt scene.

Man kunne måske håbe på, at selve historien bød på nok akavet b-films underholdning så det kunne garantere at filmen kiksede så voldsomt at dette i sig selv blev en kvalitet, men desværre sker dette heller ikke. Det tætteste vi kommer på et sådant øjeblik er scenen hvor et ungt kærestepar skal til at hygge sig og den unge mand tager en overdosis viagra og skyller det ned med champagne. Han må indse at hans hjerte ikke kan klare denne kombination, og dør efter at have spyttet blod op, men hvad det er, der får hans kæreste til at forsøge at bortskaffe hans lig i bagagerummet af sin bil må kun guderne, og manuskriptforfatteren vide.

Der er altså ikke ret meget at komme efter i Brutal, som både i titel og via sit omslag synes at love langt mere end selve filmen kan byde på. Det mest tragiske er dog at opleve den unge skuespillerinde Sarah Thompson, så hårdt forsøge at være overbevisende og seriøs i rollen som Zoe. Hun forsøger virkelig at få så meget ud af den figur, som hun har fået tildelt og man må bare håbe på at hun, takket være hendes rolle i Brutal ikke ender sine dage med at spille dulle i en lang række direkte-til-dvd film som denne.