Selv om gangsterfilmen muligvis er en af de få, vaskeægte, amerikanske genrer, så har det gennem de seneste år primært været de engelske gangsterfilm, som har været virkelig seværdige og interessante. Foruden Guy Ritchies film, har England velsignet fans med film som The Limey, Layer Cake og mange andre spændende titler. Et af de seneste bud på en gedigen engelsk gangsterfortælling er The Crew, der for en gang skyld har flyttet sine brutale, barkede mænd i jakkesæt et pænt stykke nord for hovedstaden London.

I Liverpool er Ged lederen af en håndfuld mænd. Han er - som så mange før ham - blevet træt af den kriminelle løbebane, især ansporet af hans liv som familiefader. Ged vil i stedet bruge sine evner til noget mere legitimt og derfor er han i gang med at investere i nogle byggegrunde. Desværre for ham går hans seneste kup op i hat og briller, da den lastbil banden standser med magt viser sig at være tom for varer.

For at gøre det hele værre er Ged bror Ratter ved at være træt af brormands forsigtighed og insisteren på respekt og rene linjer. Han kan se en fordel i at tjene hurtige penge ved at begynde at sælge stoffer og derfor indleder han – uden at brormand er klar over omfanget af Ratters planer – en kamp om hjemmebanen.

Det er bare ikke så simpelt, for der er mange flere gangsters, der har interesse i at tjene penge i Liverpools underverden. Dels er der kommet nogle nye østeuropæiske gangstere til, som både handler med stoffer og piger, men der er også de veletablerede gangstere, som Ged altid har haft et meget venskabeligt forhold til. Dette forhold sætter Ratter nu virkelig på prøve da han i desperation er direkte årsag til at en politibetjent, der ellers har taget imod bestikkelse og hjulpet de lokale drenge, pludselig findes myrdet.

The Crew er helt synligt optaget på en form for digitalt HD og så efterarbejdet efter alle kunstens regler, men selv om filmen bærer præg af dette, så fungerer det virkeligt fint i denne sammenhæng. Det videoagtige præg som billederne ikke kan løbe fra, er blot med til at forstærke den følelse af realisme, som gennemsyrer Adrian Vitorias film. Der er ikke tale om dogmefilm, for kameraerne er både monteret på stativer og kraner, men det er billedets visuelle modalitet, som er med til at øge realismen.

Man kunne mene, at filmen lægger sig i direkte forlængelse af mange af de film, der blev nævnt i starten, men til trods for dette udmærker The Crew sig ved at være knap så stiliseret, langt mere realistisk brutal (som eksempelvis i scenen med overfaldet på narkomanernes tilholdssted) og så består figurerne for en gangs skyld ikke udelukkende af de ellers så tykke klicheer, som vi er vant til at blive præsenteret for i denne type film. Eksempelvis er Ratters næstkommanderende bøsse, noget som man i hvert fald ikke er vant til at se i denne meget maskuline genre. Det skal for god ordens skyld siges, at han samtidig er et virkeligt dumt, sadistisk svin – men bare det at manuskriptet, der er baseret på romanen ”Outlaws” af Kevin Sampson, har givet plads til anden seksuel orientering er klart et plus.

Dertil kommer at filmen tager sig god tid til at fortælle sin ret så komplekse historie. Der er virkelig mange tråde man skal følge med i, men har man overskud til det, så belønnes man også med en virkelig god engelsk gangsterfilm, som nemt kan konkurrere med de allerbedste.

Man bør ikke forvente sig masser af action, selv om traileren forekommer ret hårdtpumpet, for filmen placerer sig nemlig solidt under betegnelsen gangsterdrama og derfor er den også mere interesseret i at fortælle om de menneskelige omkostninger og det enorme pres, der kan være på folk, som har valgt en kriminel løbebane. Selv om der altså ikke er konstante skuddueller, så er filmen til gengæld konstant spændende og medrivende.

Endelig så bør også Stephen Grahams præstation nævnes. Han huskes nok bedst som den ondskabsfulde skinhead i This is England, og i The Crew spiller han Franner, der er hårdt sat op på at finde ud af hvem det var som stod bag førnævnte mord. Men også filmens egentlige hovedperson Ged, der spilles af Scott Williams, fortjener en masse roser med på vejen. Så er man fan, bør man så afgjort give The Crew chancen for at komme og stjæle to timer af ens liv. Det er der sikkert kun meget få, der vil fortryde efterfølgende.