Ricky Gervais synes at have ramt helt i plet med hans underspillede, tæerkrummende og meget engelske hverdagshumor. Ud over at have lavet en serie fremragende stand-up shows, hvor han blandt andet forsøger at tackle sin pludselige berømmelse, har han skabt to tv-serier for BBC, som er blevet verdensomspændende succeser. Hans første serie The Office kørte i to sæsoner og seriens handling blev afsluttet med en lang julespecial. The Office blev solgt til USA, som ikke ville vise Gervais’ original, men vanen tro gik i gang med at lave deres egen udgave af serien baseret på det engelske forlæg. Den amerikanske udgave af The Office har i skrivende stund kørt i fem sæsoner.

At Ricky Gervais, ulig sine amerikanske kollegaer, er i stand til at stoppe mens legen er god, har han også bevist med hans anden tv-serie Extras. For ganske som var tilfældet med The Office så består Extras af to sæsoner af seks udsendelser hver og en halvanden time lang julespecial og det er denne juleafslutning som følgende anmeldelse fokuserer på.

Extras er centreret omkring fire personer. Den altoverskyggende hovedrolle som Andy Millman spilles af Gervais selv. I den første sæson var Andy en statist på alskens film- og tv-produktioner, men i starten af sæson 2 havde han endelig fået sin store chance for at lave sin egen tv-serie til BBC. Ud over Andy er de faste karakterer hans lidt naive, men meget søde veninde Maggie, og Andys uduelige agent, Darren, der konstant flankeres af hans lige så håbløse ven Barry.

Konceptet er, at der i hvert afsnit af Extras konsekvent optræder en gæstestjerne. Derfor har serien haft celebert besøg af såvel David Bowie, Samuel L. Jackson, Patrick Stewart, Orlando Bloom, Ian McKellen og mange, mange andre. Disse kendisser spiller altid karikerede udgaver af dem selv og selv om det er virkeligt morsomt at se verdensstjerner på slap line, så er det det velkendte, tilbagevendende karaktergalleri, der sørger for at serien er interessant og vedkommende.

Det er dog svært helt at ignorere kendisfaktoren, og i juleafsnittet er der gæsteoptrædener fra ikke kun en, men en lang række berømtheder. I flæng kan nævnes; George Michael, Clive Owen, Gordon Ramsey, David ”Dr. Who” Tennant og mange flere. De får desværre ikke så megen tid, men de er alle gode til at parodiere dem selv, og overbeviser samtidig os om, at de måske ikke er så selvhøjtidelige som man ellers måske kunne tro. Extras er i den grad et frirum for skuespillere, til at tage pis på skuespillerfaget og den ofte meget overfladiske branche.

Det uigenkaldeligt sidste afsnit af Extras starter med at Andy endelig tager sig sammen og fyrer Darren for inkompetence. I stedet hyrer han en ung smart agent, der lover ham guld og grønne skove. Andy tager derefter skridtet og proklamerer foran et studiepublikum at han ikke laver flere afsnit af den (fiktive) serie, ”When the Whistle Blows”, der har gjort ham berømt, men som han ikke kan holde ud at lave længere, da han aldrig har haft den kreative kontrol over serien. Hans nye agent bliver sur over beslutningen og fuld af vanlig arrogance takker Andy nej til de småjobs i tv som hans nye agent tilbyder. Andy vil udelukkende lave noget stort, pompøst, - måske noget seriøst, der kan bevise overfor omverdenen, at han er den store skuespiller han selv tror han er.

Maggie er derimod i dyb personlig krise. Hun har været statist så længe, at hun ikke har lagt mærke til at hendes live er sust forbi hende. De eneste jobs hun som ufaglært kan få er afrydder, opvasker, rengøringsdame og lignende. Til tonerne af Kate Bushs’ ”This Woman’s Work” får vi et sørgeligt indblik i Maggies verden - en verden som hendes selvproklamerede ven Andy slet ikke har øje for, idet han har alt for travlt med at lege megastjerne.

Det er denne blanding mellem det sørgeligt triste og de morsomme, pinagtigt forkvaklede situationer, som fungerer så godt i Extras. Hvor mange andre lignede shows, udelukkende går efter at seeren skal krumme tæer, så har Ricky Gervais og Stephen Merchant en evne til at skrive sit-coms, der stikker lidt dybere rent menneskeligt og det er sikkert også derfor de er blevet så populære hos publikum.

Ud over selve filmen, byder DVDen også på en del underholdende ekstramateriale eksempelvis har Gervais’ ven Karl Pilkington, (som Gervais-fans kender fra en del andet ekstramateriale) lavet en lille meta-film om, hvordan det er at være en statist på Extras. Dertil kommer slettede scener, bloopers og et meget underholdende kvarters tid hvor Merchant og Gervais taler om serien. Extras – The Special er med andre ord et fint punktum for en meget morsom tv-serie og en DVD som alle, der holder af Extras bør få fat i til samlingen.