Vi kender det kun alt for godt. Familien er taget på sin sædvanlige dysfunktionelle ferietur - denne gang til Irland. Storesøster har fundet sig en lokal kæreste, far er irriterende bedrevidende og ens papmor forsøger lidt for hårdt og kejtet at indynde sig. Selv er man lidt ligegyldig overfor hele situationen, så man ryger cigaretter og ønsker egentlig at man var hjemme på klubværelset. Uheldigvis kører den sidste bus til civilisationen fra en, da den kære familie har haft lidt for travlt med at mundhugges indbyrdes og pludselig befinder man sig i mørket, lidt for langt ude på landet og må indse at de lokale landsbyboere ikke alene opfører sig ret mærkeligt men også ser meget besynderlige ud.

Scenen er sat til at resten af Plague Town kan udspille sig. Filmen forekommer ikke at have haft det største budget i ryggen, men til trods for totalt ukendte skuespillere og en enkelt computergenereret splattereffekt, der ikke helt er overbevisende, så er Plague Town faktisk en ganske fin, lille gyser, der synes at trække på forbilleder som The Wicker Man, Children of the Damned og delvist Children of the Corn. For det er børnene i Plague Town, der er byens helt store problem. Af frygt for at afsløre for meget, kan man i stedet lægge spor ved at beskrive filmens startscene.

En kvinde ligger i barselssengen og præsten er på vej. Han når frem lige som kvinden føder og han beser med rædsel i øjnene, hvad der er blevet lagt ned i vuggen. ”Jeg må gøre hvad der er nødvendigt”, siger præsten og trækker en revolver frem, som han med rystende hånd peger mod den nyfødte abnormitet, som kameraet ikke har konkretiseret. Umiddelbart før pastoren trykker på aftrækkeren overmandes han af den nybagte far ham og det er præsten der i stedet må lade livet. Så er grunden ligesom lagt. Der er altså nogle mystiske misfostre i landsbyen og de lokale vil gøre nærmest hvad som helst for dels at beskytte dem, dels at komme dette problem til livs.

Selv om Plague Town ikke plages af originalitet, så er filmen ganske fint lavet. Der er et par scener, der virker decideret lattervækkende, som eksempelvis den hvor moderen i familien bliver banket ihjel, først med grene og kviste, dernæst med hjulkapslen fra en bil. Det forekommer hverken særligt skræmmende eller overbevisende, men scenen står så i skærende kontrast til den hvor en ung mand (med et alvorligt skudsår i kinden) tages ind i hjemmet hos en af mutanternes mødre. Straks arrangerer morlil en date med den deforme datter. Det resulterer i en ret creepy scene, der på sæt og vis minder om middagsscenen i Tobe Hoopers originalversion af Texas Chainsaw Massacre.

En af de allerbedste ting ved filmen er dog måden som den får afrundet sin historie på. Selvfølgelig vil enhver god gyser med respekt for sig selv, sørge for at der kan blive lagt op til en fortsættelse og det er også delvist tilfældet her – men det ville være langt mere effektfuldt blot at lade historien ende som den gør. Man må altså håbe på, at filmens instruktør bevæger sig videre til noget nyt, i stedet for at lade sig overtale til en fortsættelse, for en sådan ville næppe komme til at fungere og ifølge IMDB fortsætter David Gregory med primært at lave film om andre film.

Plague Town er sikkert ikke en film for alle og måske er der mange, især de der ikke holder af gysere, der vil synes at den er for fjollet, usandsynlig og urealistisk, men det er jo netop de tre årsager til at gyserfans kan lide deres b-film.