Overskriften siger det vist med al tydelighed; vi er ikke nået mere end ti minutter ind i den japanske sleaze-actionfilm Sex and Fury (med originaltitlen Furyô anego den: Inoshika Ochô)før vi er vidne til at den smukke skuespillerinde Reiko Ike bliver angrebet mens hun sidder og slapper af i sit varme karbad. Hun hopper resolut op af badet, lige så nøgen som Vorherre har skabt hende, griber katanaen og giver sig i kast med at ekspedere den mindre hær af mordere der vil hende til livs.

Blodet fosser i kaskader fra åbne sår, som vi er blevet vant til det fra andre sværdfilm fra perioden (eks. Lady Snowblood eller Kozure Ôkami serien – måske bedre kendt som Shogun Assasin) hvilket naturligvis resulterer i at frøken Ike bliver sovset ind i rødt. Der kunne heller ikke være nogen mere passende kontrastfarve til den snedækkede vinterhave hun står i da det hele er overstået og hun til lyden af passende Japan-funk kan forlade stedet i slowmotion. Sex & Fury er begyndt.

I starten af halvfjerdserne bød Japan på en række virkeligt brutale film, hvis ultravold og splatteragtige sekvenser med stor sandsynlighed har inspireret mange af nutidens japanske instruktørtalenter, for eksempel Takashi Miike, Noburu Iguchi og Yoshihiro Nishimura. Samtidig er de fabelagtigt campy og underholdende, ret mærkelige og så har de en billed- og lydside som mange nutidige instruktører nærmest sukker efter.

På DVDens cover skrives der atter engang ”filmen som inspirerede Tarantino i Kill Bill” [ordret citat forholdordsfejlen bør ikke tillægges kapellet – red.] og når man tænker på hvor mange intertekstuelle referencer man kan finde i Tarantinos film, så er det vist ikke Sex and Fury der alene kan påråbe sig hele kreditten. (Sjovt nok finder vi nærmest identiske tekster på de to Lady Snowblood film (Lady Snowblood / Lady Snowblood II som AWE også har udsendt). Der skal dog ikke herske en tvivl om at der er en del lighedspunkter mellem Sex & Fury og så benævnte Tarantino-film, for begge handler de om en kvinde der med hjælp fra sit sværd og sine overlegne evner til at svinge dette søger at få hævn over en samling skurke.

I filmens åbningsscene ser vi således hvordan en purung udgave af vor heltinde Inoshika, er vidne til at hendes far bliver brutalt nedslagtet af en samling voldsmænd, som er ude efter det vigtige dokument som han har i sin besiddelse. Faderens sidste gerning - inden han udånder - er at knuge fire japanske spillekort i sin hånd. Dette er selvfølgelig ledetråde, der vil sikre ham hævnens sødme, selv efter han er død. På kortene er der nemlig forskellige dyremotiver som hver især repræsenterer de yakuza-tatoveringer de fire mordere bærer på deres rygge.

Men skurkene er naturligvis klar over Inoishikas formål og forsøger på mange måder at få sat en stopper for hendes forehavende. Blandt andet hyrer de en kvindelig spion, spillet af Christina Lindberg, der dog snart tager parti med vor heltinde. Lindbergs navn er placeret øverst på coveret og hun pryder forsiden i lige så stor figur som Ike, men det bør altså cementeres, at hun kun spiller en forholdsvis lille birolle i filmen.

Ike spiller derimod sin rolle med dejlig kølig distance og man kan virkelig ærgre sig over at hendes karriere endte så brat efter et par arrestationer for stoffer og hasardspil. Sex and Fury er hverken nogen stor eller vigtig film, men den har både et tilpas fjollet plot og en samling scener, der med garanti vil glæde alle de, der i forvejen er fans af b-film, camp og østens mystik.