Det er ikke hver dag at man mødes af en film som ”den glemte erotiske perle” De danske vildkatte (aka. The Swedish Wild Cats). Instruktøren Joe Sarno er kendt som en af pionererne indenfor sexploitation genren, der før pornografiens egentlige frigivelse, benyttede sig af store mængder nøgenhed og spekulative seksuelle udskejelser. Undskyldningen var som oftest at filmene enten var moraliserende eller foregav at være lærerige på den ene eller anden måde.

Det er dog meget svært at se noget egentlig lærerigt når man kaster sig over De danske vildkatte for selv om filmen tager tilskueren bag kulisserne på et Københavnsk luksusbordel, så forekommer filmen snarere at placere sig et sted mellem egentlig softcore sexfilm og fiktion. Vi følger de to søstre Susanna og Karen der arbejder for den manipulerende Madamme Margareta. De drømmer sig begge væk fra livet som ludere og især Karen lever i en slags virkelighedsflugt, hvor hun forestiller sig at være en fin ballerina, der hedder Natascha.

I filmen start ser vi hvordan pigerne bliver præsenteret for et publikum af smaskliderlige, ældre mænd. Her er tøserne klædt ud og bodypaintet, som vilde dyr – Karin og Susanna som leoparder (deraf filmens titel). Herrerne udstyres så med store net så de efterfølgende kan indfange deres favoritdyr. Senere i filmen er vi vidne til en lignende situation hvor pigerne, denne gang iført haremskostumer, sættes på decideret auktion. Højstbydende får tøsen. Det er tvivlsomt om nogen bordeller nogensinde har praktiseret dette, og det virker i en moderne kontekst hverken ret ophidsende eller særlig troværdigt.

Sideløbende med livet på horehuset er vi vidne til en gennemgående romance, der langsomt udvikler sig mellem Karen/Natascha og en ung mand som hun møder i en nærliggende park. Peter, som fyren hedder, fortæller at han arbejder i lufthavnen som pilot og hvad seeren ved er at han samtidig er kollega til filmens egentlige antagonist Gerhard - en skidt karl, der ikke alene mishandler luderne hos Madamme Magaretas men tilsyneladende også er involveret i noget narkosmugling.

Da Peter falder over en af Gerhards mystiske pakker, truer Gerhard Peter med at Natascha kan komme til skade, hvis han sladrer til politiet. Klimaks i filmen er da Gerhard tvinger Peter med til Madam Margarethas hvor han chokeret må indse at hans drømmedanserinde, måske slet ikke er så uskyldig som hun lader til. De tager sig en alvorssnak og det viser sig at Peter måske heller ikke har været helt ærlig overfor Karen – og idet denne løgn er væk mellem dem, er der intet hinder til at de kan slentre gennem parken mens slutteksterne dukker op.

Det helt centrale i filmen er altså det romantiske forhold mellem Peter og Karen som konstant krydres med scener med simuleret sex og simuleret pisk. I en samtale mellem Karen og søsteren grubler hun over om piger som dem vitterligt har ret til at finde drømmemanden. På den måde synes filmen at ville gøre op med en forestilling om luderen som en billig, tankeløs tøs, der kun tænker på pengene og i stedet viser De danske vildkatte i bedste Pretty Woman-stil den prostituerede som en (lettere naiv) kvinde, der på mange måder har de samme mål og drømme som alle andre. Det er en menneskeliggørelse af horen, der naturligvis er på sin plads, men som også samtidig er ret urealistisk, for selv om Karen og Susanna måske ikke er helt vilde med tanken om at uddele og modtage pisk fra kunderne, så er de på ingen måde traumatiseret eller alvorligt mærket af deres arbejde.

Filmen er som nævnt ikke særligt ophidsende efter moderne standarder men kan sagtens ses som et morsomt og ret kitschet forsøg på at skildre et fiktivt bordelmiljø i København. Det underlige er at filmen har fået den engelske titel Swedish Wild Cats på trods af at alle ekstriører er filmet i København og at der endda bliver nævnt at bordellet ligger her. Måske er ideen at filmens søskendepar skulle forestille at være fra hinsidan, men det går ligesom tabt når alle i filmen taler engelsk.

Et kuriosum er at den bistre, luderbidende Gerhard spilles af ingen ringere end Ib Mossin, der nok er bedst kendt som rollen som den unge, nydelige Peter i Far til fire filmatiseringerne fra 50’erne. Hans håndlanger spilles af Poul Glargaard, der dog kun er med i ganske få scener og har to-tre replikker i alt.

Et andet kurisoum er at DVDen også indeholder filmen New York Wild Cats instrueret af Johnny Crash (er det måske et kunstnernavn?) i 2005. Den har en spilletid på omkring 46 minutter og er naturligvis løseligt inspireret af De danske vildkatte, men Crash har flyttet scenariet til New York og peppet de slibrige, simulerede sexscener væsentligt op så de passer bedre til et mere nutidigt publikum. Det gør dog ikke at filmen på nogen måde er hverken spændende, interessant eller for den sags skyld har den samme uskyldsrene charme som hovedfilmen.

De danske vildkatte er måske en ”glemt erotisk perle” men der er sikkert en god grund til at den er blevet glemt og at man måske bedre er i stand til at huske stjernetegnsfilmene eller sengekantsfilmene fra denne periode. Filmen har samme retro-attraktion som en stabel frække franske postkort, udendørsscenerne viser et hedengangent København der minder om det man kender fra Huset på Christianshavn og filmens soundtarck er dejligt porno-sleazy. Retrostemningen kan ingen altså pille ved, men det er ikke en film som bidrager med meget ud over dette.