Det er efterhånden 25 år siden James Camerons The Terminator havde premiere. Filmen var lavet på et lille budget og havde den relativt upåagtede Arnold Schwarzenegger i titelrollen som den skånselsløse dræberrobot Terminator T-800. Plottet var, at engang i fremtiden havde et computernetværk - Skynet - opnået en sådan grad af sofistikation, at det udviklede bevidsthed. Skynet nåede den konklusion, at mennesket var den største trussel mod Jorden, så det besluttede sig for at udrydde menneskeheden. Derfor sendte det Terminator tilbage til vor tid for at dræbe Sarah Connor før hun når at blive mor til John Connor, der i fremtiden bliver leder af menneskenes modstandsbevægelse. John Connor selv har sendt Kyle Reese tilbage til nutiden for at beskytte Sarah Connor mod Terminator, men han bliver samtidigt far til John Connor...

Filmen blev en kæmpesucces, gjorde Schwarzenegger til superstjerne, og gjorde det muligt for Cameron at lave en fortsættelse i 1992. Budgettet var nu et helt andet, og Terminator 2 - Judgment Day satte nye standarder for computeranimerede special effects. I 2003 fulgte så Terminator 3 - The Rise of the Machines, hvor James Cameron havde overladt instruktørstolen til Jonathan Mostow.

Nu følger så den fjerde Terminator-film. Hvor de tre foregående film har lagt hovedparten af handlingen i 'nutiden', så foregår Terminator Salvation primært i 2018; altså efter den atomkrig der har udslettet det meste af menneskeheden. I de tre første film har John Connor været en mytisk figur, som vi kun har mødt gennem det, andre har fortalt om ham, eller i unge udgaver fra før han fik status som menneskehedens frelser - ikke for ingenting deler han initialer med Jesus Christ. Denne gang møder vi ham for første gang som oprørsleder. Filmens fokus er dermed forskudt i forhold til de tre foregående, hvor det var cyborgen - inkarneret af Schwarzenegger - der var i centrum.

I filmens prolog ser vi Marcus Wright (Sam Worthington) blive henrettet i 2003. Han giver dr. Kogan (Helena Bonham Carter) lov til at bruge hans krop til et videnskabeligt eksperiment. Handlingen springer til 2018, hvor oprørerne angriber en af Skynets installationer for at stjæle data, der kan bruges i kampen mod maskinerne. En gruppe fanger bliver befriet ved samme lejlighed. Blandt disse er også Marcus Wright, der er genopstået fra de døde. Forvirret søger han til Los Angeles, hvor han møder teenageren Kyle Reese (Anton Yelchin), der håber på at gøre sig fortjent til at blive optaget i modstandsbevægelsen. John Connor (Christian Bale) opsøger modstandsbevægelsens øverstkommanderende, general Ashdown (Michael Ironside), der modvilligt indvier Connor i, hvad det egentlig er for data, man har stjålet fra Skynet: en radiokode der kan slukke for dræbermaskinerne. John Connor får kommandoen over en gruppe oprørere, der skal teste radiokoden i praksis, så man kan svække Skynets forsvarssystemer og sætte det afgørende slag ind mod maskinerne.

Instruktøren er denne gang McG, der tidligere har stået for bl.a. de to Charlie's Angels-film. Teknisk set er der ikke noget at udsætte på filmen. Der er imponerende actionsekvenser; effekterne er fuldt på højde med den standard, Cameron satte med Terminator 2 (med højde for de teknologiske fremskridt), der er et højpotent lydspor osv. Det post-apokalyptiske landskab er dystert, støvet og monokromt. Der er tydelig inspiration fra klassikere i genren: Blade Runner, Mad Max 2 og The Matrix. Der går lidt Transformers i robotterne. Skynets påståede overlegne intelligens og teknologi taget i betragtning virker robotterne klodsede og grove. Det er naturligvis en ikonografi, der er grundlagt med den første, nu 25 år gamle film; men det får nu en til at spekulere på, om Skynet monstro er Windows-baseret.

I Camerons to første film var det især dræbermaskinerne, der var i fokus: Schwarzenegger i den første, og en formidabel Robert Patrick som T-1000 i den anden. I denne film er maskinerne blot maskiner (dog med en enkelt undtagelse, der ikke skal røbes her). Her drejer det sig om John Connor. Han er bygget op som en mytisk figur i de tre første film, så meget står og falder med realiseringen af figuren i denne film. Og i hænderne på Christian Bale bliver John Connor troværdig som karismatisk oprørsleder. Figuren er naturligvis en kliché, men Christian Bale inkarnerer ham med vanlig intensitet og nærvær.

De tre første film var bygget op omkring Schwarzeneggers Terminator-figur. Nu om dage har Schwarzenegger som bekendt travlt med at redde Californien, så i Terminator Salvation må vi nøjes med en digitaliseret udgave af hans T-800 Terminator. Det giver jo også god mening i denne sammenhæng. Men takket være Christian Bale overlever Terminator Salvation fokusforskydningen til John Connor. Efter den svage Terminator 3 er Terminator-sagaen tilbage på sporet. Der er grund til at se frem til Terminator 5.